Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 10

Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 10
200 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 17 var en Del af hende selv, — i Jakobshavn, i Julianehaab, i Ivigtut, i Nanortalik, i Frederiks- haab og tilsidst for anden Gang her i Godthaab. her i Godthaab kan vi ikke lade være at min- des alle de dejlige Musikaftener, ogsaa naar hun i sin Tid spillede sammen med Organist Jona- than Petersen, Lærer Avgo Lynge og sin Mand. Fru Hederriand var ung i Sind, en levende Personlighed, tit uberørt af det, der kan sløve os heroppe. Altid var der Fest i Stuen, hvor hun var, saa sprudlende fuld af Liv. Hun var et sandhedskærligt Menneske, der ofte haardt og lammende skar igennem alt det uægte, hvad der maaske maatte støde mange. Hun var saa umiddelbart et Menneske, at hun maatte dele alt med andre. Hun elskede at give, til Danske, til Grønlændere, give sin Musik, give af sit var- me, kærlige Hjærte. Og hun elskede Livet, frydede sig over alt det skønne. Hun forstod som faa Mennesker i Livet, hvad Stuckenberg saa smukt siger: Det er Livet: at være een og bære Hundredfold Sne paa G^en, — at være een — og sprede omkring Knopskæl fra tusinde Blade i Spring. Der er blevet en tom Plads her i Godthaab, efter at hun har forladt os; vi vil savne hende, og Grønlænderne vil savne hende. To gode danske Kvinder ligger Side om Side paa Godthaabs nye Kirkegaard. Sadlen og Hjortetakken vil staa Vagt over deres Grave. Sneen vil fyge henover dem, men Foraarets Blomster vil atter skyde op af den frosne Jord. Anna V. Bugge. nér netop at give et menneske befrielsen, klar- heden, skønheden i sin klare distinkte form. Og det har musikken betydet for fru Hede- mand. Det var ikke saa meget opbygningen som tonernes frie liv, der bevægede hende. Under hendes hænder vældede de frem — be- friende. Midt under arbejdet i hus og hjem trængte tonerne sig paa, og flyglet stod altid op- slaaet parat til at tjene. Naar man tilfældigt passerede bestyrerboligen, dirrede luften i klange og rytmer. Alt — fra det let sentimentale til det 17. og 18. aarh.s renfærdige musik sang i hen- des sind. Sang — ja! Hun levede saadan med i sin musik, at det ikke var hende nok, at hendes hænder gennem flyglet skabte toner. Hun maatte med sil eget »instrument« være med. Hun sang og fløjtede med, naar hun spillede. Karakteristisk for hendes musikglæde var derfor samspillet. Som hun selv betonede det gang efter gang, var dette for hende den største skønhedsglæde, som musikken kunde give. To- ners og klangfarvers samstemmen og følelsernes enhed — den gnist, der umærkeligt slaar over mellem de deltagende i et samspil, var kvintes- sensen af musiknydelse. Den, der blot een gang har spillet eller sunget sammen med fru Hede- mand, vil vide dette. Fra bladet og gennemar- bejdet var hendes akkompagnement lige sikkert og smidigt. Og utrættelig var hun. Vi, der har faaet glæde af at spille eller synge sammen med fru Hedemand, vil hver især takke for skønne timer, hvor hendes ak- kompagnement bar os til befrielse og skønhed. Finn Gad. Fru Agnes Hedemand og musikken. Lykkelig det menneske, der kan leve i to- ner, der kan fanges af deres trylleri, glemme verden omkring sig i et brus af akkorder! Glæ- de og sorg faar en naturlig udløsning deri. Mu- sikken renser og befrier. Og er livet andet end een eneste kamp for at gøre sig fri, at søge fri- hed for sig selv og for det, der gror uklart op i en selv og skaber uro i sindet, — naa til klar- hed og dermed skønhed. Skønhed søger alle, bevidst eller ubevidst. Og skønhed naas kun i frihed — frihed under fast form. Musikken ev- Fru Hedemand begravedes fra kirken i Godt- haab onsdag den 11. november. Den hvide kiste var smykket med alt, hvad der fandtes af blom- ster i Godthaab. I et bitterlig koldt og blæsende efteraarsvejr fulgte en stor skare af danske og grønlændere fru Hedemand til graven. Min hjerteligste tak til alle, som har glædet min Kone under hen- des Sygdom, og for al venlig Deltagelse senere. Th. Hedemand.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.