Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 13

Nr. 17
GRØNLANDSPOSTEN
afskaaret fra at sende Post til Danmark, saa hvis
I kommer i Forbindelse med dem hjemme, saa
send en Hilsen fra os.«
Det forekommer mig, at der for os i Grøn-
land er adskilligt i ovenstaaende, som giver Stof
til Eftertanke, og mon det saa ikke vil gaa man-
ge af Læserne, som det gik os: Vi har det ikke
saa galt i Grønland, som vi selv tror!
Nanortalik, den 5. Oktober 1942.
O. R. B. Hansen.
Besættelsens første Uger.
(Af J. Christmas Moller i »Frit Danmark«.)
Onsdag den 10. April stod Solen op om
Morgenen, som om intet var hændt i Verden.
Vi havde tilbragt en søvnløs Nat, vi Danske.
Men Søvnløsheden skyldtes ikke, at vi laa paa
Vagt ved vor Grænse, eller at Mandskabet holdt
Vagt paa Skibe og Forter — vi var vaagne, for-
di vi følte en sviende Smerte over den Skam
og Skændsel, som var overgaaet os, og Titusin-
der og atter Tusinder af Danske lovede hveran-
dre og lovede sig selv den Nat, at om den uen-
delige Lykke atter skulde overgaa os, at vi blev
frie, da skulde al vor Evne og al vor Stræben
koncentreres om dette ene, at aldrig mere skul-
de Danmark af en Voldsmand kunne overfal-
des paa den Maade og overrumples paa en
eneste Nat.
Og man maa næsten have oplevet Stemnin-
gen for at forstaa den. Man kunde næsten ik-
ke forstaa, at Livet kunde leves videre. Man
var som lammet af Sorgen og Ulykken, og man
undrede sig over, at Livet dog kunde knuse Een
saa fuldstændigt uden at give ydre Skrammer.
Og Solen stod op, og Morgenen var en
smuk Aprilmorgen, og Byen vaagnede, og Landet
var vaagnet før, og Livet begyndte paa den
samme Maade som den 8. April og alle Dagene
forud. Men dog var det kun et Syn, et Fata-
morgana, at det var saaledes. Thi inden i hver
eneste Dansker sad Skammen og Smerten. Og
der groede en Vilje op til da at tage Kampen
op paa anden Maade, med andre Vaaben, men
ikke mindre sejgt og udholdende.
208
Den store Samlingsregering dannes, ved at
tre Venstre og tre Konservative bliver Ministre
sammen med de tolv gamle, som har Ansvaret
for den 9. April. De seks bliver Ministre uden
Portefølje, og de seks er fhv. Forsvarsminister
Søren Brorsen, Landbrugsraadets Præsident H.
Hauch, fhv. Indenrigsminister O. Krag, Proprie-
tær V. Fibiger, daværende Landsretssagfører
H. Hasle og Christmas Møller.
Arbejdet i Rigsdagen fortsættes formelt ud-
adtil, som om intet er sket, men Møderne er
korte, og enhver forstaar, at Tidens Krav ikke
kan løses ved en lang parlamentarisk Forhand-
ling.
En Undtagelsen danner selvsagt straks de
danske Nazister og andre Landsforrædere og
Femte-Kolonne-Folk. Der er Smil og Glæde paa
deres Ansigter. Deres Blad erklærer gkedes-
straalende, at nu har Hitler skabt sit store eu-
ropæiske Livsrum. Og den nederdrægtige Virk-
somhed, som de faatallige, men meget højttalen-
de danske Nazister udfolder i den kommende
Tid, paa begyndes.
I Ministeriet er der fuldt op at gøre. Ty-
skerne udsteder ganske vist Proklamationer om,
at de vil have et godt Forhold til Hær og Flaa-
de og lade dem beholde deres Vaaben. Tvsker-
ne truer: hvis de ikke bliver behandlet ordent-
ligt, vi! der blive slaaet haardt til, og ude i
Landet saa vel som i Hovedstaden finder enkel-
te Episoder Sted, som ganske tydeligt viser Be-
folkningens Reaktion.
Englænderne foretager i de nærmest følgen-
de Dage nogle Flyveangreb paa Aalborg Flyve-
plads — og Befolkningen er ked af, at Resulta-
terne ikke er voldsommere, end de er. Eng-
lænderne kaster aabenbart mange Miner i de
danske Farvande. Adskillige Færger lider svær
Skade. Farten mellem Fyn og Sjælland indstil-
les ofte og optages kun i sparsomt Omfang, og
Skibsfarten mellem Kalundborg og Aarhus ind-
stilles. Det var nok urigtigt, siger Folk, at Kri-
gens Virkninger ikke kan ramme det forsvarslø-
se Folk.
Handels- og forsyningsmæssigt ser Fremti-
den mørk ud. 50 pCt. og mere af alt, hvad vi
saavel indførte som udførte, kom vestfra. Hvad
skal det blive til med Kul og Koks, med Olie,