Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 14

Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 14
204 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 17 Benzin, med Foderstoffer og uendelig mange andre Ting? Kan vi komme af med vort Smør, vort Flæsk, spørger ængstelige Sjæle. De vidste ikke, at lyskerne havde udfundet den mesl djævelske Maade at udplyndre Landet paa. Blot købe, sætte Prisen op, gøre Landmændene tilfredse — men paa andres Regning og Risiko. Og en tysk llandelsdelegation ankommer til Danmark for ret at sætte Udplyndringen i System. Regeringen udsteder Erklæringen, som klart viser Befolkningen, hvor bravt og tappert den danske Hier kæmpede, hvor den fik Lov til det, Og med Bette slaar Begeringen haardt mod de tankeløse, som desværre har haft taabelige Be- mærkninger til og om den danske Soldat. Udadtil sker der maaske saaledes ikke me- get i de. første Uger — saa meget mere indadtil. Ved Siden af Afgivelsen af de to officielle høj- tidelige Erklæringer, som tidligere er omtalt, og som vil blive gengivet i vort Blad, udveksles der naturligvis Skrivelser mellem danske og ly- ske Myndigheder. Men jeg gentager: nogen Overenskomst skil- les ikke og er aldrig sluttet med Fjenden. Dan- marks Skæbne lunler paa del Sand, som Ty- skernes højtidelige Løfter er. Udenrigsministeren protesterer, om end Biotesten ikke er meget stærk. Den tyske (le- sandt har samtidig med sit Memorandum over- leveret et Dokument, som vi hjemme kaldte de 13 Punkter. Der er ingen Grund til at trætte sig med disse, idet de fleste er vedrørende prak- tiske Problemer, saasom Forbindelsen med Sve- rige, Veje og Baner, meteorologiske Meddelelser, Fyr- og Vagervæsenet, Benyttelse af Badio om militære Oplysninger o. s. v., o. s. v. Det af- gørende er, at der intet Krav stilles til den dan- ske Begering med disse 13 Punkter, som er imod eller bryder ind i Tyskernes højtidelige Løfter. Man kan altsaa ikke sige, at den dan- ske Begering straks den 9. April fik en Besked, som gik imod det oprindelige Løfte. Men faa Dage efter sendte Tyskerne en hel Del Embeds- mænd til Danmark, og mange havde Klarhed over, hvad der vilde komme. I det konservative Parti var der betvdeli Uro. Adskillige Medlemmer — hvor mange ved jeg ikke — var imod det Standpunkt, vi havde indtaget, vi tre. De synles, at Landet skulde have haft en helt ny Begering. Men uden at komme ind paa delte Spørgsmaal kan jeg sige, at det Standpunkt, at alle Danske maatte holde sammen nu uanset tidligere Standpunkter, sejrede. Ogsaa Begeringen havde mange Vanskelig- heder. ,5eg røber ikke nogen Hemmelighed, jeg ikke har Lov til at omtale, naar jeg siger, at jeg meget kort Tid efter den 9. April foreslog Bege- ringen, al Danmark skulde sende Tyskerne et langt Memorandum, som gengav Tyskernes Løf- ter, og meddelte, at det var paa dette Standpunkt, vi vilde holde og staa fast. Brød Tyskernes de- res Løfter blot paa et lille Punkt, vilde vi ube- tinget sige Nej. Jeg ønskede med andre Ord, at den danske Begering voldsomt skulde binde sig til at kræve indtil de mindste Enkeltheder i Løfterne opfyld- te. Der er Tilfælde i Livet, hvor man skal binde sine Hænder, saa man ikke kan blive løst, naar Situationen kommer, og man navnlig ikke kan løse Baandet selv. Det var netop den Situation, vi var i hjemme. Og jeg foreslog, at dette skulde meddeles alle vore Gesandter og Konsuler, at saaledes hav- de vi skrevet. Dette Forslag blev slaaet ned og kunde ikke gennemføres, hvad jeg anser for en stor Ulykke og Fejl. Og saa gaar da April-Maanedens sidste tre Uger — og vi udfører vor daglige Gerning alt efter vor Stilling. Men selv om der paa en Maade sker Alver- den i Danmark, saa lænker vi næsten mere paa Norge end paa vort eget. Vi føler det trangt, at Norge kæmper og vi ikke. Og vi elsker Norge højere end nogensinde for dels glimrende Kamp mod den overvældende stærke Fjende. Og Haab og Skuffelser veksler. Og vi tror, al nu gaar det for Norge — og saa . . . Norge — Norge bliver det sta'ike, stolte Ud- tryk for al ægte nordisk Kampaand og Vilje. .lo, Norge skal nok faa ordnet sine egne Forhold godt og stærkt. Og hvilket Folk vil ikke blive modnet af en saadan Skæbne? Jo, det norske Folk har kæmpet sig igennem til nu at være eet Folk. Maatte Danmark gøre det samme! Jeg tror, vi kan! Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber, til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar. Annoncer 25 øre pr. linie. Hedaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab. Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe. = mbib!ioteket tli;i:ib - Sydgrønland* Bogtrykkeri.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.