Grønlandsposten - 16.11.1942, Síða 14

204
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17
Benzin, med Foderstoffer og uendelig mange
andre Ting? Kan vi komme af med vort Smøl',
vort Flæsk, spørger ængstelige Sjæle. De vidste
ikke, at Tyskerne havde udfundet den mest
djævelske Maade at udplyndre Landet paa.
Blot købe, sætte Prisen op, gøre Landmændene
tilfredse — men paa andres Regning og Risiko.
Og en tysk Handelsdelegation ankommer til
Danmark for ret at sætte Udplyndringen i
System.
Regeringen udsteder Erklæringen, som klart
viser Befolkningen, hvor bravt og tappert den
danske Hær kæmpede, hvor den fik Lov til det,
og med Rette slaar Regeringen haardt mod de
tankeløse, som desværre har haft taabelige Be-
mærkninger til og om den danske Soldat.
Udadtil sker der maaske saaledes ikke me-
get i de. første Uger — saa meget mere indadtil.
Ved Siden af Afgivelsen af de to officielle høj-
tidelige Erklæringer, som tidligere er omtalt, og
som vil blive gengivet i vort Blad, udveksles
der naturligvis Skrivelser mellem danske og ty-
ske Myndigheder.
Men jeg gentager: nogen Overenskomst slut-
tes ikke og er aldrig sluttet med Fjenden. Dan-
marks Skæbne hviler paa det Sand, som Tg-
skernes højtidelige Løfter er.
Udenrigsministeren protesterer, om end
Protesten ikke er meget stærk. Den tyske Ge-
sandt har samtidig med sit Memorandum over-
leveret et Dokument, som vi hjemme kaldte de
13 Punkter. Der er ingen Grund til at trætte
sig med disse, idet de fleste er vedrørende prak-
tiske Problemer, saasom Forbindelsen med Sve-
rige, Veje og Baner, meteorologiske Meddelelser,
Fyr- og Vagervæsenet, Benyttelse af Radio om
militære Oplysninger o. s. v., o. s. v. Det af-
gørende er, at der intet Krav stilles til den dan-
ske Regering med disse 13 Punkter, som er
imod eller bryder ind i Tyskernes højtidelige
Løfter. Man kan allsaa ikke sige, at den dan-
ske Regering straks den 9. April fik en Resked,
som gik imod det oprindelige Løfte. Men faa
Dage efter sendte Tyskerne en hel Del Embeds-
mænd til Danmark, og mange havde Klarhed
over, hvad der vilde komme.
I det konservative Parti
var der befvdelig
S5
Uro. Adskillige Medlemmer — hvor mange ved
jeg ikke — var imod det Standpunkt, vi havde
indtaget, vi tre. De syntes, at Landet skulde
have haft en helt ny Regering. Men uden at
komme ind paa delte Spørgsmaal kan jeg sige,
at det Standpunkt, at alle Danske maatte holde
sammen nu uanset tidligere Standpunkter, sejrede.
Ogsaa Regeringen havde mange Vanskelig-
heder. Jeg røber ikke nogen Hemmelighed, jeg
ikke har Lov til at omtale, naar jeg siger, at jeg
meget kort Tid efter den 9. April foreslog Rege-
ringen, al Danmark skulde sende Tyskerne et
langt Memorandum, som gengav Tyskernes Løf-
ter, og meddelte, at det var paa dette Standpunkt,
vi vilde holde og staa fast. Rrød Tyskernes de-
res Løfter blot paa et lille Punkt, vilde vi ube-
tinget sige Nej.
Jeg ønskede med andre Ord, at den danske
Regering voldsomt skulde binde sig til at kræve
indtil de mindste Enkeltheder i Løfterne opfyld-
te. Der er Tilfælde i Livet, hvor man skal binde
sine Hænder, saa man ikke kan blive løst, naar
Situationen kommer, og man navnlig ikke kan
løse Baandet selv. Det var netop den Situation,
vi var i hjemme.
Og jeg foreslog, at dette skulde meddeles
alle vore Gesandter og Konsuler, at saaledes hav-
de vi skrevet.
Dette Forslag blev slaaet ned og kunde ikke
gennemføres, hvad jeg anser for en stor Ulykke
og Fejl.
Og saa gaar da April-Maanedens sidste tre
Uger — og vi udfører vor daglige Gerning alt
efter vor Stilling.
Men selv om der paa en Maade sker Alver-
den i Danmark, saa tænker vi næsten mere paa
Norge end paa vort eget. Vi føler det trangt, at
Norge kæmper og vi ikke. Og vi elsker Norge
højere end nogensinde for dels glimrende Kamp
mod den overvældende stærke Ejende. Og Haab
og Skuffelser veksler. Og vi tror, at nu gaar
det for Norge — og saa . . .
Norge — Norge bliver det stærke, stolte Ud-
tryk for al ægte nordisk Kampaand og Vilje.
Jo, Norge skal nok faa ordnet sine egne
Forhold godt og stærkt. Og hvilket Folk vil
ikke blive modnet af en saadan Skæbne? Jo, det
norske Folk har kæmpet sig igennem til nu at
være eet Folk.
Maatte Danmark gøre det samme!
Jeg tror, vi kan!
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Hedaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
biblioteket
thanb — Sydgrønlands Bogtrykkeri.