Grønlandsposten - 01.12.1942, Blaðsíða 2
206
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18
ner jeg Udslettelse. Der er Folk, som forsøger
at bedrage sig selv med alle Slags forhaabnings-
fulde Ideer. Det maa indrømmes, jeg har end-
nu ikke truffet nogen, som tillægger det nogen
Betydning, at Hitler har lovet Danmark fuld
Selvstændighed efter Krigen; saa megen Selvind-
bildningskraft er der dog tilsyneladende ingen,
der har, men alle Slags andre Ideer har jeg
mødt, navnlig denne: Tyskland vil vel nok øko-
nomisk komme til at dominere Danmark, lige-
som England og Amerika vil det, naar de har
vundet, men hvilken Interesse skulde Tyskland
have i at incorporere Danmark som en tysk
Provins? Det er kun Selvbedrag at gøre sig den
Slags Tanker. Tyskland er regeret af en Kreds,
som er besat af en forrykt Ide om Nødvendig-
heden af, at Tyskland sønderknuser alt, hvad
den blotte Ide om et eksisterende Danmark be-
tyder. De har vist, de ikke viger tilbage fra
nogen Forbrydelse mod Ret og Menneskelighed
for at opnaa dette Formaal. De har ogsaa vist,
at de forstaar at afvente deres Tid, og det er jo
det, som nu sker i Danmark. Tyskland er for
Tiden interesseret i at holde Danmark i Buret
som Forevisningsobjekt. Denne Tilstand vil va-
re nøjagtigt saalænge, som det er i Tysklands
Interesse at opretholde den, derefter vil Dan-
mark blive udslettet og afløst af »Gau Nordmark«,
eller hvad man ellers vil kalde den nye Provins.
Jeg ser ikke rettere end, at dette store
Hovedsyn paa Stillingen maa ligge bag, naar vi
danner os vor Mening om, hvad der sker i Ver-
den idag. Grønland er besat af Amerikanerne,
hvilket ofte medfører Besvær og Ubehag, med-
fører at vi maa se Brud paa det os tilvante,
men hver Gang man føler Trang til at udøse
sit Hjerte i Klagesuk herover, kan man pas-
sende først gøre sig den Tanke klar: Amerika-
nernes Nærværelse her er til Gavn for den
Krigsførsel mod Tyskland, af hvis Udfald Dan-
marks Eksistens er afhængig. Vil Du hellere,
at de opgiver denne Fordel og taber Krigen?
Mange Varer kan ikke mere faas fra Ame-
rika, hvilket er en Ulempe, og hvilket endogsaa
ligefrem har fremkaldt Klager. Vilde man da
hellere, at Amerikanerne ikke var slaaet ind paa
deres nuværende Produktionspolitik og tabe Kri-
gen, saa Danmark udslettes? Og iøvrigt, ret be-
set, med hvilken Ret forlanger man, at Amerika
skal have en hvilken somhelst Vare, som vi
maatte ønske?
Vi har i Aar faaet alle de Skibe, vi har
behøvet til vore nødvendige Udsendelser. Jeg
heder om, at man nøje overvejer denne Kends-
gerning i Sammenhæng med, hvad der nu fore-
gaar ude i Verden. Den Krig, der udkæmpes,
er ikke som den forrige en Krig om Fronter,
det er en Krig om Forbindelser og Støttepunk-
ter. Det største Slag er det, som ustandselig har
raset siden Krigens første Dage, Slaget om Trans-
porterne. Det mest fremtrædende af alle Vaa-
ben er blevet Transportmidlerne og da først og
fremmest Skibe. Naar de forenede Nationer sæt-
ter al deres Kraft ind paa at holde deres Ton-
nage i Vejret, maa det erindres, at deres Opgave
ikke blot bestemmes ud fra det Forhold, at den
nuværende Tonnagemængde er en Nødvendig-
hed for at holde Krigen gaaende, men maaske
nok saa meget ud fra det, at enhver Forøgelse
vil betyde en Fremskyndelse af Fjendens Neder-
lag, og at der derfor aldrig kan blive Tale om
nok Tonnage ti! Krigens Førelse; og dog har vi
i Aar faaet vore Skibe herop samtidig med, at
de forenede Nationer har planlagt og gennemført
et Foretagende i Nordafrika, som bringer det,
Tyskerne udførte i Norge, og som de lige siden
har pralet af som et Vidunder i Organisation, til
at ligne den rene Børneleg. Det maa herved
erindres, at selvom de forenede Nationer har
betydelig tiere danske Skibe at sejle med, end
Grønland vilde behøve, saa har vi ikke nogen
som helst Ret til at tro, at vi har nogen Slags
Førsteret til disse Skibe, tværtimod. Det kan
som en fuldstændig Selvfølge siges af de forene-
de Nationer: Til Gengæld for, at disse Skibe sej-
ler for os, skal de komme til at tjene Danmarks
Interesser derved. Det er i Danmarks Interes-
se, at Grønland forsynes, men det er saa san-
delig ogsaa i Danmarks Interesse, at Tyskland
bliver slaaet. Ved Afvejelsen af disse to Interes-
ser, er der selvfølgelig intet, der kan anføres til
Fordel for at afgive Skibe fra Krigsførelsen til
Grønland, saalænge der ikke er Tale om Nøds-
tilstand i Grønland.
Og hvad bliver saa Resultatet, naar engang
Sejren er vundet. Ja, det er jo svært at sige, det
eneste sikre er, at intet vender tilbage til sine
gamle Folder. Det ligger jo saa nær for os Dan-