Grønlandsposten - 01.12.1942, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 01.12.1942, Blaðsíða 2
206 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 18 ner jeg Udslettelse. Der er Folk, som forsøger at bedrage sig selv med alle Slags forhaabnings- fulde Ideer. Det maa indrømmes, jeg har end- nu ikke truffet nogen, som tillægger det nogen Betydning, at Hitler har lovet Danmark fuld Selvstændighed efter Krigen; saa megen Selvind- bildningskraft er der dog tilsyneladende ingen, der har, men alle Slags andre Ideer har jeg mødt, navnlig denne: Tyskland vil vel nok øko- nomisk komme til at dominere Danmark, lige- som England og Amerika vil det, naar de har vundet, men hvilken Interesse skulde Tyskland have i at incorporere Danmark som en tysk Provins? Det er kun Selvbedrag at gøre sig den Slags Tanker. Tyskland er regeret af en Kreds, som er besat af en forrykt Ide om Nødvendig- heden af, at Tyskland sønderknuser alt, hvad den blotte Ide om et eksisterende Danmark be- tyder. De har vist, de ikke viger tilbage fra nogen Forbrydelse mod Ret og Menneskelighed for at opnaa dette Formaal. De har ogsaa vist, at de forstaar at afvente deres Tid, og det er jo det, som nu sker i Danmark. Tyskland er for Tiden interesseret i at holde Danmark i Buret som Forevisningsobjekt. Denne Tilstand vil va- re nøjagtigt saalænge, som det er i Tysklands Interesse at opretholde den, derefter vil Dan- mark blive udslettet og afløst af »Gau Nordmark«, eller hvad man ellers vil kalde den nye Provins. Jeg ser ikke rettere end, at dette store Hovedsyn paa Stillingen maa ligge bag, naar vi danner os vor Mening om, hvad der sker i Ver- den idag. Grønland er besat af Amerikanerne, hvilket ofte medfører Besvær og Ubehag, med- fører at vi maa se Brud paa det os tilvante, men hver Gang man føler Trang til at udøse sit Hjerte i Klagesuk herover, kan man pas- sende først gøre sig den Tanke klar: Amerika- nernes Nærværelse her er til Gavn for den Krigsførsel mod Tyskland, af hvis Udfald Dan- marks Eksistens er afhængig. Vil Du hellere, at de opgiver denne Fordel og taber Krigen? Mange Varer kan ikke mere faas fra Ame- rika, hvilket er en Ulempe, og hvilket endogsaa ligefrem har fremkaldt Klager. Vilde man da hellere, at Amerikanerne ikke var slaaet ind paa deres nuværende Produktionspolitik og tabe Kri- gen, saa Danmark udslettes? Og iøvrigt, ret be- set, med hvilken Ret forlanger man, at Amerika skal have en hvilken somhelst Vare, som vi maatte ønske? Vi har i Aar faaet alle de Skibe, vi har behøvet til vore nødvendige Udsendelser. Jeg heder om, at man nøje overvejer denne Kends- gerning i Sammenhæng med, hvad der nu fore- gaar ude i Verden. Den Krig, der udkæmpes, er ikke som den forrige en Krig om Fronter, det er en Krig om Forbindelser og Støttepunk- ter. Det største Slag er det, som ustandselig har raset siden Krigens første Dage, Slaget om Trans- porterne. Det mest fremtrædende af alle Vaa- ben er blevet Transportmidlerne og da først og fremmest Skibe. Naar de forenede Nationer sæt- ter al deres Kraft ind paa at holde deres Ton- nage i Vejret, maa det erindres, at deres Opgave ikke blot bestemmes ud fra det Forhold, at den nuværende Tonnagemængde er en Nødvendig- hed for at holde Krigen gaaende, men maaske nok saa meget ud fra det, at enhver Forøgelse vil betyde en Fremskyndelse af Fjendens Neder- lag, og at der derfor aldrig kan blive Tale om nok Tonnage ti! Krigens Førelse; og dog har vi i Aar faaet vore Skibe herop samtidig med, at de forenede Nationer har planlagt og gennemført et Foretagende i Nordafrika, som bringer det, Tyskerne udførte i Norge, og som de lige siden har pralet af som et Vidunder i Organisation, til at ligne den rene Børneleg. Det maa herved erindres, at selvom de forenede Nationer har betydelig tiere danske Skibe at sejle med, end Grønland vilde behøve, saa har vi ikke nogen som helst Ret til at tro, at vi har nogen Slags Førsteret til disse Skibe, tværtimod. Det kan som en fuldstændig Selvfølge siges af de forene- de Nationer: Til Gengæld for, at disse Skibe sej- ler for os, skal de komme til at tjene Danmarks Interesser derved. Det er i Danmarks Interes- se, at Grønland forsynes, men det er saa san- delig ogsaa i Danmarks Interesse, at Tyskland bliver slaaet. Ved Afvejelsen af disse to Interes- ser, er der selvfølgelig intet, der kan anføres til Fordel for at afgive Skibe fra Krigsførelsen til Grønland, saalænge der ikke er Tale om Nøds- tilstand i Grønland. Og hvad bliver saa Resultatet, naar engang Sejren er vundet. Ja, det er jo svært at sige, det eneste sikre er, at intet vender tilbage til sine gamle Folder. Det ligger jo saa nær for os Dan-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.