Grønlandsposten - 01.12.1942, Blaðsíða 11

Nr. 18
GRØNLANDSPOSTEN
215
Hvad vi ved fra Danmark.
Maj Maaned 1942.
Af J. Christmas Møller i »Frit Danmark«.
Begivenhederne ude overskygger ganske Be-
givenhederne hjemme. Med tilbageholdt Aande-
dræt følger vi Begivenhederne i Norge. Efterret-
ningerne naar os om den helt fantastiske Maa-
de, paa hvilken Tyskerne forfølger den norske
Konge og hans Regering; hvorledes Kong Haa-
kon Gang paa Gang har været udsat for Flyver-
angreb, og hvorledes Tyskerne anvender ethvert
Middel for at prøve paa at knægte det næsten
forsvarsløse Norge. En enkelt Dag — eller var
det Dage? — havde man ligesom et lille Haab
om, at Norge-Planen skulde mislykkes.
Den 10. Maj kommer Tysklands Overfald
paa Holland, Belgien og Luxemburg. Hitler be-
skylder i fuldkommen Uoverensstemmelse med
Sandheden Holland og Belgien for Uneutralitet,
nægter endog at modtage de to Landes Gesand-
ter og begynder sit bestialske Terrorfelttog mod
Vest, navnlig Rotterdam lider voldsom Skade.
Det er ganske særlig interessant at lægge Mær-
ke til, at Hitler (altsaa nu for mere end to Aar
siden) erklærer, at Timen for den Kamp, der
skal afgøre det tyske Folks Skæbne i de næste
Tusinde Aar, nu er inde. Chamberlain gaar af;
Winston Churchill bliver Prime Minister. Eng-
land gør et fortvivlet Forsøg paa at hjælpe.
Holland bryder sammen paa fire Dage, Belgien
par 2—3 Uger, og det store tyske Angreb paa
Frankrig begynder ret for Alvor.
Dette er, hvad jeg husker bedst fra disse
fortvivlede Majuger 1940. Skulde Tysklands ko-
lossale Spil i Norge lykkes — eller skulde den
Lykke ske, at det tabtes med alle de Konse-
kvenser, man kunde baabe opstod heraf? Men
Spillet lykkedes.
Og samtidig denne knugende Følelse af, om
det kunde have gjort nogen Forskel for vort
Broderfolk og maaske for hele Verden, at vi
havde baaret os anderledes ad. Ak, heri tænkte
man ikke paa den gamle Diskussion gennem
Aarene op til den første Verdenskrig og mellem
de to Verdenskrige, at kunde et Land blot sæt-
te sig voldsomt til Modværge nogle faa Dage,
kunde det faa stor Betydning, Hjælp kunde vi
vel ikke have faaet — men stor Betydning kun-
de det utvivlsomt have faaet, om Danmark
havde ydet al den Modstand, det kunde. Nor-
ges-Felttogets Forudsætning var et Lyntempo, i
hvert Fald i Starten, og straks taaltes ingen For-
sinkelser.
Jeg haaber, at jeg med Rette engang vil
kunne sige, at hvad jeg har skrevet og handlet
i denne Tid er sket ud fra Synspunktet: rifjhl
or wrong, my country — og ogsaa her maa alle
Danske tage Medansvaret for Landets Handle-
maade, det er jo derfor, vi er et Land og et
Folk. Men det sidder i Fns Sind — kunde vor
Handlemaade have reddet Norge for de Lidelser
og Ulykker, som Hitlerismen og Nazismen
bragte over dette Land? Og jeg vil i denne
Forbindelse videre understrege, at noget af det
smukkeste og mest opløftende, jeg har mødt her
i England, er den Maade, paa hvilken enhver
Nordmand har set paa Danmarks Holdning i
de kritiske Aprilsdage. Og forøvrigt gik Beret-
ningerne hjemme i Danmark fra Norge ud paa,
at Stemningen var den samme der.
Maj Maaned er hjemme Optaktens Maaned
til den kommende Tid. Efter Lammelsen i April
og samtidig med, at vi gaar i denne uvirke-
lige Tilstand mellem Haab om og Frygt for,
hvad Resultatet skal blive af Kampene i Norge
og mod Vest, kan man se Linierne begynde at
blive trukne op for, hvad der vil ske i Dan-
mark.
Tyskerne begynder at sætte sig til Bette.
Regeringen faar Meddelelse om, at de og de ty-
ske Embedsmænd har med dette og hint Om-
raade at gøre. De afgørende Ministerier faar
hver deres, men det er iøvrigt forskelligt, hvor
meget man mærker til den paagældende Tysker.
Handelsaftaler er der allerede begyndt For-
handlinger om i April. Ugerne efter begynder
at vise, hvad der vil ske. De danske Nazister
svømmer som Fisk i Vandet — henrykte ved
Landets Llykke, og man har den, som det se-
nere viste sig, rigtige Fornemmelse, at der paa-
begyndes et nederdrægtigt Sammenspil mellem
den tyske Gesandt, Hr. Renthe-Fink og Tysker-
ne og de danske Nazister.
Det lille danske Bondeparti (paa fire Med-