Grønlandsposten - 16.12.1942, Blaðsíða 11

Nr. 19
GRØNLANDSPOSTEN
227
Hvad vi ved fra Danmark.
Julehilsener fra Danmark.
Søndag den 13. december lyttede alle i
Grønland, der var saa lykkelige at besidde et
radioapparat, med største spænding til julehilse-
nerne fra slægt og venner i Danmark. Det tør
vel nok siges, at disse hilsener for hvert aar, hvor
vi maa savne vore kære derhjemme, betyder
mere og mere for os. Hvor upersonlig og fest-
og stemningsforladt hilsenerne end lød, kun læst
op af en hurtigttalende radiospeaker, der skulde
naa de flest mulige hilsener paa den kortest mu-
lige tid, saa var det dog en hilsen fra vore kæ-
re. Hver især sad vi jo dog spændt og lyttede
efter det navn eller de navne, vi gerne vilde hø-
re. Der var hilsener til mange spredt over
Grønland, kun navnet paa modtageren i Grøn-
land og navn og adresse paa afsenderen i Dan-
mark.
Men hvorfor var det hele gjort saa lidet
festligt derhjemmefra? — spurgte vi uvilkaarligt.
Hvorfor ikke et par smukke ord og et par dan-
ske sange til indledning? — Det skyldes næppe
mangel paa vilje eller forstaaelse fra dem der-
hjemme: thi saa meget kan de ikke have glemt
os, tværtimod. Men vi forstaar heraf, at de læn-
ker, som besættelsesmagten har lagt paa vore
landsmænd, er blevet strammere, gradvis. Men
havde vi maaske ventet andet?
Næste udsendelse af julehilsener til Grøn-
land finder sted paa fredag den 18. december
kl. 18,05 grl. tid.
Samarbejdet forberedes.
(Af J. Chrisinms Møller i »Frit Danmark«).
Afgørende Begivenheder indtræder ikke in-
drepolitisk i Danmark i Juni Maaned 1940. Den
alt overskyggende Interesse, ogsaa hjemme i Dan-
mark, er Begivenhederne ude i Verden. Og gan-
ske særligt Begivenhederne omkring Frankrigs
Fald og Norges Opgivelse af Kampen hjemme i
Norge. Tingene hjemme skal naturligvis passes,
men det er saa underlig uvirkeligt altsammen.
Begivenhederne har selvsagt deres Interesse, og
en kort Omtale skal ogsaa blive givet af dem,
men man faar ikke det rette Billede frem af Stem-
ningen i Danmark, saafremt man ikke tager med
i Betragtning, at vi gik hjemme og havde vore
smaa og større Bekymringer, og den opmærksom-
me Iagttager kunde jo nok se, hvad det hele var
ved at blive til, saavel i Forhold til Tyskerne som
rent indrepolitisk. Men det var dog Begivenhe-
derne i Norge og Frankrig, som særligt interes-
serede.
Den 9. Juni maa den norske Krigsmagt gi-
ve op, Kong Haakon og hans Regering fatter
den eneste rigtige Beslutning at forlade Landet
og organisere sin Magt og Regeringudøvelse
udenfor Landets Grænser. Norge vil til evig Tid
være Kongen og hans Raadgivere taknemmelige
for denne Beslutning, og enhver kan vel allere-
de i Dag se, hvor rigtig denne Afgørelse var.
Man vidste selvsagt udmærket godt, at Afskeden
med Fædrelandet vilde blive brugt imod dem —
men det faar være, hvad det vil. Saadan vil der
jo være smaa Mænd og Landsforrædere i alle Si-
tuationer. Norge vilde have været meget ilde
stedt, om den Afgørelse ikke var truffet.
Englænderne trækker sig tilbage fra Dun-
kerque, en Daad, som vil blive staaende i Krigs-
historien som en ganske enestaaende Ind-
sats af Mod og Tapperhed. Europas Jakalstat
— Italien — erklærer England og Frankrig Krig.
Tyskerne har gjort Arbejdet. Frankrig staar
ikke en Uge fra sit Fald. Italien skal med i
sidste Øjeblik for at faa sin Lod af Byttet, og
Frankrig falder for den tyske militære Overmagt.
Det er navnlig Motoriseringen og Tankene, som
besegier Frankrigs Nederlag. Hvilken Skæbnens
Ironi, at det er de frie Franskes Leder de Gaulle,
som for Aar tilbage forlangte Motoriseringen
indført i Frankrig. Tyskland tog Idéen, Frank-
rig lod den ligge.
Og under alt dette og meget mere gik man
da hjemme og søgte at gøre sit Arbejde.
Det vilde i en saadan Redegørelse føre for
vidt at opregne alle de Smaabegivenheder, som
vel interesserede os en Del da — men nu er saa
ligegyldige. Færgerne standser og kommer i
Gang igen. Handelsforhandlinger, Handelsom-
lægninger etc. etc. Men det er tydeligt at man-
ke, hvilke Retningslinier, vi vil have at regne
med udadtil og i Forhold til Tyskerne i den
kommende Tid.
Tyskerne paabegynder den systematiske Ud-