Grønlandsposten - 01.03.1943, Blaðsíða 2

50
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5
re end forældrene selv, siger man undertiden.
Dette skal dog ikke have nogen understregning
her, thi er det end en sød trøst, er eftersmagen
dog nærmest bitter. Formen er jo ogsaa min-
dre væsentlig; indholdet er det afgørende. Vi
heroppe har forøvrigt lært tilpasning: idet kun
to ting staar fast i vor bevidsthed: kristen eller
ikke-kristen og dansk eller udansk; og heraf er
det første stundom noget relativt. Hvad der er
derudover — ja — det kan ændre sig fra dag
til dag, omend vi lever i haabet om en befriel-
sens dag, som igen skal bringe os nær dem der-
hjemme og vort land, som vi har lært at holde
saa usigeligt meget af.
Forresten er det rimeligt, at under de usik-
re forhold, hvorunder vi lever, og hvor mulig-
heden for omvæltende begivenheder imorgen er
større end nogen sinde, at opdragergerningen
vokser m. h. t. agtpaagivenhed og eftertanke.
Thi opdragelsen, det modne menneskes hjælp
og støtte til børn og unge, er vanskelig, naar
børnene skal udvikles til at passe til en verden,
vi ikke kender.
Gode skolekundskaber skal utvivlsomt blive
frugten af de nye, danske skoler: sikkerhed i at
forstaa og afgive en besked, sikkerhed og klar-
hed i skriftlig fremstilling med god orthografi,
orden og en letlæst skrift, sikkerhed i at forstaa
det læste og i at regne med tal. Og dertil — i
overensstemmelse med børnenes voksende mo-
denhed og alder — en viss grad af forstaaelse
af naturen, menneskelivet og samfundet.
En saadan skolegang i planmæssighed og
orden, med passende legekammerater, et nyt
hjem paa linie med det oprindelige, som maatte
forlades, skal sikkert opkvikke børnene og op-
øve deres intelligens, viljestyrke og moral, hvor
man med Alexis Carell maa sige, at sidstnævnte
er de vigtigste. Det bekræftes i stort som i
smaat — i vore egne smaa samfund langs Grøn-
lands kyst og i nationernes endelige skæbne i
krig og fred.
Kære læser! vær nu ikke vred, fordi der i
dette blad atter findes en artikkel fra en af kir-
kens og skolens penne. Det, som er min pens
ærlige hensigt, er jo at give udtryk for forstaael-
se for forældres og opdrageres kaar. Ingen har
det let, men at se sin situation forstaaet, giver
altid en lindring.
Men saa er der dog endnu eet, som min
pen vil sige.
I 1942 har vi ogsaa set en anden art ind-
vandring: Nye hold er kommet dragende — of-
te fra Ijerne egne — for at fylde 4 efterskoler,
en højskole, et seminarium og en kateketskole.
Det drejer sig om ca. 135 unge grønlændere og
grønlænderinder, ikke hele den hedste ungdom,
Grønland ejer, men det meste. De er i alderen
fra 14 til henimod den første umodne snes aar.
Ogsaa de følges paa vej af hundrede af tanker
og gode ønsker.
Hvad gør vi for deres opdragelse?
Gode skolekundskaber kan erholdes i større
maalestok, end de for tiden konsumeres. Ihvert-
fald er tiden godt besat fra 7 morgen til 6 af-
ten. Der kan ydes en prægtig indsats paa op-
dragelsens omraade, alt medens skemaets tekst
skifter fra time til time. Men — bortset fra lek-
tielæsningen — fritiden9 hvad gør vi for den?
Fritiden er den bedste af alle tider, som
nævnes kan. Vor fritid er netop fritid, fordi
den helt og fuldt er 'vor egen og staar til vor
fuldstændige raadighed. Har De ikke set, hvor-
ledes alle 5 sanser staar paa vid gab hos kvikke
mennesker, naar de er fri? Kender De ikke selv
den fornemmelse, man ofte faar, hvis man netop
i sin fritid bliver kaldt til pligtarbejde? Man tro-
ede, man var færdig for idag — nu kunde der
ikke med rimelighed forlanges mere; men saa
banker det paa døren — der er noget paa fær-
de; rekreationen afbrydes, og træthedssympto-
merne melder sig paany. Paavirkeligheden og
oplagtheden forsvinder, fordi der blev brug for
den!
Det er lige saadan for de unge, og i fritiden
gør de flere erfaringer end i alle dagens arbejds-
stunder tilsammen; og derfor bliver fritiden saa
overordentlig vigtig for karakterens udvikling.
Naar man giver sig af med at anslaa menneskers
virkelige værdi — og det kommer man ikke
udenom — nytter det ikke at nøjes med at se
paa, hvordan de arbejder i den dertil bestemte
tid; det rette facit kommer først, naar man ta-
ger deres fritidsanvendelse med i betragtning, d.
v. s. tager et overblik over den i og for sig ikke
paakrævede indsats.
Skal man nu prøve paa at stjæle den friske
luft fra ungdommen i aftentimernes fritid? Lad