Grønlandsposten - 01.03.1943, Blaðsíða 4

52
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5
Grønland. I Øjeblikket er det jo i Grunden saa-
ledes — i hvert Fald ved store Kolonier — at
der foruden den udlærte grønlandske Smed fin-
des en tre-fire Stykker, som har lært alt muligt
andet end Maskinarbejde, de saakaldte Motor-
passere og Baadførere. Disse Motorpassere kun-
de være adskilt fra Maskinarbejderen paa den
Maade, at de fik Lejlighed til at hjælpe Maskin-
arbejderen paa Værkstedet med Adskillelse af
Motoren og derigennem komme ind i dens Vir-
kemaade og ikke som nu selv bikse med det paa
bedste Maade, og jeg vilde tro, at et Kursus af
rent teoretisk Art foretaget af en grønlandsk-ta-
lende Mand vilde være paa sin Plads, og efter
endt Kursus Udstedelse af et Certifikat, som giver
Vedkommende Ret til at være Motorpasser paa
Land saavel som i Baade, samtidig med, at Løn-
nen paa en saadan Stilling blev hævet — derigen-
nem Stillingen eftertragtet og mere ansvarsfuld.
Som det er idag, er det en ganske tilfældig Mand,
der faar det som Beskæftigelse: Kateketer, Bød-
kere, o. s. v. kan man finde i deres Rækker. Øg
det er ikke sjældent at gribe dem i saa* grov
Forsømmelse som at glemme Aftapning af Køle-
vandet, som kan foraarsage, at Motoren maa staa
stille maaske i Maaneder, inden en sprængt Cy-
linder er repareret paa Grund af lange Afstande
mellem Værksteder, der kan foretage en saadan
Reparation. Der er mange andre lige til Ting,
der bliver forsømt, og som kan have katastrofale
Følger.
Nu vil mange Læsere temmelig sikkert sige,
det vil jo tage Generationer, inden der blot
findes saa mange udlærte grønlandske Haand-
værkere og Haandværkerformænd — for der maa
absolut være en Formand — i hvert Fald ved
store Kolonier — som leder og fordeler Arbej-
det, tilser at det bliver udført paa rette og en
forsvarlig Maade. Men idag er det saadan, at
de savnes, og jeg tror ikke, at Udviklingen inden-
for det mekaniske vil stoppe efter Krigen —tvært-
imod fortsætte. Derfor synes jeg, Tiden er
inde nu til at begynde. Saa vil nogle maaske
indvende: Har Landets Hjem Raad til at have
deres Sønner i Lære, og kan de afses af den
grønlandske Ungdom. Det sidste kan vi hurtigt
blive klar over, de kan afses, da de jo findes
blot uden Læretid. Til det første vilde jeg tro
kunde gives en Løn i Læretiden, som dækker
deres Ømkostninger til Beklædning. Om muligt
kunde der, hvor der findes en ung Mand, som
særlig har Evner i den Retning, men hvis For-
ældre ikke er i Stand til at klare Udgifterne, gi-
ves en Sum fra Staten til hans Uddannelse.
løvrigt har Værftsleder Cortsen jo allerede
slaaet til Lyd her i Bladet for en bedre Uddan-
nelse af Motorpassere og Baadførere. Maaske
der er andre, der kunde tænke sig at fremkom-
me med et Indlæg, saaledes at Sagen kan bely-
ses fra flere Sider — blandt andet en af de
gamle, grønlandske Smede, som dog ogsaa maa
være interesseret i, at Landets Ungdom oplæres.
For uden Forstaaelse og Samarbejde mel-
lem Grønlændere og Danske naar vi vist ikke langt.
Vore Nationale Festdage.
National Festdag.
En af de vigtigste Begivenheder i Grønlands
Historie, efter^Hans Egedes Ankomst til Landet,
er Oprettelsen af de grønlandske Landsraad (in-
deholdt i Lov om Grønlands Styrelse af 27.
Maj 1908).
Gennem disse Landsraad er der givet den
grønlandske Befolkning Lejlighed til at være
med til at styre Landet ved at fremsætte Lovfor-
slag og Udtalelser af Betydning for hele det
grønlandske Samfund. Dette har sikkert været
medvirkende til, at der i det hele taget kan ta-
les om en vaagnende grønlandsk Nationalfølelse
og voksende Interesse for Samfundsproblemer
blandt Grønlænderne. Dette synes det mig værd
for hele den grønlandske Befolkning at mindes
og at fejre.
Naar Grønlænderne derfor ønsker at fejre
en særlig grønlandsk national Festdag, vilde det
da ikke være nærliggende at fejre den 27. Maj
som den »grønlandske Grundlovsdag« fremfor at
»vælge« en Dato, som ikke har nogen særlig na-
tional Betydning for hele den grønlandske Be-
folkning.
I\ Hulle.
Om vor nationale Festdag.
Det er med Glæde, man lægger Mærke til,
at Grønlændernes Nationalfølelse ; ligesom fra
Folkets Underbevidtshed efterhaanden dukker op