Grønlandsposten - 01.03.1943, Blaðsíða 8

Grønlandsposten - 01.03.1943, Blaðsíða 8
GRØNLANDSPOSTEN Nr. 5 56 Spredte nyheder fra Danmark. (Fra efteraaret 1942). — Danmarks tekniske bibliotek, der aabnede sin virksomhed den 1. august i en særlig bygning i Polyteknisk Læreanstalts nye kompleks paa Øs- tervold, blev officielt indviet den 11. september. — Grundstenen til den første bygning i mu- seumsparken »Den gamle Landsby« i Hunderup ved Odense nedlagdes den 12. september. — Paa kongens fødselsdag udsendte post- væsenet to nye frimærker med kongens portræt, et violet 10 øres og et rødt 20 øres. — Maksimalpriserne for røget sild blev den 14. september forhøjet, saaledes at rensede sild derefter kostede 2,85 kr. pr. kg og urensede sild 2,20 kr. pr. kg. — Burmeister & Wain har i løbet af som- meren 1942 bygget Nordens største svejsehal. Hallen skal bruges til sammensvejsning af pla- der til skibsbygning efter en ny metode, hvorefter man undgaar at sammennitte disse. — I den gamle klosterkirke i Dronninglund er der fundet kalkmalerier fra 1590 med moti- ver fra den romerske gudeverden (Jupiter, Mars, Venus, Merkur). Det er den eneste kirke i Dan- mark, hvor billeder af denne art er fundet. — Undervisningsministeriet meddelte den 17. september, at der i vinterhalvaaret skulde ind- føres kortere undervisningstid i skolerne. Til vinterens kommunale fortsættelseskursus har der meldt sig 30.000 elever — dobbelt saa mange som i 1941—42. Børn i kommuneskoler har faaet efteraarsferie fra 19. til 24. oktober. Den solfattige sommer er motivering for, at man har givet børnene fri nu. — Ved Viksø mose mellem København og Frederikssund har nogle arbejdere gjort et yderst sjældent fund bestaaende af to krigerhjelme af kronblik. Inspektør Nordling Christensen fra Nationalmuseet har beset fundet og erklæret, at det stammer fra den ældre keltiske jernalder ca. 100—500 før Kristus. — Mangelen paa børnetøj i København skal være katastrofal. Der vil blive foretaget en ind- samling af tøj over hele landet under protektion af kronprinsesse Ingrid. — En »Nya Dagliga Allehanda« korrespon- dence fra København den 18. september frem- hæver nødvendigheden af at opretholde og ud- vikle den nordiske tanke „nu“ fremfor at afven- te krigens slutning, hvor den vil blive skubbet til side. »Krigen har lært, at den tid er forbi, da Danmark kan tænke paa at forsvare sig ale- ne. Vi maa se hen til beskyttelse gennem en nordisk forsvarsunion.« »Nationaltidende« af 19. september bemær- ker hertil, at gennemførelsen af en nordisk union kræver meget arbejde og erkendelse af, at den ikke blot bringer fordele, men ogsaa ofre, men lykkes det, vil hundrede aars anstrengelser ikke have været gjort forgæves. — Kaninavlen er gaaet stærkt frem i Dan- mark. I 1942 blev mellem 5 og 6 millioner kaniner slagtet. — Den svenske handelsflaades tab fra kri- gens begyndelse til 24. september 1942 beløb sig til 154 skibe paa 418.366 tons, og 982 personer har mistet livet. Under første verdenskrig mi- stede Sverig 280 skibe paa ialt 291.500 tons. — Sveriges norgeshjælp er nu paa over 1.500.000 kr.. Desuden er ialt 748 i Sverig fa- brikerede træhuse blevet sendt til Norge til af- hjælpning af husvildes nød. Yderligere er 165 huse i arbejde. — Paa et nordisk møde, der den 4. septem- ber aabnedes i Gøteborg, var der enighed om at søge oprettet en nordisk folkehøjskole, som burde ligge i nærheden af Gøteborg. Højskolen skulde virke til fremme af nordisk samarbejde, men behøver ingen faste professorer, idet kendte folk fra de nordiske lande kan tilkaldes. — Den 8. september henleder Nationalban- ken opmærksomheden paa, at tyske pengesedler og mønter ikke er lovlig betalingsmiddel i Dan- mark og ikke kan veksles med danske betalings- midler. — Kartoffelarealet har i 1942 været 35 °/o større end i 1941. — Der er høstet omkring 12 millioner to- baksplanter i Danmark, og de ventes at give 700.000 kg raatobak. Den danske raatobak vil blive brugt til iblanding i den udenlandske tobak, og muligvis vil der ogsaa blive fremstillet ciga- retter af dansk tobak. — Det berømte danske humør og dansk humor staar i fare for at forsvinde. Der er tegn paa nervesammenbrud hos mange danske.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.