Grønlandsposten - 01.06.1943, Blaðsíða 3

Nr. 11
GRØNLANDSPOSTEN
123
„Det lysner".
Med foraarsposfen nordfra har vi modtaget
et par numre af et lille grønlandsk blad »K’au-
malia.K“, der i tre aar har været udgivet i Uper-
navik, men ikke før nu været udenfor distriktet,
da bladets redaktør først vilde se, om det nu og-
saa kunde staa paa egne ben, og det har det nu
vist, at det kan. „K’amnalia.Ku (af Kaumavos:
det lysner) er startet af Hendrik Olsen, der stadigt
redigerer bladet. Det udkommer med 6 dupli-
kerede sider en gang om maaneden, og dets for-
maal er at bringe oplysning til sine grønlandske
læsere.
»K’aumaliaii« begyndte beskedent for tre aar
siden, da præstegældet lagde skrivematerialer til,
og lægevæsenet stillede en skrivemaskine med
grønlandske typer til raadighed. Nu er bladet
blevet en selvejende institution og uddeles ikke
længere gratis, men koster 15 øre pr. eksem-
plar.
Bladet bringer artikler om grønlandske fangst-
metoder, grønlandske fortællinger af alle slags,
nyheder ude fra verden, administrative bestem-
melser af interesse for alle, samt indsendte bi-
drag om et hvilketsomhelst emne, der maatte
have interesse.
Ved en indsamling er det lykkedes at an-
skaffe et lille trykkeri, og redaktøren paatænker
nu at antage to medhjælpere til bladets udgivelse,
men ikke flere »da for mange kokke undertiden
bare fordærver maden«.
Blandt artiklerne i de tre numre, vi har
faaet tilsendt, kan vi nævne: »En sammenligning
mellem næringsværdien i europæiske fødevarer
og grønlandske produkter«, »Tandpleje«, »Ræve-
fangst«, »Nytten af at holde sine fangstredskaber
i orden«, m. m.. Blandt oversættelser fra dansk
kan vi nævne: »Lidt om Upernaviks historie«,
»Solens helbredende kraft« (En Finsen-lampe er
kommet til Upernavik, og der fortælles lidt om
dr. Niels Finsen.), »Et aar paa en isflage med
kone og børn« m. m.
»Grønlandsposten« vil gerne ønske sin lille
kolleger i Upernavik held og lykke med arbej-
det for oplysningens fremme i Grønlands nord-
ligste distrikter. Bladets tilblivelse og oprethol-
delse nu igennem tre aar er et smukt bevis paa
grønlandsk initiativ og trang til at faa del i den
viden, der ellers ikke har saa mange mulighe-
der for at spredes over vort store land med den
sparsomme forbindelse med omverdenen. Vi
haaber, at bladets redaktør maa faa megen glæ-
de af sit saa smukt begyndte blad, og at det
maa anspore andre unge grønlændere til at for
søge noget lignende ved andre kolonier, hvor
grønlandske blade ikke allerede findes.
Hensigtsmæssighed — og Ræ-
veskind.
Fredningsbestemmelser er jo ikke noget,
der skal laves om paa hvert andet Aar, men
naar en Menneskealders Erfaringer beviser, at
bedre Resultater kunde opnaas baade for Grøn-
lænderne og Styrelsen, uden at den til Grund
for Fredningen liggende Hensigt forrykkes, er
der maaske dog god Mening i at ventilere Spørgs-
maalet om visse Ændringer.
Det er saadan her i Upernaviks Distrikt, at
samtlige Ræveskind, der indhandles i Oktober
— og det af saavel Hvalpe som gamle Dyr —
kun har en Part af den Handelsværdi, de vilde
have haft, om Fredningen først ophørte en
Maaned senere. Til Gengæld er Skindene den
1. April, naar Fredningen paany indtræder,
fremdeles i fineste Form og end ikke præget af
en sig nærmende Fældning. Følgeligt er der no-
get uheldigt i dette, som maa irritere baade
den Fanger, der faar mindre for sin Fangst, og
den Handelsbestyrer, der tvinges til at indhand-
le saa godt som værdiløse Skind.
Selv har jeg gennem Aar været opmærksom
paa Forholdet, men alligevel kun ladet det lø-
seligt tangere min Bevidsthed, til det omsider
blev en af mine Opgaver selv at indhandle Ræ-
veskind. Saa saa jeg pludseligt den ene daar-
ligt udviklede Ræveunge — og i en Pels, der
end ikke tillod sikkert at bestemme, om den
var hvid eller blaa — blive falbudt efter den
anden og afhændet til General-Takstens laveste
Indhandlingspris, da Erhververne endog ikke
ansaa dem for at have saa megen Værdi til de-
res Familiers Klæder. Jeg tillod mig at gøre
korte Bemærkninger om disse Forhold paa de
Mærkesedler, man vedhæfter Ræveskindene, dels