Grønlandsposten - 01.06.1943, Blaðsíða 4

124
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11
for at have min Ryg fri, hvad Skindenes Til-
stand angik, og dels for at ogsaa de Folk hjem-
me, der skal hringe dem frem paa Verdensmar-
kedet, kunde være opmærksom paa, hvorfor de
fremkom, som de gjorde. Det har imidlertid
intet ført til, saa Ændringer ad den Vej maa
vel saaledes have været uopnaaelige — og det
er jo da ogsaa endeligt heroppe, det hør og kan
rettes.
Det er mig ikke bekendt, hvorfor Frednings-
bestemmelserne er lagt, som de er, men gaar
man ud fra, at Tiden for Fældernes Lukning er
fastsat med Henblik paa gravide Hunner, saa er
Forholdet heroppe, at disse almindeligvis først
føder engang i Juni, og at Fangsten med Henblik
paa dem derfor let kunde udstrækkes til 1. Maj.
Nu vil nogle vel hævde, at det kan volde
Besvær at have et specielt Sæt Regler for Uper-
naviks Distrikt og et andet for det øvrige Grøn-
land. Men det er kun tilsyneladende, for mel-
lem Upernaviks og Nabo-Distrikterne er hen-
holdsvis saa store ubeboede Strækninger som
Melville-Bugten og Svartenhuk-Landet, hvorover
der kun er det Samkvem, som Post-Forsendelse
giver. Om fælles Fangst-Distrikter eller saadan-
ne Tilgrænsninger i praktisk Forstand er der slet
ikke Tale. løvrigt har jo netop Thule haft —
og har det maaske endnu — et eget Regulativ,
der lader Sæsonens første Ræveskind gaa til Be-
folkningens Klæder, for saa først siden at ind-
handle til Eksport og da at fortsætte med dette
til 15. April. Og denne Sædvane har aldrig gi-
vet Anledning til Sammenblanding med Uperna-
viks Forhold.
Jeg ved ikke, hvordan det har sig med
Fredningstidens Hensigtsmæssighed andre Steder
i Grønland, men om Forholdene ikke er ens,
kan jo ikke undre nogen, naar det drejer sig
om en Kyst af en saadan Udstrækning. Herop-
pe gælder, hvad jeg ovenstaaende har fremført,
og dét forekommer det mig, der hør tages Hen-
syn til, naar det kan gøres til Gavn for baade
Sælger og Køber — og til Skade for ingen,
hverken Naboer eller Ræve; tværtimod endda,
eftersom Ræveungerne vil kunne naa at blive
en Maaned klogere, før de skal stilles over for
Livets Yilkaar.
Prøven, den 22. November 1942.
Andr. Lund-Drosvad.
Læger og sygeplejersker.
»Hvorfor skjule folkets røst?« siger kreds-
læge Saxtorph i sit indlæg i »Grønlandsposten«
1. aargang side 188. Ved »folkets røst« forstaar
vi ellers ftertallets mening hos et folk og ikke
en enkelt persons utilfredse udbrud. Fordi en
kommunist i Danmark skraaler sin mening ud,
siger vi da ikke, at det er det danske folks
røst.
Nej, hvis folkets røst skal høres, saa skal
det være dette: Det er beundringsværdigt, hvad
lægerne heroppe præsterer i deres gerning med
de midler og arbejdsforhold, de har. Hvad ved
vel vi lægfolk om lægens gerning og viden? Fol-
ket har vistnok en uforbeholden stor tillid til
lægen og er taknemlig for den hjælpsomhed,
der rummes af begrebet »nakorsak«.
Det er en gaade, der er givet »Grønlands-
posten«s læsere med den af hr. Saxtorph om-
talte jordemoder, saa vi maa fristes til at mis-
tænke enhver »danskuddannet« jordemoder her
i Nordgrønland for at være ophavsmanden til
den citerede udtalelse, som maaske kan skyldes
mangelfuld evne til at udtrykke sig paa dansk.
Hvor meget lægerne »lærer fra sig« er na-
turligvis noget, vi er ude af stand til at udtale
os om. Derimod ved vi, at jordemødrene skal
kunne saa meget ved deres ansættelse, at de
skal have »kendskab til kirurgiske haandgreb og
anvendelse af almindelige lægemidler«. Det ly-
der ikke af saa lidt, men en anden sag er, hvor
meget lægerne gør, for at jordemødrene tilegner
sig disse kundskaber.
Otto Rosing, Godhavn.
Trist ulykke ved Agto.
I slutningen af maj indkaldtes udsledsbe-
styrer Toftum ved Agto til Egedesminde for at
deltage i sysselraadsmødet. Først da erfarede
man om den meget triste ulykke, der havde
ramt Toftums, mens de havde været alene
hjemme ved Agto: de havde mistet deres lille
søn Fritz.
Den 18. maj om formiddagen havde dren-
gen som saa ofte før leget paa broen ved Agto,
hvor han da maa være faldet ned. Ingen har