Grønlandsposten - 01.06.1943, Blaðsíða 5

Nr. 11
GRØNLANDSPOSTEN
125
set, hvordan det er sket, men man fandt ham
nedenfor broen ved siden af en stor sten. Hans
hoved var stærkt forslaaet — og drengen var
død.
Det var et haardt slag for begge forældrene,
der kun havde dette ene barn — og Fritz var
en meget kvik og opvakt dreng, der havde væ-
ret hr. og fru Toftums eneste opmuntring og
glæde under deres gerning ved Agto, og han
spredte glæde til alle, han kom i berøring med,
baade naar der kom gæster i det gæstfrie hjem
i Agto, og naar han var med forældrene inde i
kolonien, hvor han var meget afholdt af alle.
De ulykkelige forældre forsøgte at sende
baad ind til Egedesminde, men denne kunde
ikke komme igennem, og den 21. maj maatte
de alene begrave deres lille dreng ved Agto.
Meddelelsen om denne triste ulykke har gjort
et dybt indtryk overalt, hvor man har hørt om
den. Det er jo netop den slags tildragelser, der
rammer allerhaardest her i Grønlands ensom-
hed, langt borte fra slægt og venner.
Hjertelig Tak
for udvist deltagelse i [anledning ad vor
død.
Olga og Jacob Toflum,
Agto.
søns
„For Danmarks Genrejsning*4.
Der synes ikke at være knaphed paa ideer
med hensyn til maader at støtte »Danmarksind-
samlingen« paa. — Fra Egedesminde hører vi,
at Egedesmindes grønlandske syforening har
skænket 100 kr. til indsamlingen, og mange an-
dre bidrag er indkommet fra forskellig side.
— En interesseret læser i Sukkertoppen fo-
reslaar, at man skal lade fremstille et lille em-
blem i lighed med kongeemblemet til at sætte i
sit jakkerevers, og for damernes vedkommende
en naal eller broche. Et saadant mærke menes
at kunne fremstilles af Georg Jensen’s New York-
afdeling for 3—5 kr. og menes med lethed at
kunne sælges for 10,00 kr., da der synes at væ-
re stor interesse for noget saadant. — Som mo-
tiv foreslaas det grønlandske vaaben i et danne-
brogsflag.
Danmark.
Mens fine Bøgeblade
i Danmark er at se,
og Fuglene er glade,
er her kun Sne og Sne.
Tænk blot, at Martsviolen
og Anemoners Hær
forlængst er født i Solen
i Landet, vi har kær.
Hvor Far sin Fure vendte
i Danmarks kære Muld,
staar Spirer saftigspændte
og spaar om Høstens Guld.
De Blomsterknopper sprænges,
hver Dag et tinder sker.
Ej mærkelig vi længes
og for din Skæbne bér.
Selv om du er i Vaande,
saa kan dog Vaarens Smil
snart med sin lune Aande
dig gi’ en ny April.
Naar nu din Jord er rede,
del selv 1 agter paa,
da Danmarks Rug og Hvede
vi hjælper med at saa.
L. L.