Grønlandsposten - 16.07.1943, Side 2

158
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 14
Farvel til Godthaab.
Med sidste »Fylla« forlod seminarielærer
Avgo Lynge Godthaab for nordgaaende for at
overtage sin nye stilling ved efterskolen i Ege-
desminde, hvortil hr. Lynge er blevet forflyttet
efter 19 aars virksomhed ved Godthaabs semi-
narium.
Inden afrejsen havde vi en lille samtale
med seminarielærer Lynge, som vi bad om at
fortælle lidt om sit liv og virke som lærer og
leder mellem sine landsmænd:
— Er De sydgrønlænder? — spørger vi hr.
Avgo Lynge.
— Ja, jeg er født i Fiskenæsset, hvor min
far var kateket, men den største del af min
barndom har jeg tilbragt i Julianehaab distrikt.
Ogsaa mine forældre var sydgrønlændere, begge
fra Godthaab.
I 1915 kom jeg selv til Godthaab som elev
paa seminariet — der var dengang ingen efter-
skole her. I 1921 havde jeg fuldendt min ud-
dannelse og kom da første gang hjem til Dan-
mark til yderligere tre aars uddannelse. —
— Hvorledes var det med danskundervis-
ningen her i Grønland paa det tidspunkt? Hav-
de De lært sproget rigtigt, før De kom hjem?
— Nej, jeg kunde ikke ret meget dansk.
Der blev jo ikke dengang lagt særlig vægt paa
danskundervisningen her, saa jeg maatte lære
det meste hjemme.
— Havde De ogsaa særlige interesser, som
De beskæftigede Dem med hjemme foruden den
almindelige tilegnelse af kundskaber?
— Ja, der var jo især sporten, navnlig var
jeg meget interesseret i cyklevæddeløbene i Or-
drup, men ogsaa al anden slags sport gik jeg
meget op i — og desuden har naturen altid haft
min store interesse.
— Og begge disse interesser har De beholdt
usvækket her i Grønland, hvor betingelserne fol-
deres udfoldelse dog er saa vidt forskellig fra
hjemme i Danmark?
— Beholdt, ja, naturen var jeg jo fortrolig
med fra barn af, har altid været en lidenskabe-
lig jæger, og endnu er det mit kæreste tidsfor-
driv at være ude i skydeprammen paa tjorden
eller færdes i fjeldene.
— Blev De straks knyttet til seminariet ved
deres tilbagekomst til Grønland?
— Ja, det var i 1924, jeg kom tilbage fra
Danmark, og jeg har været knyttet til semina-
riet lige siden, blev dog først fast ansat i 1927.
— Er det saa første gang i Deres liv, at De
nu faar Nordgrønland at se?
— Nej, jeg var i 1927 nogle maaneder hos
magister Porsild i Godhavn for at lære den
grønlandske planteverden at kende lidt nøjere.
Naturen her er jo saa vidt forskellig fra det,
vi lærte hjemme.
— Og nu sporten. Under sportsstævnet for-
leden erfarede vi jo, at det oprindelig var Dem,
der indførte sporten her i Grønland. Hvornaar
var det?
— Vi begyndte i det smaa i 1934 med fod-
bold og væddeløb, og da der viste sig stor in-
teresse derfor baade mellem eleverne og den
øvrige ungdom i Godthaab, dannede vi forenin-
gen »AnigssiaK«, som jeg selv var leder af de
første aar, indtil den havde vokset sig stærk nok
til at staa paa egne ben. Senere er ogsaa andre
sportsforeninger blevet dannet, omtrent samti-
digt over hele Grønland, og man har begyndt
at holde sportsstævner. Stævnet her i pinsen
var det første i Godthaab.
— Har De ogsaa været med i det offentlige
livs hvirvelvinde? Man siger jo ellers, at vil
man leve sit liv i fred og hygge, maa man holde
sig langt borte fra all, hvad der vedrører offent-
ligheden. —
Hr. Lynge smiler lunt, — ja, det er ikke
helt urigtigt, men her i Grønland er man sim-
pelthen nødt til at være med i det offentlige liv.
Vi er for faa, der har en smule uddannelse —
det er simpelthen vor pligt at gøre brug af den.
— De var i Danmark i 1939 som medlem
af Grønlands-udvalget!
— Ja, vi var fire medlemmer fra Grønland,
to valgt blandt landsraadene, to valgt udenfor. Det
var henholdsvis pastor G. Egede og handelsbe-
styrer Frederik Lynge — og pastor Jens Olsen
og mig. Vi var kun hjemme nogle maaneder,
hvor vi deltog i forhandlingerne sammen med
rigsdagens Grønlands-udvalg. Det var baade er-
hvervsmæssige og kulturelle spørgsmaal, der
blev drøftet, og der blev naaet ikke saa lidt i
de maaneder, men saa kom krigen, og intet