Grønlandsposten - 16.07.1943, Page 5

Nr. 14
G RØN LANDSPOSTEN
161
selv, at befolkningen i dette »fangerdistrikt« selv-
følgelig ikke kan undvære butikken, naar folke-
tallet er steget til det dobbelte i de sidste 20—30
aar, mens sælerne ifølge fangerlister (lyvede?)
stadig er det samme antal. Naa, engang ad aare
vil fisken vel faa betydning ogsaa her. Som jeg
tidligere har fortalt, fandtes for 20 aar siden kun
polartorsk i Upernavik distrikt, nu pilkes uvakker
overalt, torsk er fanget op til Tasiussak, magre
ganske vist, og Havkatte har jeg set i Karusulik.
I Kraulshavn havde bopladsen sultet helt i
to dage, da vi kom. Man ventede paa rugmel
pr. slæde. Det kom sammen med os, og der
blev vist solgt en bel sæk i butikken med det
samme. For dem, der gider læse det, kan jeg
fortælle, at rationeringen har bragt fuldkommen
op og ned paa lagrene af mel og grynsorter.
Rugmel havde man f. eks. i Kraulshavn haft til
et aars forbrug, men det var væk med det sam-
me, rationeringskortene udkom.
Et anden sted havde jeg den glædelige
overraskelse al se et hjemmelavet skilt med:
Spyt ikke paa gulvet. Hverken det eller man-
dens hundefoder skal jeg glemme. Det var for-
øvrigt en ynk at se hundene i aar. Alle spand
reduceret, ja, en mand i Kuvdlorssuak, som i
sommer havde 14 hunde, »gik« paa fangst. Uper-
naviks norddistrikt, Grønlands bedste hundedi-
strikt! . . Det var influenzaens skyld. Hele
efteraarsfangsten slog fejl. Man havde skiftedes
til at gaa paa fangst, en eller to ad gangen.
Udenforstaaende vilde maaske have sagt, som
der plejer at staa i maanedsoversigterne: sund-
hed og ernæring normal, men kender man folk,
kan man læse en hel del i blege, udmagrede
kinder og spørgende barneøjne, der følger den
kiks, man spiser til sin themik, . . kiks, man
selv har »rationeret« sig til i flere niaaneder for
at kunne gøre en embedsrejse.
Slut paa bedrøvelighederne. Der er sat
børnebespisning igang paa de sultne bopladser,
og snart kan foraarsfangsten vel bringe glemsel
for savnene. Den grønlandske økonomi er jo
primitiv og hastigt skiftende. Derfor er det og-
saa saa vanskeligt at gennemføre en rationering.
Een god ting har den dog bragt. Ølbrygningen
er taget kendelig af, i norddistriktet især. Der
er intet saa galt, at det ikke er godt for noget.
Med venlig hilsen A. G. Beck,
„Oplysende“ Bænkevælling.
VILHJALMUR STEFANSSON:
Greenland
X+338s ill. New York 1942.
I gamle dage fandtes der paa landet et
maaltid, der serveredes i slutningen af ugen og
var et ruskomsnusk af madrester fra ugens for-
skellige maaltider og benævntes bænkevælling.
Det har været en sand himmerigsmundfuld og
har sikkert va^ret harsk for fordøjelsen. Der er
udkommet en bog i det aandens aar 1942, del-
er et sidestykke af litterær art til den omtalte
lørdagsret. Den er lige saa skrap at sluge, som
den landlige.
Det er ikke, fordi vi skal til at anmelde
amerikansk litteratur i disse spalter; men over
for denne bog bør der gøres en undtagelse, idet
den har Grønland som emne, og fordi den —
paa grund af forfatterens navn i den angelsach-
sisk-talende verden og bogens formaal, der er
at »oplyse« samme verden om Grønland, — op-
naar det stik modsatte nemlig at fortaage. Vil-
hjalmur Stefansson har benyttet sig af den —
sikkert sparsomme — interesse for Grønland,
der efter 1940 og maaske stærkere i løbet af 41
og 42 er opstaaet i Amerika. Øg han bar skre-
vet en bog om det land, han aldrig har været i
og tilsyneladende kun har misforstaaet gennem
litteraturen om det.
Fantasi er en god ting; men det er en for-
fatters — og især en oplysende forfatters — uaf-
viselige pligt at tøjle sin fantasi. Tværtimod
dette moralske krav lader hr. Stefansson sin
fantasi uden hæmninger spille over et stof, der
i sin rene form er tilstrækkeligt ladet med dra-
matik til, at det ikke yderligere behøver at »dra-
matiseres« ved hjælp af at spille paa publikums
sensationslyst. Hr. Stefansson prætenderer iføl-
ge teksten paa omslaget at gennemgaa Grønland
»dets beliggendhed, topografi, klima, vegetation
og dyreliv. Paa basis af nye arkæologiske stu-
dier, aldrig før udgivet i populær form, gør for-
fatteren rede for opdagelsen af og den tidlige
bosættelse paa øen og diskuterer den britiske (?)
og norske kolonisation. — Øens historie er fuld-
stændigt (?) behandlet, og en illustrerende del af
bogen er helliget landets skikke og udvikling (?)«