Grønlandsposten - 16.07.1943, Blaðsíða 7

Nr. 14
GRØNLANDSPOSTEN
163
Bortset fra, at visse navne er slavet forkert, er
der ikke meget at sige om den øvrige behand-
ling. Det er et rod. Man mindes den nydelse,
det er at læse Nørlunds bog, og trækker paa skul-
drene af Stefanssons gennemgang af det selv-
samme stof. Det er efter min mening — og jeg
tror, at jeg kan faa de fleste med mig i dette —
en populær-historisk skildrings pligt at vise den
organiske sammenhæng i begivenhedsfølgen og
dermed anskueliggøre udviklingens linjer. Det
eneste sikre er derfor at holde kronologien, d.
v. s. lade begivenhederne komme i den tidsmæs-
sige orden og sammenhæng. Det er ikke tilfæl-
det i Stefanssons behandling. Læseren bliver
trukket frem og tilbage gennem aarhundrederne,
saaledes at det for den læge vil volde store
vanskeligheder at faa noget samlet billede ud
af den langstrakte tekst. Og den læser, der ken-
der lidt til emnet i forvejen, faar intet nyt at
vide, — det vil da sige, bortset fra luftige kon-
struktioner om, at nordboerne skulde være naa-
et helt op til Thule distrikt og maaske videre.
Man kan nu een gang ikke erklære noget for
en kendsgerning, naar kun den spædeste sand-
synlighed taler for det, og, ihvertfald endnu, stør-
re sandsynlighed taler imod det. Det kunde
være fristende at gaa i enkeltheder; men lad os
nøjes med at nævne een. Hr. Stefanssons teori
om nordboernes forsvinden gaar ud paa, at de
skulde have ophørt med deres levevis og sluttet
sig til de indvandrede eskimoer, og deraf skul-
de en blandingsrace være opstaaet. Sandsynlig-
heden for dette er meget ringe, ihvertfald kan
det ikke have været alment gældende. Jeg hen-
viser til dr. Iversens afhandling i Grl. Selsk.
Aarskr. 1933 og omtalen her i bladet af dr.
Roussells nye bog. Jeg tror ikke, at hr. Stefans-
son har forstaaet ordet »skrælling« og kender
nok til nordisk ættestolthed i middelalderen til,
at han kan være kompetent til overhovedet at
fremkomme med nogen teori. Tilmed faar han
ikke støtte af den eksakte videnskab, anthropo-
logien, der gang paa gang har fastslaaet den re-
ne eskimoiske race i arkæologiske fund. Hr.
Stefansson passerer glad henover den og fore-
trækker tilfældige rejsendes tilfældige bemærk-
ninger frem for nøjagtige videnskabelige under-
søgelser.
Derefter følger 54 sider opdagelsernes histo-
rie fra Frobisher 1576 frem til nutiden. Det er
en ophobning af detailler, hvor det er en lise
ind imellem at høre dr. Bobés tørre stemme.
Med hensyn til bebyggelsen af landet overser hr.
Stefansson ganske dr. Therkel Mathiassens arbej-
der og især hans populære gennemgang i »Skræl-
lingerne i Grønland« 1935. Den vilde heller ik-
ke passe ind i hr. Stefanssons »teorier«.
Paa 18 sider gennemgaas administrationen
og udviklingen i Grønland. Der er ikke tale om
at fortælle om udviklingen fra 1721 igennem
aarene, nej, vi falder ned midt i moderne tid.
Vi faar ikke nogen skildringer af personligheder
som Rink, der — uden at læseren har nogen
anelse om, hvem og hvad han var og betød —
nævnes i forbindelse med Atuagagdliutit, hvis
navn er grundigt mistydet. Striden med Norge
er ganske og aldeles misforstaaet. En fremstil-
ling af netop dette spørgsmaal paa en forkert
maade er uheldig, navnlig i disse tider, hvor det
er tusind gange vigtigere end i fredstider at hol-
de sig til sandheden. Kapitlet rummer ellers en
del fejl og unøjagtigheder, som synes at være
uundgaaelige, naar der skrives om Grønland.
En af de værste er, at kryolithminen gørestilet
amerikansk selskab, som bar maattet bløde uhy-
re skatter til den danske stat (?). De statisti-
ske oplysninger er ogsaa for gamle. Saa dygtig
hr. Stefansson ellers synes at være til at skalle
sig litteratur, har det ikke været ham muligt at
faa Administrationens Meddelelser fra ifjor. Fej-
lene, der ellers forekommer, viser, at evnen til
at læse og skrive rigtigt af er sjældnere, end
man skulde tro. Som helhed maa man ellers
sige, at han dog giver dansk virke i Grønland
den ære, der tilkommer det. Men stoffet morer
ham aabentbart ikke. Han bar ikke kunnet fin-
de dramatikken, der ligger i det.
Det sidste kapitel handler om Grønlands
strategiske betydning. Lad os ikke komme nær-
mere ind herpaa. Der synes at være visse ejen-
dommelige meninger om landingsforhold for fly-
vemaskiner paa indlandsisen og deslige; men det
vil føre for vidt.
Det er faktisk en kedelig bog, naar man ser
nærmere efter, for intet af den naturlige drama-
tik og dynamik, der ligger i Grønlands historie,
faar lov til at komme til orde for Hr. Sleffans-
sons egne, forbavsende broderier. Billederne er