Grønlandsposten - 16.07.1943, Blaðsíða 7

Grønlandsposten - 16.07.1943, Blaðsíða 7
 Nr. 14 GRØNLANDSPOSTEN 163 Bortset fra, at visse navne er slavet forkert, er der ikke meget at sige om den øvrige behand- ling. Det er et rod. Man mindes den nydelse, det er at læse Mørlunds bog, og trækker paa skul- drene af Stefanssons gennemgang af det selv- samme stof. Det er efter min mening — og jeg tror, at jeg kan faa de fleste med mig i dette — en populær-hislorisk skildrings pligt at vise den organiske sammenhæng i begivenhedsfølgen og dermed anskueliggøre udviklingens linjer. Det eneste sikre er derfor at holde kronologien, d. v. s. lade begivenhederne komme i den tidsmæs- sige orden og sammenhæng. Det er ikke tilfæl- det i Stefanssons behandling. Læseren bliver trukket frem og tilbage gennem aarhundrederne, saaledes at det for den læge vil volde store vanskeligheder at faa noget samlet billede ud af den langstrakte tekst. Og den læser, der ken- der lidt til emnet i forvejen, faar intet nyt at vide, ¦— det vil da sige, bortset fra luftige kon- struktioner om, at nordboerne skulde være naa- et helt op til Thule distrikt og maaske videre. Man kan nu een gang ikke erklære noget for en kendsgerning, naar kun den spa'deste sand- synlighed taler for det, og, ibvertfald endnu, stør- re sandsynlighed taler imod det. Det kunde være fristende at gaa i enkeltheder; men lad os nøjes med at nævne een. Hr. Stefanssons teori om nordboernes forsvinden gaar ud paa, at de skulde have ophort med deres levevis og sluttet sig til de indvandrede eskimoer, og deraf skul- de en blandingsraee være opstaaet. Sandsynlig- heden for dette er meget ringe, ibvertfald kan det ikke have vajret alment gældende. Jeg hen- viser til dr. Iversens afhandling i Grl. Selsk. Aarskr. 1933 og omtalen her i bladet af dr. Rousselis nye bog. Jeg tror ikke, at hr. Stefans- son har lorstaaet ordet »skrælling« og kender nok til nordisk a'ttestolthed i middelalderen til, at han kan være kompetent til overhovedet at fremkomme med nogen teori. Tilmed faar han ikke støtte af den eksakte videnskab, anthropo- logien, der gang paa gang har fastslaaet den re- ne eskimoiske race i arkæologiske fund. Hr. Stefansson passerer glad henover den og fore- trækker tilfældige rejsendes tilfældige bemærk- ninger frem for nøjagtige videnskabelige under- søgelser. Derefter følger 54 sider opdagelsernes histo- rie fra Frobisher 1576 frem til nutiden. Det er en ophobning af detailler, hvor det er en lise ind imellem at høre dr. Bobés tone stemme. Med hensyn til bebyggelsen af landet overser hr, Stefansson ganske dr. Therkel Mathiassens arbej- der og især hans populære gennemgang i »Skræl- lingerne i (ironiand« 1935. Den vilde heller ik- ke passe ind i hr. Stefanssons »teorier«. Paa 18 sider gennemgaas administrationen og udviklingen i Grønland. Der er ikke tale om at fortælle om udviklingen fra 1721 igennem Barene, nej, vi falder ned midt i moderne tid. Vi faar ikke nogen skildringer af personligheder som Hink, der — uden at læseren har nogen anelse om, hvem og hvad han var og betød — nævnes i forbindelse med Atuagagdliutit, hvis navn er grundigt mistydet. Striden med Norge er ganske og aldeles misforstaaet. En fremstil- ling af netop dette spørgsmaal paa en forkert maade er uheldig, navnlig i disse tider, hvor det er tusind gange vigtigere end i fredstider at hol- de sig til sandheden. Kapitlet rummer ellers en del fejl og unøjagtigheder, som synes at være uundgaaelige, naar der skrives om (irønland. En af de værste er, at kryolithminen gøres til et amerikansk selskab, som har maattet bløde uhy- re skatter til den danske stat (?). De statisti- ske oplysninger er ogsaa for gamle. Saa dygtig hr. Stefansson ellers synes at være til at skalle sig litteratur, har det ikke været ham muligt at faa Administrationens Meddelelser fra ifjor. Fej- lene, der ellers forekommer, viser, at evnen til at læse og skrive rigtigt af er sjældnere, end man skulde tro. Som helhed maa man ellen sige, at han dog giver dansk virke i (irønland den ære, der tilkommer del. Men stoffet morer ham aabentbart ikke. Han har ikke kunnet fin- de dramatikken, der ligger i det. Det sidste kapitel handler om Grønlands strategiske betydning. Lad os ikke komme nær- mere ind herpaa. Der synes at være visse ejen- dommelige meninger om landingsforhold for fly- vemaskiner paa indlandsisen og deslige; men det vil føre for vidt. Det er faktisk en kedelig bog, naar man ser nærmere efter, for intet af den naturlige drama- tik og dynamik, der ligger i Gronlands historie, faar lov til at komme til orde for Hr. Steffans- sons egne, forbavsende broderier. Billederne er

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.