Grønlandsposten - 01.08.1943, Blaðsíða 1

ET OVERBLIK.
(Tale af Landsfoged Eske Brun ved det samlede grønlandske Landsraads Aabning i Godthaab den 15. Juli 1943.)
Forinden dette Aars Landraadsmøde paabe-
gyndes, vil jeg foreslaa Landsraadets Hilsen sendt
til vor Konge. I over 3 Aar har vi nu været be-
røvet vor Adgang til, efter god gammel dansk Skik
at kunne gaa lige til Kongen, naar vi havde no-
get paa Hjerte, men alligevel er det, som om
Kongens Personlighed i disse Aar er vokset i
Klarhed for vor Bevidsthed, saa vort Forhold
af inderlig Hengivenhed for Kongen idag er stør-
re end nogensinde før i de 31 Aar, han har været
Grønlands Konge. Og vi ved, at Kongen i disse
Aar ofte har ladet sine Tanker gaa herop, vel
med Bekymring, men sikkert ogsaa med fast
Fortrøstning til, at en glædelig Gensynets Dag
atter vil oprinde.
Jeg foreslaar følgende Hilsen sendt til Kongen:
»De grønlandske Landsraad samlet til
Fællesmøde ved Godthaab sender Deres
Majestæt sin inderligste Hilsen i
Haab om et snarligt frit Gensyn.
Vi gentager vort Løfte om ubrydelig
Trofasthed mod vor Konge og ønsker
for ham Sundhed og Styrke til at staa
de svære Tider igennem.«
(Ved at rejse sig gav Medlemmerne deres
Tilslutning til denne Hilsen.)
— Store Begivenheder har rystet Verden si-
den de Dage, Landsraadene sidst var samlet her
ved Godthaab. Krigen, som netop under Lands-
raadets sidste Møde bredte sig over hele Euro-
pa, har siden bredt sig over hele Verden, saa nu
selv de fjerneste Afkroge af Kloden mærker dens
Virkninger. De onde Magter, som gennem man-
ge Aar har sat alle deres Kræfter ind paa en
Dag at kunne slaa til og bringe Besten af Ver-
den under deres Hæl, fandt, at Tiden var moden
til at slaa til, hvis de ikke skulde risikere, at
Bettens Magter, som var begyndt at vaagne
til Erkendelse af, hvad der foregik, skulde faa
Tid til at samle Kræfter til at modstaa deres
Anfald. Voldsmagterne fik, takket være de man-
ge Aar de havde kunnet forberede sig uforstyr-
ret, i Begyndelsen stor Fremgang. Men Bettens
Magter satte alt, hvad de havde af Kræfter, af
Arbejde, af Mennesker, ind paa at standse dem,
og ved denne kolossale Kraftanstrengelse lykke-
des det at standse det ondes Fremgang og ven-
de Strømmen. Og idag ser vi fremad til Bettens
Sejr med den samme Fortrøstningsfuldhed, som
den hvormed vi i Mørketiden ser frem til Solens
Genkomst. Vi ved ikke, hvor længe det vil va-
re, før Sejren er vundet, det kan maaske vare
længe endnu; alt, hvad vi ved, er, at den kom-
mer, som vi ønsker den, og denne Bevidsthed