Grønlandsposten - 01.08.1943, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 01.08.1943, Blaðsíða 2
170 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 15 vil holde vort Mod oppe i den svære Tid, som endnu er tilbage. Og hvorledes vil da Verden komme til at se ud, naar den store Dag er oprundet, og Lyset bryder frem paany. Det ligger endnu hen i Uvis- hed, hvordan den Nyordning af Verden, som maa komme, skal udformes, men gennem alt, hvad vi hører fra de store Statsmænd, som vil have det afgørende Ord, naar Tiden er inde, frem- træder det som det store ledende Motiv, at alle er fast bestemte paa, at der af det Kaos, hvori Verden befinder sig idag, maa og skal opstaa en bedre Fremtid, en Fremtid, hvor saadanne L'lyk- ker som denne Krig, er udelukket, en Fremtid, hvor Folkene i Fred skal kunne virke indadtil og i indbyrdes Samarbejde paa en ny Verden, hvor det enkelte Menneskes Lykke og Velfærd bliver det store, det eneste Maal. Disse Tanker blev udformet under et Møde mellem Amerikas og Englands Ledere, som fandt Sted paa Atlanterhavet den 14. August 1941. Der blev da udstedt det saakaldte »Atlantiske Fri- hedsbrev«, hvis Principper siden er tiltraadt af alle frie Nationer. Det gaar ud paa, at ingen territoriale .Endringer bør ske uden efter Ønske fra det Folk, hvis Territorium det drejer sig om. At alle Folk bør have Ret til selv at bestemme deres Regeringsform. At alle Folk bør have li- gelig Adgang til Verdens Forraad af Raamateria- ler, nødvendige for deres Erhverv. At alle Folk bør samarbejde for at skabe økonomisk Frem- gang. At der efter Krigen bør sikres en Fred, som tillader alle Folk at leve uforstyrret af An- greb i deres Land og fri for Frygt og Savn. Og sluttelig, at der bør tilvejebringes et internatio- nalt System, som for alle Tider hindrer Genta- gelse af, at en Nation kan overfalde sine Naboer. Det Spørgsmaal, som selvfølgelig maa lig- ge Landsraadene mest paa Sinde, er, hvorle- des vil Grønlands Stilling blive i denne nye Verden. Og det forekommer mig at maatte blive en af de vigtigste Sager paa det nu forestaaende Møde, at Landsraadet lager Stil- ling til, hvilke Ønsker og Forhaabninger den grønlandske Refolkning bør frembære, naar Verdens Genordning skal ske og ogsaa vil komme til at berøre Grønland. Specielt maa det erindres, at den Situation nu maaske naar som helst kan indtræffe, at Overenskomsten med Amerika om Grønlands Forsvar skal tages op til Drøftelse. Overenskomstens Artikel X indehol- der jo nemlig den Bestemmelse, at Overenskom- sten kun forbliver i Kraft til »de nuværende Fa- rer for det amerikanske Kontinents Fred og Sik- kerhed er ophørt«. De Farer, som der tales om i 1941, de Farer, som kunde imødegaas fra de i Overenskomsten omtalte Raser i Grønland, var Farerne i Atlanterhavet, Farerne fra Tyskland. Overenskomsten undlader netop at bruge Ud- tryk som »efter Krigens Ophør« eller lignende, hvilket maa siges at være særdeles klogt, idet det meget let kan blive vanskeligt at fastsætte noget bestemt Tidspunkt, paa hvilket Krigen kan siges at ophøre over hele Verden. Med andre Ord, naar Faren i Atlanterhavet er ophørt, det vil sige, naar Tyskland bryder sammen, skal Overens- komsten underkastes Drøftelse, og hvis intet andet kommer ud af disse Drøftelser, bortfalde. Den valgte Angivelse af Tidspunktet er saa me- get mere heldig, som dette Tidspunkt netop vil falde sammen med, at der atter opstaar en fri dansk Regering, i fri Forbindelse med Grønland. Om Forholdene indadtil i Grønland i den forløbne Tid siden sidste Landsraadsmøde skal jeg udtale mig i Korthed. De kender dem jo saa godt som jeg. Vanskelighederne for del øko- nomiske Liv har været stadig voksende og kan ikke forventes at blive mindre, saalænge Krigen varer. Det er med afgjort Held lykkedes at hol- de det Forhold, som kaldes Inflation, borte fra Grønland. Inflation vil sige, at alle Priser, baade paa Varer og Lønninger, sættes voldsomt i Vej- ret, hvorved hele det økonomiske Liv bringes i Ulave til alles Skade. Jeg gør udtrykkelig op- mærksom paa, at jeg ogsaa nævnte Lønninger og Priser paa Indhandlingsvarer. Hvis disse sæt- les op, vil med absolut Nødvendighed følge en- ten en tilsvarende Prisstigning paa Udhandlings- varer, eller ogsaa maatte der skaffes flere For- syninger til Landet, hvilket under den nuværen- de Skibssituation er udelukket. De stærke økonomiske Svingninger, som har kendetegnet Erhvervslivet i næsten alle Verdens Lande, har vi saaledes undgaaet, og det er Ad- ministrationens faste Beslutning trods alle Hin- dringer at fortsætte denne Erhvervspolitik paa Trods af alle Vanskeligheder og Hindringer. Den økonomiske Fremgang for den grønlandske Be-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.