Grønlandsposten - 01.08.1943, Side 2
170
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 15
vil holde vort Mod oppe i den svære Tid, som
endnu er tilbage.
Og hvorledes vil da Verden komme til at se
ud, naar den store Dag er oprundet, og Lyset
bryder frem paany. Det ligger endnu hen i Uvis-
hed, hvordan den Nyordning af Verden, som
maa komme, skal udformes, men gennem alt,
hvad vi hører fra de store Statsmænd, som vil
have det afgørende Ord, naar Tiden er inde, frem-
træder det som det store ledende Motiv, at alle
er fast bestemte paa, at der af det Kaos, hvori
Verden befinder sig idag, maa og skal opstaa en
bedre Fremtid, en Fremtid, hvor saadanne Ulyk-
ker som denne Krig, er udelukket, en Fremtid,
hvor Folkene i Fred skal kunne virke indadtil
og i indbyrdes Samarbejde paa en ny Verden,
hvor det enkelte Menneskes Lykke og Velfærd
bliver det store, det eneste Maal.
Disse Tanker blev udformet under et Møde
mellem Amerikas og Englands Ledere, som fandt
Sted paa Atlanterhavet den 14. August 1941. Der
blev da udstedt det saakaldte »Atlantiske Fri-
hedsbrev«, hvis Principper siden er tiltraadt af
alle frie Nationer. Det gaar ud paa, at ingen
territoriale Ændringer bør ske uden efter Ønske
fra det Folk, hvis Territorium det drejer sig om.
At alle Folk bør have Ret til selv at bestemme
deres Regeringsform. At alle Folk bør have li-
gelig Adgang til Verdens Forraad af Raamateria-
ler, nødvendige for deres Erhverv. At alle Folk
bør samarbejde for at skabe økonomisk Frem-
gang. At der efter Krigen bør sikres en Fred,
som tillader alle Folk at leve uforstyrret af An-
greb i deres Land og fri for Frygt og Savn. Og
sluttelig, at der bør tilvejebringes et internatio-
nalt System, som for alle Tider hindrer Genta-
gelse af, at en Nation kan overfalde sine Naboer.
Det Spørgsmaal, som selvfølgelig maa lig-
ge Landsraadene mest paa Sinde, er, hvorle-
des vil Grønlands Stilling blive i denne nye
Verden. Og det forekommer mig at maatte
blive en af de vigtigste Sager paa det nu
forestaaende Møde, at Landsraadet lager Stil-
ling til, hvilke Ønsker og Forhaabninger
den grønlandske Refolkning bør frembære,
naar Verdens Genordning skal ske og ogsaa vil
komme til at berøre Grønland. Specielt maa
det erindres, at den Situation nu maaske naar
som helst kan indtræffe, at Overenskomsten med
Amerika om Grønlands Forsvar skal tages op til
Drøftelse. Overenskomstens Artikel X indehol-
der jo nemlig den Restemmelse, at Overenskom-
sten kun forbliver i Kraft til »de nuværende Fa-
rer for det amerikanske Kontinents Fred og Sik-
kerhed er ophørt«. De Farer, som der tales om
i 1941, de Farer, som kunde imødegaas fra de i
Overenskomsten omtalte Raser i Grønland, var
Farerne i Atlanterhavet, Farerne fra Tyskland.
Overenskomsten undlader netop at bruge Ud-
tryk som »efter Krigens Ophør« eller lignende,
hvilket maa siges at være særdeles klogt, idet
det meget let kan blive vanskeligt at fastsætte
noget bestemt Tidspunkt, paa hvilket Krigen kan
siges at ophøre over hele Verden. Med andre
Ord, naar Faren i Atlanterhavet er ophørt, det vil
sige, naar Tyskland bryder sammen, skal Overens-
komsten underkastes Drøftelse, og hvis intet
andet kommer ud af disse Drøftelser, bortfalde.
Den valgte Angivelse af Tidspunktet er saa me-
get mere heldig, som dette Tidspunkt netop vil
falde sammen med, at der atter opstaar en fri
dansk Regering, i fri Forbindelse med Grønland.
Om Forholdene indadtil i Grønland i den
forløbne Tid siden sidste Landsraadsmøde skal
jeg udtale mig i Korthed. De kender dem jo
saa godt som jeg. Vanskelighederne for det øko-
nomiske Liv har været stadig voksende og kan
ikke forventes at blive mindre, saalænge Krigen
varer. Det er med afgjort Held lykkedes at hol-
de det Forhold, som kaldes Inflation, borte fra
Grønland. Inflation vil sige, at alle Priser, baade
paa Varer og Lønninger, sættes voldsomt i Vej-
ret, hvorved hele det økonomiske Liv bringes i
Ulave til alles Skade. Jeg gør udtrykkelig op-
mærksom paa, at jeg ogsaa nævnte Lønninger
og Priser paa Indhandlingsvarer. Hvis disse sæt-
tes op, vil med absolut Nødvendighed følge en-
ten en tilsvarende Prisstigning paa Udhandlings-
varer, eller ogsaa maatte der skaffes tiere For-
syninger til Landet, hvilket under den nuværen-
de Skibssituation er udelukket.
De stærke økonomiske Svingninger, som har
kendetegnet Erhvervslivet i næsten alle Verdens
Lande, har vi saaledes undgaaet, og det er Ad-
ministrationens faste Reslutning trods alle Hin-
dringer at fortsætte denne Erhvervspolitik paa
Trods af alle Vanskeligheder og Hindringer. Den
økonomiske Fremgang for den grønlandske Re-