Grønlandsposten - 01.08.1943, Qupperneq 3
Nr. 15
GRØNLANDSPOSTEN
171
folkning, som har præget de sidste Aartier før Kri-
gen, har det været muligt at opretholde, ja endog
fortsætte opad, i hvilken Henseende der næppe kan
opvises noget Sidestykke i hele Verden idag. Og
der er foreløbig ikke Udsigt til, at dette skal op-
høre, takket være de Forsyninger, det er lykkedes
at fremskaffe paa Trods af alle Vanskeligheder.
Arbejdet i Kirke, Skole og Sundhedsvæsen
er gaaet sin rolige Gang efter de gamle Retnings-
linier, og ogsaa paa disse Felter kan vi se Frem-
tiden i Møde med en Fortrøstningsfuldhed, som
kun faa Steder i Verden. De grønlandske Er-
hverv er det lykkedes at holde paa Fode og end-
og udvide, omend kun med store Vanskelighe-
der og økonomiske Ofre, navnlig paa Grund af
Vanskeligheder med at skaffe Skibe. Alt i alt
tror jeg, at vi har Grund til at være taknemme-
lige for, hvor godt det hidtil er gaaet Grønland
under den Ulykke, som hærger Verden, og jeg
tror at kunne sige, at dette hænger sammen med
det gode Samarbejde og den Pligtfølelse, som har
præget alle i disse Aar.
Til Slut vil jeg bede Landsraadet med mig
sende Tankerne hjem til Danmark. Vi ved saa
lidt om, hvad der sker idag, men vi ved, at Ty-
skernes Aag knuger stærkere og stærkere, og vi
ved, at det danske Folk med rank Ryg holder
sig Smitten fra Voldsmændenes Ideer fra Livet.
Vi har set Danmark med ubøjelig Værdighed
blankt afvise Fristelsen til at lade sig købe til at
være Magthaverne til Behag, og vi ved, at naar
vi en Dag atter frit kan komme i Forbindelse
med Danmark, vil det være med et Danmark,
som tro mod sin Fortid og sine Idealer holdt
sig rent, midt i et Hav af Smuds.
Beretning fra Foreningen Grøn-
landsk Husflid for Aaret 1941-42.
(I Posten fra Danmark.)
Desværre er Foreningen stadig uden F"or-
bindelse med Grønland og er saaledes uden nøj-
agtigt Kendskab til, hvorledes Husflidsforenin-
gens lokale Repræsentanter har været i Stand
til at føre Sagen videre under de nuværende
vanskelige Forhold, ligesom Foreningen selvsagt
har været ude af Stand til at faa Husflidsgen-
stande fra Grønland.
Fra Foreningens Repræsentant i Amerika
har man heller ikke hørt noget, saaledes al
F'oreningen ogsaa er uden Kendskab til, hvor-
ledes det amerikanske Marked ligger for de
grønlandske Husflidsgenstande.
Herhjemme har Foreningen imidlertid efter
bedste Evne forsøgt at arbejde videre med de
forskellige foreliggende Muligheder.
For det første er Bearbejdningen af de fra
Den kongelige grønlandske Handel indkøbte
FMerfugleskindstæpper skredet godt frem, og
Salget af Capes, Børnekaaber, Barnevognstæpper
etc. har været særdeles tilfredsstillende. I Tiden
fra »Haandarbejdets Fremme« begyndte paa den
ne Sag for 2 Aar siden og til Dato er der ialt
indkøbt over 2500 Tæpper, og samtidig er der i
Syløn til herværende Grønlænderinder udbetalt
over 7000 Kroner. Alt taget i Betragtning har
Grønlandsk Husflid enhver Grund til at være
tilfreds med det Arbejde, der her er gjort og er
ogsaa Haandarbejdets Fremme Tak skyldig for
den Energi, hvormed den med os samarbejden-
de Forening tog Sagen op. Imidlertid lakker
det nu mod Slutningen af vore Tæpper, og da
Den kgl. grønlandske Handel nu ikke har flere
paa Lager, vil Arbejdet med disse Ting kun
kunne vare ganske kort Tid endnu. Det vil
maaske være af Interesse, at der af Ederfugle-
skindstæpperne ogsaa er lavet flere Tusinde
Pudderkvaster, som af Haandarbejdets Fremme
er blevet solgt til tilfredsstillende Priser. Som
Foreningens Andel i Overskudet af disse Arbej-
der bliver der i Ffteraaret 1942 af Haandarbej-
dets Fremme udbetalt vor Forening Kr. 500,00.
Dernæst har man herhjemme gennem
Haandarbejdets Fremme ogsaa med Grønlæn-
derinderne som Hjælpere ladet fremstille en Del
grønlandske Perlesager, som bliver solgt gennem
denne Forening til ganske gode Priser, ligesom
de smukke Arbejder vinder en vis Opmærksom-
hed. Foreningen haaber, at Arbejdet med Per-
letingene endnu kan fortsættes et godt Stykke
Tid.
Ogsaa andre Husflidsgenstande er blevet
forarbejdet af Grønlænderinder. Tæpper af Hun-
deskind, forskellige Genstande af Sælskind etc.,
men der er nu de allerstørste Vanskeligheder