Grønlandsposten - 01.08.1943, Side 11

Nr. 15
GRØNLANDSPOSTKN
179
stelser og offentlige oplæsninger, etc. ikke maa
strække sig længere end til kl. 23 senest.
Handelsministeriet har endvidere udstedt al-
mindeligt forbud mod rumopvarmning med
elektricitet.
— Dansk arkitektforening meddeler, at bolig-
nøden udenfor København er betydeligt værre
end i 1918. I mange provinsbyer har husvilde
maattet indkvarteres i skolerne. Byggearbejdet
paa 40 skoler i Aalborg amt er indstillet paa
grund af cementmangel. (Kristeligt Dagblad,
7. jan.)
— Der er efterhaanden alvorlig mangel paa
bospitalsudstyr, forbindsstoffer, varmedunke, etc.
(Nationaltidende, 15. jan.)
Prisen for brugte cykledæk paa den sorte
børs er 50 kr., fortæller »Politiken« den 7. januar.
Paa grund af prisstop, der forbyder større
fortjeneste i krigstid, end hvad der var normalt
i fredstid, kan man være heldig og stadig faa
varer af førkrigskvalitet til førkrigspris. Hvis
man f. eks. lokkes ind i et skotøjsmagasin af et
par krisesko til 60 kr., er det ikke helt umuligt
endnu at finde et par gamle sko til 30 kr., som
er tre gange bedre end de dyre. (St. Tidn. 23.
dec.)
Det er næsten umuligt at faa batterier til de
smaa lommelygter, der er uundværlige i den
skærpede mørkelægning, skønt der fabrikeres
20.000 dagligt. Det er 25—33% mindre end tid-
ligere. (Gøteborg Post, 29. dec.)
Der fremstilles dagligt mellem 8000 og
10.000 meter rødspætteskind til Klædninger. (Sv.
Dagbi. 21. dec.)
Dyrtiden mærkes mere og mere. Priser
klatrer i vejret. I januar 1943 er pristallet 286,
d. v. s. næsten 3 gange saa højt som i 1914.
I forhold til 1935 er pristabet 167.
Formanden for fagforbundene, Eiler Jensen,
mener, arbejdernes lønninger skal sættes op.
Arbejdsgivernes formand, T. K. Thomsen, kan
derimod ikke se, at den nuværende stilling be-
rettiger til lønforhøjelser, især da en overens-
komst sent i 1942 tog sig af de lavest betalte
arbejdere. (Nationaltidende, 4. feb.)
Breve fra Danmark.
(Uddrag af brev modtaget af kolonibestyrer H. Niel-
sen, Godhavn, fra en ven i Danmark. Brevet er skrevet
i et neutralt land og har saaledes ikke passeret den ty-
ske censur.)
— Selv om det gaar os relativt godt hjem-
me, føler jeg mig ligesom lidt mere fri, mens
jeg er paa en kort visit her i dette dejlige og
neutrale land. - - Der er løbet en del vand i
Øresund, siden du sidst hørte fra mig, det var
vistnok ogsaa herfra, for alle de breve, jeg har
sendt fra Danmark, er kommet tilbage til mig
paastemplet bemærkningen »ingen postforbindel-
se«. Det lyder jo lige saa trist som lakonisk,
men saadan er det altsaa. Men det kvæler ikke
min medfødte optimisme. Her er et lille udtryk
for den: Vejen er lang og trang til frie forhold,
men de kommer igen. Vær sikker paa det, selv
om vi i dag alle maa lide under de store mag-
ters forgodtbefindende. Der kommer en dag ef-
ter denne, hvor restriktionerne slettes, og lysene
igen tændes for fuldt drøn uden hensyn til, hvad
der foregaar i luften efter solnedgang. Jeg fløj
forresten for første gang i mit liv bole vejen
hertil. Jeg skal ikke nyde noget længere ophold
i Tyskland. Det var en herlig tur, der kun fik
mig til at tænke paa, hvor luften dog i øjeblik-
ket misbruges i det ondes tjeneste. Jeg tænkte
ogsaa paa, hvor enkelt det dog vilde være at fly-
ve op til dig og bolde week-end. Del kommer
nok efter krigen. Har den ikke gjort andet godt,
har den dog udviklet visse transportmuligheder.
Jeg tror nok, at den lille men ellers dejlige sku-
de »Danmark« kan pakke sammen, naar det
gælder sejlturen til Grønland paa 4—6 uger.
Næste gang, vi ses, skal jeg maaske hente jer i
Kastrup lufthavn. Bare det snart maatte ske,
for saa er vi dog kommet over dette forfærdeli-
ge myrderi. - - Ja, spørger du med rette, hvor-
dan gaar det hjemme? Jo, vi har bevaret skin-
det paa næsen og lever — om ikke sorgløst —
saa dog godt. Alt kan faas — i hvert fald hvad
nødvendighedsartikler angaar — saa blæsevejr
med kaviar, østers, kaffe og tobak. Det kniber
vel lidt med raffinementerne, men brød, smør
og kød er der heldigvis endnu at faa, selv om
hveden frøs ihjel i vinter, og køerne i samme
anledning kom paa smalkost — og vi andre