Grønlandsposten - 16.08.1943, Blaðsíða 5

Nr. 16
GRØN LANDSPOSTEN
185
med den direkte Lejlighed, vi havde hertil i Fe-
bruar, i Stedet for at spille Hazard med Forsø-
get ved at sende dem fra N. Y. i Midten af Maj.
Vi har dog lagt ca. 20 Tdr. hjemmeavlede
Kartofler paa Marken her. Ca. 10 Tdr. er over-
ladt Danske og Grønlændere til Læggebrug. End-
videre har mange Grønlændere i Fjordene selv
haft Læggekartofler. Nu faar vi se, hvad der
kommer ud af det. Det er vanskelig at bedøm-
me, hvad det vil give her ved Stedet. I Fjor-
dene bliver det nok en Del bedre.
Assistent Sigurdsson kom tilbage fra Island
i Beg. af Juli efter en omtumlet Rejse, der har
strakt sig over tre Maaneder. Han er nu i Gang
med at opdyrke Kartoffeljord i Nærheden af Iga-
liko ved Hjælp af den store Traktor fra Godt-
haab. Hvis der var Arbejdskraft nok til at hjæl-
pe med at rydde Pil og Sten, kunde der nok naas
en Del, inden Frosten kommer, men foreløbig
er det kun lykkedes at overtale tre Mand til at
hjælpe ved dette Arbejde, og de render saamænd
nok fra det inden længe. Der er en saa følelig
Mangel paa Arbejdskraft, saa det næsten er haab-
løst at sætte noget som helst i Gang. Vores Uld-
indhandling er i Aar noget mindre end i Fjor,
da mange Faar havde tabt Ulden, før det blev
saa varmt, saa det kunde gaa an at klippe dem.
Men det ser ikke ud til, at vi kan faa vasket
Partiet, før Efteraarsregnen umuliggør Tørring
af Uld. Der kan næsten kun faas 14—15 Aars
Piger til Uldvask, og det bliver ikke til saa far-
lig meget med dem. Almindelig Vedligeholdelse
af Bygninger, Veje, Mark og andet kan man næ-
sten ikke faa udført.
Det kolde Foraar har bevirket stor Døde-
lighed blandt Lammene. Indhandlingen vil gaa
ikke saa lidt ned. Jeg tænker dog, der kan blive
en 5000 Slagtelam, og det er jo mere, end Grøn-
land kan aftage. Vi sysler lidt med Planer om
Røgning af Kød, Fremstilling af Rullepølser,
Henkogning og saadan noget, men jeg er bange
for, at Mangelen paa Arbejdskraft vil sætte en
Bom for det hele.
Krigen har jo bl. a. medført, at Sælerne i
de sidste tre Aar nærmest har været fredet paa
Ynglepladserne. Det mærkes i høj Grad. Man
skal vist 20 Aar tilbage i Tiden for at finde
Mage til god Sælfangst som i Aar. Blandt de
fangede Sæler er en Masse unge Dyr. Fiskeriet
er ogsaa stort. Disse to Faktorer medvirker jo
til, at der mangler Arbejdskraft til andre Ting.
Det er ikke de eneste Aarsager, men Forholdene
forbyder at komme ind paa, hvilke andre Aar-
sager der er.
Lidt om Griseavlen. Af de 5 kanadiske
Grisesøer, vi fik sidste Efteraar, var 1 ufrugtbar.
En anden viste sig at være fanatisk Tilhænger
af Børnebegrænsningstanken. Da den mod eget
Ønske alligevel fik fire Børn, verfede den en af
dem ud over Skillerummet i en flot Bue, hvor-
ved Grønland gik tabt af en Julegris. Den true-
de Niels Hansen med samme Omgang samt med
at spise de andre tre Børn til Frokost. Ethvert
Forsøg paa at overtale den til at se mere for-
nuftig paa Tingene var uden Resultat, hvor-
for der blev nedsat en Standret, der dømte
den til Henrettelse til stor Fryd for den flæ-
skehungrende Koloni. De tre stakkels Børn
er opflasket med Komælk, hvilket for øvrigt
er gaaet meget godt. De andre tre Søer op-
førte sig ret fornuftigt. De har tilsammen 15
Børn, der forlængst er sat paa egen Kost og blot
venter paa en Lejlighed til at blive sendt op til
div. Plejeforældre i Nordgrønland, som for-
haabentlig vil behandle dem pænt til Jul. Blot
de nu maa naa at komme derop inden den Tid.
Der er saavist ikke mange Lejligheder til at
sende noget nordpaa herfra. Men vi har ærlig
talt ikke noget som helst imod selv at have de
omtalte Grise til Juleaften. Det skal ingen Hem-
melighed være.
Ja, dette er jo lidt stærkt »faareavlspræget«.
Men hvad er der at gøre? Ogsaa jeg synes, Han-
delens Folk kunde fortælle os lidt en Gang i-
mellem, for at det hele ikke skal blive for ens-
rettet.
Julianehaab, den 20. Juli 1943.
K. N. Christensen.
I et senere Brev af 8. August tilføjer I aare-
avlsbestyrer Christensen:
»Sommeren hernede er stadig kold. Haverne
tegner ikke videre fint, selv om der jo nok bli-
ver noget i dem. Ved Igaliko pløjer Sigurdsson
med Traktoren, og det gaar for saa vidt fint.
Paa de første 14 Dage har han pløjet 4x/2 Tdr.
Land. Det kunde blive til meget mere, men
Mangelen paa Arbejdskraft er saa følelig, saa