Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 2
206 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 18 marks arbejde for os har resulteret i, at vor be- folkning er voksende i stedet for det modsatte. Endelig kan nævnes, at vore egne landsraad si- den 1920 bar deltaget i nævnte arbejde. Jeg bar i det foregaaende udtalt, at Dan- mark har vundet andre nationers og regeringers anerkendelse for den maade, bvorpaa Grønland er blevet styret. »Men hvorledes er da vort for- hold til Amerika i dag?« vil maaske nogle af mine landsmænd spørge. Nuvel, vi maa jo sige, at vi for tiden staar i forbindelse med Amerika, men dette er ikke en udtømmende forklaring. Lad mig straks sige, at denne forbindelse er næsten udelukkende en handelsforbindelse, foruden dette, at Amerika har paataget sig at forsvare Grønland. Der kan maaske ogsaa være dem, der vil sige: »Under vor midlertidige adskillelse fra Dan- mark har vi set, at Grønland kan klare sig selv uden økonomisk hjælp udefra; altsaa kan Grøn- land og grønla>nderne ogsaa for fremtiden klare sig selv, saa vi kan roligt lukke Grønland op for andre lande og nationer.« Men til dem, der tæn- ker eller siger noget saadant, bør svaret være: »Hvem har siden 1940 kunnet lade være med at føle, i hvor høj grad vi er ude af stand til at fortsætte vor vej som et selvstændigt folk, og hvor meget vi mangler, inden vi kan konkur- rere med andre nationer? Vi maa naa meget højere uddannelse og civilisation, før vi kan kom- me med en saadan udtalelse.« Dette er, hvad de mere fremstaaende af vore landsmænd har følt. Hvor meget mere maa da ikke de af vore landsmænd, som ikke er saa fremskredne, føle det. -------Endelig er der den følelsesmæssige si- de af sagen. Det danske folks, den danske konges og den danske regerings følelse af tilknytning til os er uomtvistelig. Paa den anden side føler vi for Danmark, som vi kalder vor moder, ikke blot fordi hun har givet os et levebrød eller det- te eller hint, men meget mere fordi vi indtil nu er blevet ført fremad i oplysning, velstand og civilisation, saa vi efterhaanden begynder at nær- me os andre nationers standard, — en udvikling, der er foregaaet paa en saadan maade, at det ligger indenfor enhver grønlænders rækkevidde at være med deri. Ved siden af alt dette har vi endnu danne- brog, der dagligt vidner om, at vi virkelig stadig tilhører Danmark. »Det binder danske og grøn- lændere sammen«, som der saa smukt staar i vor grønlandske sangbog om vort flag. Vi be- høver ikke at bruge mange ord; thi vort flag vajer i vor midte, det vajer mod vore snedæk- kede fjelde, mod den rene, blaa himmel og mod det bølgende hav, ikke blot paa festdage eller naar embedsmænd er paa rejse, eller naar et skib nærmer sig, men det vajer lige saa vel til det mindste barns begravelse, og det vajer ved den fattigste og mest afsidesliggende boplads og vidner om den kærlighed, som knytter Danmark og Grønland sammen; thi flaget tilhører os alle. — Eørst dersom det skulde blive fjernet og er- stattet med et andet, kan vi sige, at vi tilhører en anden stat. Netop det danske flag er respekteret af ame- rikanerne, som ikke tillader noget andet flag at vaje i Grønland, og de vil forsvare Grønland mod en hvilkensomhelst invasion, for at kun det danske flag maa vaje i vort land og vore far- vande. Landsraadene bad i 1940 paa deres lands- mænds vegne Amerika om at forsvare Grønland, saa længe Danmark var ude af stand dertil, for- di vi ikke ønsker al blive skilt fra Danmark. Amerika lovede i PJ'il ved en skriftlig overens- komst at forsvare og respektere Danmarks ret til (irønland. Derfor siger vi i dag, at vi tilhø- rer Danmark, og saa stærk er Danmarks ret til Grønland, at vi selv i denne tid, hvor all andet vakler, med fortrøstning tør sige idet vi stoler paa vor forsvarer, Amerika — at der intet er forandret i vor tilknytning til Danmark, siden krigen brød ud. Og vi haaber, at de allieredes sejr ogsaa vil blive til vor gavn, saaledes at krigens udfald maa styrke og ikke nedbryde de bestaaende aftaler og bestemmelser, der er gæl- dende. Kommuneraadsvalget i Danmark den 6. maj. Rigsdagsvalget i Danmark den 23. marts blev 6. maj efterfulgt af kommuneraadsvalg, der blev afholdt over hele landet undtagen Sønder- jylland. Dette valg fulgte nøje rigsdagsvalget og var saaledes en ny dansk sejr. I København gik de konservative frem fra 11 til 16 mandater, de radikale fra 5 til 6 mandater, medens social- demokraterne gik tilbage fra 37 til 32 mandater.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.