Grønlandsposten - 16.09.1943, Síða 4

208
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18
„Og De hører indimellem
en Grammofonplade . . . “
Enhver, der har Nationalfølelse overfor sit
Fædreland, elsker dets Liv og ærer dets Skikke,
især de mere originale. Det er da ogsaa kun
rimeligt, at Danske, der »har noget at skulle ha-
ve sagt« i Godthaahs Radiofoni, lader de danske
Melodier »gaa af Stabelen« ved Udsendelsen om
Aftenen.
Nu er man imidlertid ansat som Telegrafist
paa en Station, der ligger allernærmest Godthaahs
Radio, nemlig Sukkertoppen. Udsendelserne fra
Godthaab høres meget tydeligt her. I den Anled-
ning har man fundet paa at installere en Højt-
taler paa Radioen til Rrug for denne særlige
Udsendelse for at give Sukkertoppens Refolkning
Lejlighed til at høre den. Dette er i og for sig
udmærket og er nødvendigt, da det er en Kends-
gerning, at Godthaahs Udsendelser spiller en ik-
ke ringe Rolle i Oplysningsarbejdet i Grønland.
Men det er Musikken, jeg helst vil dvæle
lidt ved.
Naar man har Lejlighed til at aflytte alle
Godthaahs Udsendelser, faar man efterhaanden
det Indtryk, at Udsendelsen af Musik engang
imellem trænger til lidt Variation.
Der har været Forslag fremme i »Grønlands-
posten«, stillet af betydende og nationalbevidste
Danske, om Udsendelse af Grammofonmusik med
danske Nationalsange o. s. v. — Godt. Nu hører
vi hver Dag Musik fra Godthaab, som udsendes
imellem den danske og den grønlandske Radio-
avis — og efter disse. Men da det neppe vil
skade Udsendelsen igen at tage Musikspørgsmaa-
let op til Drøftelse for at slaa til Lyd for en
mere afvekslende og maaske mere inspirerende
Musik, vil jeg herved tillade mig at fremkomme
med et lille Forslag.
»Grønlænderne er et sangelskende Folk«,
siger Dr. phil. Knud Rasmussen i en af sine
mange Røger. Professor Thalbitzer siger om
Grønlænderne, at de er Musikere. Det kan væ-
re meget godt, og der er ikke saa lidt Sandhed
i disse Udtalelser.
Et grønlandsk Sangkor under Ledelse af
Organist .lonathan Petersen eller Knud Petersen,
der begge er absolut fine Komponister, vil være
en kærkommen Oplevelse og en stor Afveksling
fra Grammofonpladerne, især for de efterhaan-
den mange grønlandske Lyttere over hele Grøn-
land. Det vil for det første være mere grøn-
landsk, altsaa mere originalt, da det jo er »Grøn-
lands Radio — Godthaab«, der udsender Mu-
sikken. For det andet vil de fleste Danske her-
oppe ikke vrage denne Musikform, især da den
jo kun skal udsendes lejlighedsvis og ikke hver
Dag. Der er dog mange Danske i Landet, der
sætter Pris paa at høre et grønlandsk Sangkor.
Og da begge omtalte Komponister er ansat og
bor i Godthaab, vil et saadant Arrangement ef-
ter undertegnedes Mening ikke blive for vanske-
ligt og kostbart. (Bebudede Udsendelse af Dren-
gekoret i Vinter var imødeset med stor Glæde
og Interesse her.)
»Godthaab Radios Orkester« — det lyder
ikke ilde!
Der findes sæd selve Godthaab Radio en
ikke ringe Stab af Telegrafister. Flere af disse
er i Besiddelse af forskellige Musikinstrumenter,
som de tilfulde kan bruge til gode Koncerter
eller Dansemusik. Og en grønlandsk »frem og
tilbage« og andre Dansemelodier, — er det ikke
noget? De vil blive populære og vil live op imel-
lem de for en Grønlænder ensformige »Tidssig-
naler« af Pladekoncert.
Een Ting til. Hvorfor ikke spille den grøn-
landske Nationalsang over »Grønlands Radio«.
Vi er Grønlændere og elsker ogsaa vor egen
Musik, elsker den lige saa godt, som Danskerne
elsker deres. Vi glæder os til at høre den en-
gang imellem. Danmark er vort Moderland, den
danske Nationalsang spilles hver Dag. Lad
den grønlandske ogsaa faa Lov til at dreje rundt,
i alle Tilfælde en Gang om Ugen.
Til Slut vil jeg dog bemærke, at jeg ingen-
lunde underkender Udsendelsens Form og Gang.
Man kan ikke andet end anerkende, at man er
naaet saa vidt med de til Raadighed staaende
Midler. »Grønlands Radio — Godthaab« er end-
nu meget ung, kun godt og vel et Aar, og i det-
te Aar er den naaet vidt frem. Men det er vel
heller ikke Meningen, at vi skal staa stille ved det
samme? Vi vil ogsaa gerne følge med de andre.
Dette er knn et Forslag fra en Grønlænder,
men der er mange, mange Grønlændere, der lyt-
ter til denne Udsendelse, og de vil sikkert alle
sige det samme som jeg. Hans Christiansen.
i