Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 8

212
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18
Nyfødte.
Den 8. september har fru fartøjsfører Høhi,
Godhavn, faaet en søn. Alt vel.
Kødforgiftning i Julianehaab.
Vor korrespondent i Julianehaab meddeler,
at tre unge mennesker, Jakob Egede, Ane Kri-
stiansen og Maline Nikolajsen er døde af forgift-
ning ved Sydprøven efter at have spist kukarnåK.
Jakob Egede døde dagen efter, og de to kvinder
døde tre dage efter paa sygehuset.
KukarnåK er blod, der samles i sælhunde-
mave eller -tarm, som derpaa hænges til tørring
til senere brug. Ofte bruger grønlænderne at
blande blodet med bær. Paa denne maade op-
samler de da forraad, der kan gemmes hele aaret
rundt for først at spises i den kødknappe tid.
En udenlandsk arbejder priser arbejds=
forholdene i Ivigtut.
Kanadieren William Pajet, der fornylig er
vendt hjem fra et 15 maaneders ophold i Ivig-
tut som borsskærper i kryolithminen, udtaler sig
meget rosende om de gode arbejdsforhold blandt
danskerne heroppe. Helbredsbensyn har tvunget
ham til at rejse hjem til Ontario; men han tæn-
ker kun paa snarest at komme tilbage til Grøn-
land. Dette fortæller han i »Sudbury Daily Star«
for 19. juni, og giver samtidigt nogle interessante
oplysninger om livet heroppe blandt arbejderne.
De fleste ved minen, der drives af den danske
regering, er danske, men der er ogsaa nogle faa
udlændinge. Vi citerer:
»Udmækede boliger er indrettet til arbejder-
ne, og forholdene er i enhver henseende gunstige.
Der er 10 danske kvinder i minebyen og ogsaa nog-
le eskimoer. Kompagniet er det bedste, en mand
overhovedet kunde arbejde for, og jeg har aldrig
i mit liv samarbejdet med bedre folk. Skønt sy-
stemet er helt forskelligt fra det, vi kender i Kana-
da, vænner man sig snart til det. Alt gaar pr. kon-
trakt, og ingen faar fuld betaling, føret arbejde er
færdigt — men kun dagpenge til at leve for. Minen
er 100 °/o fagforbunds-mine, og hvad fagforbundet
siger, er lov. Der er f. eks. afsat 10 minutter
for- og eftermiddag til kaffe, og ligemeget om man
bryder sig om kaffe eller ej, skal man holde
fri i den tid, fordi loven byder det. Maden er
udmærket og rigelig — fem maaltider om dagen
med masser af kaffe,« siger Mr. Pajet, »for dan-
skerne vil ikke undvære deres kaffe, som de drik-
ker saa stærk som muligt. Cigaretter koster
seks cents pr. pakke, og der er ingen skat paa.«
Han omtalte de frygtelige storme deroppe, hvor
vinden opnaar en utrolig hastighed og river alt
over ende, selv kraner og radiomaster. Hvad
han særligt syntes om, var den danske skik at
fejre fødselsdage. »Hver arbejder, som holdt
fødselsdag, fik en halv fridag med betaling.
Kammeraterne var mere eller mindre forpligtet
til at ønske tillykke, men de fik fuld betaling
ogsaa for den tid, de tog fri for at besøge fød-
selsdagsbarnet. Flaget vajede over minen, naar
der var fødselsdag, og venner og bekendte hej-
ste ogsaa flaget. At flage betyder umaadeligt me-
get for de danske deroppe. Den dag, nazisterne
marcherede ind i Danmark, var alle flag paa
halv stang.«
Færøerne.
Den danske gesandt i London, grev Eduard
Reventlow, er nylig vendt tilbage fra en rejse til
Færøerne. Han fremhæver, at han under sit op-
hold i Thorshavn fik et levende indtryk af det
udmærkede forhold, der bestaar mellem de bri-
tiske styrker og øernes befolkning. Det er gan-
ske øjensynligt de britiske officerers og meniges
ønske at stille sig paa en tillidsfuld og venska-
belig fod overfor befolkningen og at vise denne
den størst mulige hensyntagen.
Disse følelser gengældes af befolkningen, og
det var gesandten en glæde at høre den bri-
tiske øverstkommanderende, kaptain Corbett, ud-
tale, at de britiske styrker under deres ophold
paa øerne hele tiden havde følt sig som væren-
de blandt venner.
»Lige siden okkupationen fandt sted, har
gesandtskabet i London haft et meget nært sam-
arbejde med amtmand Hilbert,« udtalte grev Re-
ventlow, »og jeg nærer den dybeste respekt for
hans indsats til gavn for øerne .... jeg har al-
tid tillagt forholdet til Færøerne den allerstørste
betydning, ogsaa med fremtiden for øje. Som
jeg havde lejlighed til at fremhæve i en tale i
den frie danske sammenslutning i Thorshavn.
forstaar jeg det færøske folks kærlighed til dets
fædrene jord og højagter det for dets troskab-