Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 8

Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 8
212 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 18 Nyfødte. Den 8. september har fru fartøjsfører Høhl, Godhavn, faaet en søn. Alt vel. Kødforgiftning i Julianehaab. Vor korrespondent i Julianehaab meddeler, at tre unge mennesker, Jakob Egede, Ane Kri- stiansen og Maline Nikolajsen er døde af forgift- ning ved Sydprøven efter at have spist kiikarnåK. Jakob Egede døde dagen efter, og de to kvinder døde tre dage efter paa sygehuset. KiikarnåK er blod, der samles i sælhunde- mave eller -tarm, som derpaa hænges til tørring til senere brug. Ofte bruger grønlænderne at blande blodet med bær. Paa denne maade op- samler de da forraad, der kan gemmes hele aaret rundt for først at spises i den kødknappe tid. En udenlandsk arbejder priser arbejds= forholdene i Ivigtut. Kanadieren William Pajet, der fornylig er vendt hjem fra et 15 maaneders ophold i Ivig- tut som borsskærper i kryolithminen, udtaler sig meget rosende om de gode arbejdsforhold blandt danskerne heroppe. Helbredshensyn har tvunget ham til at rejse hjem til Ontario; men han tæn- ker kun paa snarest at komme tilbage til Grøn- land. Dette fortæller han i »Sudbury Daily Star« for 19. juni, og giver samtidigt nogle interessante oplysninger om livet heroppe blandt arbejderne. De fleste ved minen, der drives af den danske regering, er danske, men der er ogsaa nogle faa udlændinge. Vi citerer: »Udmækede boliger er indrettet til arbejder- ne, og forholdene er i enhver henseende gunstige. Der er 10 danske kvinder i minebyen og ogsaa nog- le eskimoer. Kompagniet er det bedste, en mand overhovedet kunde arbejde for, og jeg har aldrig i mit liv samarbejdet med bedre folk. Skønt sy- stemet er helt forskelligt fra det, vi kender i Kana- da, vænner man sig snart til det. Altgaar pr. kon- trakt, og ingen faar fuld betaling, føret arbejde er færdigt — men kun dagpenge til at leve for. Minen er 100 °/0 fagforbunds-mine, og hvad fagforbundet siger, er lov. Der er f. eks. afsat 10 minutter for- og eftermiddag til kaffe, og ligemeget om man bryder sig om kaffe eller ej, skal man holde fri i den tid, fordi loven byder det. Maden er udmærket og rigelig — fem maaltider om dagen med masser af kaffe,« siger Mr. Pajet, »for dan- skerne vil ikke undvære deres kaffe, som de drik- ker saa stærk som muligt. Cigaretter koster seks cents pr. pakke, og der er ingen skat paa.« Han omtalte de frygtelige storme deroppe, hvor vinden opnaar en utrolig hastighed og river alt over ende, selv kraner og radiomaster. Hvad han særligt syntes om, var den danske skik at fejre fødselsdage. »Hver arbejder, som holdt fødselsdag, fik en halv fridag med betaling. Kammeraterne var mere eller mindre forpligtet til at ønske tillykke, men de fik fuld befaling ogsaa for den tid, de tog fri for at besøge fød- selsdagsbarnet. Flaget vajede over minen, naar der var fødselsdag, og venner og bekendte hej- ste ogsaa flaget. At flage betyder umaadeligt me- get for de danske deroppe. Den dag, nazisterne marcherede ind i Danmark, var alle flag paa halv stang.« Færøerne. Den danske gesandt i London, grev Eduard Reventlow, er nylig vendt tilbage fra en rejse til Færøerne. Han fremhæver, at han under sit op- hold i Thorshavn fik et levende indtryk af det udmærkede forhold, der bestaar mellem de bri- tiske styrker og øernes befolkning. Det er gan- ske øjensynligt de britiske officerers og meniges ønske at stille sig paa en tillidsfuld og venska- belig fod overfor befolkningen og at vise denne den størst mulige hensyntagen. Disse følelser gengældes af befolkningen, og det var gesandten en glæde at høre den bri- tiske øverstkommanderende, kaptain Corbett, ud- tale, at de britiske styrker under deres ophold paa øerne hele tiden havde følt sig som væren- de blandt venner. »Lige siden okkupationen fandt sted, har gesandtskabet i London haft et meget nært sam- arbejde med amtmand Hilbert,« udtalte grev Re- ventlow, »og jeg nærer den dybeste respekt for hans indsats til gavn for øerne .... jeg har al- tid tillagt forholdet til Færøerne den allerstørste betydning, ogsaa med fremtiden for øje. Som jeg havde lejlighed til at fremhæve i en tale i den frie danske sammenslutning i Thorshavnr forstaar jeg det færøske folks kærlighed til dets fædrene jord og højagter det for dets troskab

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.