Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 9

Nr. 18
GRØNLANDSPOSTEN
213
mod færøsk historie og kultur. .leg vil nu ger-
ne benytte lejligheden til her at sige, at jeg helt
og fuldt kan slutte mig til den af amtmand 11 i 1—
bert den 1. december 1942 i lagtinget afgivne er-
klæring, i hvilken han bl. a. udtalte, at den form,
som forholdet mellem Danmark og Færøerne skal
tage efter krigen, skal være en form, saaledes
som frie folk i fri forhandling maatte ønske det.«
Hvad vi ved fra Danmark.
Danmark har siden den 29. august mere end
nogensinde været et lukket land. Meget faa ny-
heder er sluppet ud derfra. Dog ved vi, at det
endnu ikke er lykkedes tyskerne, trods løfter og
trusler, at faa dannet en ny dansk regering. I
19 dage har Danmark været et regeringsløsl
land med kongen interneret og bevogtet af tyske
tropper og med 1200 af Danmarks ledende mænd
i tyske længsler. Som vi havde frygtet, har de
første eksekutioner fundet sted, vi ved ikke hvor-
mange. Bygmester Poul Ed vin Sørensen fra Aal-
borg blev del første danske offer for den tyske
standret i Danmark. Flere, hvis navne vi ikke
kender, bar maattet følge efter.
Tyskerne er faret frem med haard liaand for
at slaa den voksende modstand ned, og med bru-
tal magt har de beslaglagt, hvad de fandt for
godt. I København er beboerne i visse store byg-
ningskomplekser blevet drevet ud af deres hjem,
for at disse kunde omdannes til tyske kaserner.
Sammenstød mellem danske civile og tyske trop-
per er blevet hyppigere, og omfattende sabota-
gehandlinger tager til over hele landet. Under
et sammenstod i Fælledparken skal en tysk un-
derofficer være blevet dræbt, hvorfor København
er blevel idømt en bøde paa 1 million kroner.
Opløb og sammenstimlinger er blevet beskudt
uden varsel, selv folk, der har ventet paa spor-
vogn, hvorved mange civile er blevet dræbt.
Men eet er glædeligt at erfare hjemmefra:
Quislinger har lyskerne ikke kunnet finde i Dan-
mark, og trods løfter om store belønninger har
tyskerne ikke kunnet formaa nogen dansker til
at angive en landsmand.
Frihedens forkæmpere.
Den danske presse og radio har lige siden
den 9. april 1940 været under tysk censur, skønt
de danske redaktører fandt mange veje til al
putte sandheden ind i spalterne eller imellem
disse. Men ved siden af dagspressen, der maat-
te gaa krogveje, fandtes der i Danmark ca. 25
»illegale blade«, der tryktes i det skjulte og aabent
afslørede de tvske forræderier og djævelske me-
toder, der skulde føre til Danmarks »fredelige
erobring«. Disse blade blev for en stor del skre-
vet af uforfærdede, stærkt nationalbevidste dan-
ske mænd, der intet skyede for at aabne folks
øjne for den alvorlige tyske fare, der var i færd
med at opsluge Danmark indefra. Kn af de før-
ste »illegale« redaktører i Danmark var Christ-
mas Møller, af andre kendes professor Mogens
Fog, redaktør Ole Kiilerich, Chievitz, Prytz, Døs-
sing, o. s. v. Alle har de maattet bøde med fæng-
sel, bjemløshed eller landflygtighed for deres
idealisme og fædrelandskærlighed. Men for hver,
der »faldt fra«, er andre traadt i stedet, og de
»illegale« blade tillog og blev ved med at sigt1
tyskerne sandheden Og vække del danske folk.
Uden tvivl har disse »underjordiske« mænd spil-
let en stor rolle under Danmarks forberedelse
til den 2'.). august.
Vi gengiver nedenunder et »illegalt« brev
Ira professor Mogens Fog, som han har skrevet
Ira sit ukendte skjulested til den danske studen-
terungdom. Brevet giver et godt indtryk al, hvor-
ledes tanker og følelser rnaa have været i Dan-
mark i liden forud for 29. august.
„Danmarks studenter!
Ih- sidste Ugers Begivenheder nar tvunget mig bort
fra min daglige Gerning. Der vil efter alt at dømme gaa
Lang 'lid, før jeg atter kun passe Arbejdet |>aa Rigshospi-
talets Neurologiske Afdeling og docere Neurologi tor Me-
dicinerne. Maaske kommer jeg aldrig til dut mere. In
den det eventuelt liliver tor sent, vil jeg derfor gerne
henvende nogle aabenhjertige Ord til jer. Desværre er
jeg ikke nogen dreven Skribent paa det politiske Omraade
- - de Meste af os, der stod bag Frit Danmark har aldrig
tidligere beskæftiget os med, hvad man i Almindelighed
kalder Politik.
Hvorfor ton vi da Opgaven paa os? Fordi vi taa, at
praktisk taget alle de, der her hjemme driver Politik som
Hovedbeskæftigelse, bøjede Hovedet for Stormen og tav.
Og det til trods tor, at kun de færreste at dem ønsker
Landet i Nazismens Vold. Er det mon saaledes, at dag-
lig Færden inden tor Partipolitikkens Hammer lukker
Synskredsen tor de vide Perspektiver.
Hvorfor lod vi ikke Tingene gaa deres skave Gang?
Fordi vi linder det uværdigt, at et Folk ikke giver Id