Grønlandsposten - 16.09.1943, Síða 10

214
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18
tryk for dets virkelige Folelser. Fordi det, der fra offi-
ciel Side betegnes som »det fornuftigste«, nemlig »en e-
lastisk Defensiv« efter vor Mening udhuler Folkets Rets-
følelse, svækker dets aandelige Holdning, umærkeligt men
sikkert nedbryder dets Immunitet »over for nazistisk Be-
smittelse. Og endelig fordi vi tror, at Underkastelsens
Politik bringer Landets Fremtid i Fare. Havde Sønder-
jyderne naaet deres Maal, hvis de ikke havde ført deres
sejge Kamp gennem mere end 50 Aar? Danmarks Situa-
tion er i Dag den samme.
Hvem var vi, og hvordan fandt vi sammen? 1 ken-
der Navnene fra Erklæringer og Rygter. I ved, vi er
Folk af vidt forskellig Livsindstilling og vidt forskellige
Idealer. Men i et er vi ubrydelig enige: Nazismen er
Kulturens Fjende; den maa bekæmpes med alle Midler
og paa alle Omraader. Vi har villet yde vort Bidrag, og
vi har gjort det uden Hensyn til timelige Interesser. Jeg
har lært at højagte disse Folk. Jeg ved, at ingen Bekla-
gelse vil komme over deres Læber.
Men tro nu ikke vort Arbejde er hørt op. Der er
nye Folk til at indtage de ledige Pladser, og jo flere de
slaar ned paa, des flere vil der rykke frem i Linien. Saa-
dan er Loven, naar et Folk voldføres.
Naturligvis vil der blive sat ind paa al hindre vor
Virksomhed. Propagandaen er allerede begyndt; den føl-
ger kendte Veje — lad mig alligevel advare imod den.
Det har altid været Nazisternes Taktik at betegne alle
Modstandere som Kommunister eller Marxister. Roose-
velt er som bekendt ikke gaaet Ram forbi. Paa dette,
som paa saa mange andre Punkter, har den danske Re-
gering taget ved Lære. Under Finanslovsdebatten udtalte
Scavenius, at »den danske Kommunisme ved at camou-
flere sig som national Opposition, har været i Stand til
at vildlede og saaledes skaffe sig Bistand fra anderledes
tænkende«. Stakkels vildledte Chievitz, Prytz, Døssing,
o. s. v. Og stakkels vildledte Christmas Møller, der fra
England fører Kampen paa samme Maade, som vi her.
Det er humoristisk, men det har ogsaa en alvorlig Side.
Det er en Fornærmelse mod de Folk, der har ofret sig
for deres Idealer. Det er kun et Skridt fra Fædrelandets
infame Insinuation, at Chievitz i Finland har optraadt
som Moskvas Agent. Nej, tro dem ikke. Stærke er vore
Modstandere, — hensynsløse i deres Metoder, — kyniske
i deres Provokationer, — men endnu stærkere bliver de,
hvis det lykkes dem at saa Splid, indbyrdes Mistillid og
Usikkerhed blandt os andre. I Norge, Holland, Belgien,
Czekoslovakiet, Jugoslavien, Grækenland og Frankrig
kæmper Folket mod Voldsherredømmet, Skulder til Skul-
der uden at skæve til Sidemandens Partibog, »Race« eller
Religion. Lad os gøre som de.
Hvis Nazismen knuses, — og det skal den, — vil
der utvivlsomt ske politiske og sociale Skred, som ingen
i Dag kan overse. Vi mærker, hvorledes Udviklingen i
de store vestlige Demokratier gaar i Retning af at sam-
mensmelte de nationale og sociale Idealer, som vi hidtil
har haft en vis Tendens til at opsætte som Modsætnin-
ger. Kampen mod Nazismen er ikke blot Nationernes;
det er Folkenes Kamp. Der igennem vaagner hos de
kæmpende den fulde Erkendelse af, at »Nationalitetsfø-
lelse« er mere end Historie og Natur. Det er først og
fremmest de levende Mennesker méd alle deres rridngfol-
dige Livsytringer, lige fra deres Indbyrdes til deres fæl-
les Kamp. Med den Erkendelse maa det nationale og
sociale stige mod en højere Enhed. Det samme som
ledende Senior, Professor Lundsgaard, sagde paa Gerlev-
mødet: »Nationalitetsfølelsen skal være realitetsbestémt«.
Men nok om Fremtiden; den ordner vi selv den båg) Vi
har kæmpet os frem til at kunne gøre det uden frem-
med Indblanding.
Landets officielle Ledere, Regering og Rigsdag, har
valgt at lukke Danmarks Dør, førsl paa Klem siden me-
re og mere aaben, for Tyskernes Udbytning af Landet,
deres Indgriben i vort Samfundsliv, deres aandelige
Forgiftningsforsøg, for deres »Kulturspredere«, Handels-
folk og Gestapoagenter, — for Retsløshed og Trusler om
Terror. Nogle har fulgt denne Politik, fordi den passede
i deres Kram; flere af Opportunisme.
Resultatet er blevet, at man ude i Verden maa tro,
Folket selv ønsker denne Udvikling. Det er i Følelsen
af det uværdige i at ofre sin Overbevisning paa de ma-
terielle Bekvemmeligheders Alter, at Christmas Møller,
Chievitz og vi andre har handlet. Vi er ikke forvirrede
Fanatikere, endsige vildledte Ignoranter. Vi har følt An-
svar overfor vore Idealer og overfor vort Land. Og vi
tror, vi giver et bedre Udtryk for Befolkningens sande
Overbevisning end de Politikere, der nu taler paa Landets
Vegne. Kald det saa blot vor »private Udenrigspolitik«,
Nu spørger jeg jer danske Studenter. Hvilken Vej
vælger I? Underkastelsens eller Kampens. Jeg tvivler
ikke paa, hvad det store Flertal af Jer vil svare. Det er
Ungdommens Kendemærke, at den har Instinkt, og at
den vil vove. Utvivlsomt har I de sidste Uger været
grebet af Harme, men lad det ikke blive en forbigaaende
Stemning. Lad Jer ikke forvirre af Forsøg paa at paci-
ficere Jer. Paa den anden Side: Lad være at begaa
uovervejede nytteløse Handlinger. Det er i de smaa
Ting, ikke i den store Gestus, at man skal gøre sin
Indsats.
Saa vidt jeg har kunnet følge det, har Organisatio-
nen »De danske Studenter« vist sig i Stand til at danne
Fortrop. Hjælp den, hvor I kan. Udbred dens Med-
delelser. Sig Ja, naar den beder jer om en Haandsræk-
ning, og følg dens Paroler. Tro ikke, det kan gøres uden
Risiko, — men Prisen er ikke for høj, naar den betales
for en Fremtid i Frihed.
Morgens Fog".
Et dansk NEJ.
Af alle rapporter hjemmefra, der ad lange
omveje er naaet hertil, fremgaar det, at tysker-
ne i stigende grad har stillet uhørte udfordren-
de krav til Danmark. De er gang paa gang blevet
mødt med nej. Et nyt vidnesbyrd herom brin-
ger det svenske dagblad »Vestmanlands« for 13.
august i aar. Bladet citerer »Dansk Tidende«,