Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 11

Nr. 18
GRØNLANDSPOSTEN
215
der har meddelt, at Københavns og (ironiands
biskop, dr. Hans Fuglsang-Damgaard, har af-
slaaet at viderebringe et tysk forlangende til Ko-
benhavns præsier om ikke at bede i kirken for
kong Haakon af Norge, den norske broderkirke
eller Danmarks norske brødre. Hiskoppens svar
var et klart NEJ.
I begyndelsen af 1943 udsendte kirkemini-
steriet, tvunget af pressecensuren, en udenrigs-
ministeriel skrivelse til samtlige præster med
forbud mod mundlig eller skriftlig omtale af den
norske kirkekamp. Eølgelig var del ogsaa for-
budt at offentliggøre de danske biskoppers bilsen
til den kæmpende norske kirke og biskop Hal-
leby's tak. Præster, der i deres egne kirkelige
blade skrev om Norge, tik reprimander af kir-
keministeriet. Rundt om i landet protesterede
præster imidlertid. Alene fra Viborg stift kom
en kraftfuld skrivelse fra 51 præster. Efter at have
fremhævet, at de »loyalt — efter kongens bud
stedse havde følt sig forpligtet til hverken i tale
eller skrift at give anledning til unødvendige van-
skeligheder for vort folk«, erklærede de nu:
»At vi i spørgsmaal, som berører samvittig-
heden, alene kan være bundet til sandhed og ret.
At vi, som tjener den evangelisk-lutherske
kirke, i livets og lærens baand er inderligt knyt-
tet til del norske kirkefolk.
At vi i henhold til vort præsteløfte er bun-
det til al bekæmpe enhver vranglære, som tiden
maatte føre med sig.
At vi ikke af statsmagten kan modtage di-
rektiver angaaende kirkens indre liv. Vi maa
derfor forbeholde os ret til, om det bliver nød-
vendigt, overfor vore menigheder at omtale den
norske kirkekamp.«
Et lyspunkt.
Paa trods af tyskernes hærgen, forbud og
restriktioner sprang bøgen ud i Danmark den
15. april.
Tyske forsvarslinier i Danmark.
I forbindelse med en tidligere meddelelse
om, at henved 122 mennesker, hvoraf halvdelen
danske, var blevet dræbt ved landmine-eksplo-
sioner i Jylland, oplyses det nu, at katastrofen
fandt sted i det spærrede omraade nord for Es-
bjerg. Her er landminer anbragt i fem rækker
saaledes forbundet, at de kan eksplodere samti-
digt over mange kilometer. Det første minchad-
le er lagt 5 meter fra havkanten under højvan-
de, og afstanden mellem minerne er 7 meler.
Naar de næste rækker lægges, anbringes miner-
ne udfor mellemrummene i de foregaaende læk-
ker, saaledes al der fremkommer el meget so-
lidt og farligt minefelt.
Ifølge oplysninger indhentet gennem danske
i Sverige meddeler United Press fra Stockholm,
at tvskerne ikke alene befæster Jyllands vestkyst,
men Sjællands østkyst overfor Sverige. Jylland
beskrives som en befæstet lejr, hvor forsvars-
værker er bygget langt ind i landet, bl. a. om-
kring Aalborg, hvor tank-forhindringer blokerer
gader og broer.
Den danske Hær under Besættelsen.
En løjtnant i det danske fodfolk er fornylig
ankommet til London for at slutte sig til de bri-
tiske vaabenstyrker. Han fortæller bl. a. til »Frit
Danmark«:
»Som De ved, blev vi forvist Ira Jylland, og
der er nu kun garnisoner paa øerne, nemlig i
Svendborg, Assens, Kerteminde, Faaborg, Odense.
Næstved, Holbæk, Sakskøbing og Nysled, og saa
er der livgarden. ... I øjeblikket er der kun
8—4000 mand i hæren og 2000 mand i marinen
til uddannelse.
Med hensyn lil hærens betydning udtalte han:
»Der er uddannet saa mange befalingsmænd,
at vi, naar landet igen er frit, vil kunne dispo-
nere over et korps af s'ærdeles velskolede befa-
lingsmænd.« Militærmusik er blevet genindført
og trækker store skarer i modsætning lil de ty-
ske orkestre. Danske uniformer viser sig, bvor
det overhovedet kan lade sig gøre, saaledes at det
»er muligt at opveje det skær af grønt, som el-
lers ligger som en klam taage over landet. Det
virker oplivende paa os i besættelsestiden, naar
vi, trods alt hvad der er sket, ser garden marchere
gennem København i khakifarvede uniformer, el-
ler naar vi paa Valdemarsdagen i Næstved saa
den brave, gamle oberst II. Christensen marche-
re gennem byen i spidsen for en garnison klædt
i khaki.....«
»Oberst Christensen er et lille kapitel for sig
selv i besættelsestidens militære historie. Han
var chef for fodfolkets sergeant- og oversergeant-