Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 11

Grønlandsposten - 16.09.1943, Blaðsíða 11
Nr. 18 GRØNLANDSPOSTEN 215 der har meddelt, at Københavns og (ironiands biskop, dr. Hans Fuglsang-Damgaard, har af- slaaet at viderebringe et tysk forlangende til Ko- benhavns præsier om ikke at bede i kirken for kong Haakon af Norge, den norske broderkirke eller Danmarks norske brødre. Hiskoppens svar var et klart NEJ. I begyndelsen af 1943 udsendte kirkemini- steriet, tvunget af pressecensuren, en udenrigs- ministeriel skrivelse til samtlige præster med forbud mod mundlig eller skriftlig omtale af den norske kirkekamp. Eølgelig var del ogsaa for- budt at offentliggøre de danske biskoppers bilsen til den kæmpende norske kirke og biskop Hal- leby's tak. Præster, der i deres egne kirkelige blade skrev om Norge, tik reprimander af kir- keministeriet. Rundt om i landet protesterede præster imidlertid. Alene fra Viborg stift kom en kraftfuld skrivelse fra 51 præster. Efter at have fremhævet, at de »loyalt — efter kongens bud stedse havde følt sig forpligtet til hverken i tale eller skrift at give anledning til unødvendige van- skeligheder for vort folk«, erklærede de nu: »At vi i spørgsmaal, som berører samvittig- heden, alene kan være bundet til sandhed og ret. At vi, som tjener den evangelisk-lutherske kirke, i livets og lærens baand er inderligt knyt- tet til del norske kirkefolk. At vi i henhold til vort præsteløfte er bun- det til al bekæmpe enhver vranglære, som tiden maatte føre med sig. At vi ikke af statsmagten kan modtage di- rektiver angaaende kirkens indre liv. Vi maa derfor forbeholde os ret til, om det bliver nød- vendigt, overfor vore menigheder at omtale den norske kirkekamp.« Et lyspunkt. Paa trods af tyskernes hærgen, forbud og restriktioner sprang bøgen ud i Danmark den 15. april. Tyske forsvarslinier i Danmark. I forbindelse med en tidligere meddelelse om, at henved 122 mennesker, hvoraf halvdelen danske, var blevet dræbt ved landmine-eksplo- sioner i Jylland, oplyses det nu, at katastrofen fandt sted i det spærrede omraade nord for Es- bjerg. Her er landminer anbragt i fem rækker saaledes forbundet, at de kan eksplodere samti- digt over mange kilometer. Det første minchad- le er lagt 5 meter fra havkanten under højvan- de, og afstanden mellem minerne er 7 meler. Naar de næste rækker lægges, anbringes miner- ne udfor mellemrummene i de foregaaende læk- ker, saaledes al der fremkommer el meget so- lidt og farligt minefelt. Ifølge oplysninger indhentet gennem danske i Sverige meddeler United Press fra Stockholm, at tvskerne ikke alene befæster Jyllands vestkyst, men Sjællands østkyst overfor Sverige. Jylland beskrives som en befæstet lejr, hvor forsvars- værker er bygget langt ind i landet, bl. a. om- kring Aalborg, hvor tank-forhindringer blokerer gader og broer. Den danske Hær under Besættelsen. En løjtnant i det danske fodfolk er fornylig ankommet til London for at slutte sig til de bri- tiske vaabenstyrker. Han fortæller bl. a. til »Frit Danmark«: »Som De ved, blev vi forvist Ira Jylland, og der er nu kun garnisoner paa øerne, nemlig i Svendborg, Assens, Kerteminde, Faaborg, Odense. Næstved, Holbæk, Sakskøbing og Nysled, og saa er der livgarden. ... I øjeblikket er der kun 8—4000 mand i hæren og 2000 mand i marinen til uddannelse. Med hensyn lil hærens betydning udtalte han: »Der er uddannet saa mange befalingsmænd, at vi, naar landet igen er frit, vil kunne dispo- nere over et korps af s'ærdeles velskolede befa- lingsmænd.« Militærmusik er blevet genindført og trækker store skarer i modsætning lil de ty- ske orkestre. Danske uniformer viser sig, bvor det overhovedet kan lade sig gøre, saaledes at det »er muligt at opveje det skær af grønt, som el- lers ligger som en klam taage over landet. Det virker oplivende paa os i besættelsestiden, naar vi, trods alt hvad der er sket, ser garden marchere gennem København i khakifarvede uniformer, el- ler naar vi paa Valdemarsdagen i Næstved saa den brave, gamle oberst II. Christensen marche- re gennem byen i spidsen for en garnison klædt i khaki.....« »Oberst Christensen er et lille kapitel for sig selv i besættelsestidens militære historie. Han var chef for fodfolkets sergeant- og oversergeant-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.