Grønlandsposten - 01.10.1943, Blaðsíða 2
218
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 19
Vor Konge.
26. september 1943.
Paa Regenters Rud man bløde
— stunddom rent forrykt —!
Dig vi gaar med Smil imøde
tillidsfuldt og trygt.
Ej din Styrke er Soldater,
(Danmark er ej stor)
men de Tusind’ Demokrater,
som paa Kongen tror.
Ved, som Kongen, ej at vige,
tro mod Hverdags Pligt,
jævne Mænd i Danmarks Rige
gjorde Landet rigt.
Se, det er en Konges Hæder
paa hans Fødselsdag:
Tusind’ Mænd i Arbejdsklæder
hejser Danmarks Flag.
Fattig Rlomst fra Fjeldets Side
rækker vi vor Drot,
ønsker Kongen Dage blide,
ønsker alt biir’ godt.
Nu dit Land her under Polen
mod en Vinter gaar,
haaber dog, vi ses i Solen
til den næste Vaar.
L. Lamberih.
Vor Konge rider ikke mere ud—!
(Tale af Landsfoged Eske Brun ved Kongefesten i
Godthaab den 26. September.)
For første Gang i umindelige Tider er hans
Fødselsdag ikke den Dag, paa hvilken han
kommer ud blandt sit Folk, den Dag, paa hvil-
ken Kongen og hans Folk ved personlig Kon-
takt besegier Pagten mellem dem.
Og dog staar vor Konge i Dag for vor Re-
vidstlied i et stærkere og klarere Skær end paa
nogen af hans mange tidligere Fødselsdage. Den
inderlige Hengivenhed og faste Tillid, som altid
har præget Forholdet mellem vor Konge og os,
har faaet en større Fylde, en nærmere Tilknyt-
ning til noget personligt i os, end nogensinde før.
Denne Dag har altid været en Festens Dag,
og den er det i Aar mere end nogensinde. Det
føler vi alle dybt, men hvordan kan det .ske, at
denne Fødselsdag, som indtræffer under mørke
Skyer, dog er en større Fest end nogen af dens
Forgængere?
Forklaringen herpaa og paa hele det dan-
ske Folks Forhold til Kongen, ligger i Kongens
Personlighed. Vi har levet i saa mange Aar og
gennem saa trange Tider med vor Konge, at vi
ved, at det store Ledemotiv, som gennem hans
Regeringstid altid har styret hans Reslutninger
og Handlinger, har været en Pligtfølelse, fastere
end hos nogen Personlighed i Danmarks Histo-
rie. Vi saa det i 1914, i 1920, i 1940, og vi saa
igen nu i 1943. Vi ved, at vor Konge i de store
Skæbnestunder for vort Land har haft den Ev-
ne med usvigelig Sikkerhed at se, ad hvilken
Vej Pligten førte, og med fast Reslutsomhed og
uden Vaklen har fulgt denne Vej, uden Hensyn
til hvad Kræmmersjæle og Kujoner foretog sig
omkring ham.
Kongen har kendt den rette Kurs og fulgt
den som en god Rorsmand, og det er Bevidst-
heden herom, som nu i Danmarks Skæbnetime
har fyldt os alle med den trygge Revidsthed, en
god Rorsmand altid indgyder alle i Skibet.
Og vi ved da, at vi med Rette kan betragte
denne Dag som den største Festdag af alle Fød-
selsdage i Kongens Liv. For vi ved, at Kongen,
den Dag hans Fjender gjorde ham til Fange,
vandt en afgjort Sejr over dem, den Sejr, som
vindes hvergang Pligttroskab leder en Mands
Handlinger ad den Rane, som Retten og Sam-
vittigheden kræver og uden Hensyn til Trusler
og Vold.