Grønlandsposten - 01.10.1943, Blaðsíða 5

Nr. 19
GRØN LANDSPOSTEN
221
Og saa skal vi alle, Irods Tidens forfærdende
Alvor, trods Ulykke, trods Fængsel og Død i
vort elskede Land, dog se fremad; og vi har nu
mere end nogensinde Ret til med Frejdighed,
med Mod og med Stolthed at se denne Frem-
tid i Møde. Derfor skal vi samles om de Ord:
»Om Din Frihed vil vi værne
om Din Lykke og Din Fred;
ofre Dig en moden Kærne
fra Din Jord i tusind Led.
Lev i Nordens frie Luft,
Stilhed, sød af Sommerduft,
Storm, som Søen salter;
medens vi med trofast Sind
sætter al vor Gerning ind,
Danmark, paa Dit Alter.«
Danmark er bundet og bastet, fremmed Aag
knuger det. Vor Konge er fængslet, Hundreder
af Landets bedste Mænd er under Laas og Luk-
ke. Ordet søges knægtet, den danske Sang for-
bydes, og Frihed eksisterer kun som Haab.
Men det ved vi, at Fjenden skal atter slippe os,
og da skal det vise sig, at Sorg og Ulykke, Savn
og Nød har ikke knækket Danmark og dets
Folk.
Vi vil faa vor Konge igen, og vi skal vær-
ne ham som aldrig før, og vi vil faa vort skøn-
ne Fædreland igen, skjult i et Hav af Flag den
Dag, det sker. Og det vil ske, det ved vi og
kender ikke Tvivl i vore Hjerter.
Lad os samles i et: Gud bevare Kongen og
vort Land.
Danmark leve!
Vort danske Sprog.
(Tale af Assistent L. Lamberth ved Kongefesten)
Der er sagt mange, gode og smukke Ord i
Anledning af vor Konges Fødselsdag. Midlet,
hvormed det er gjort, er, for vi Danskes Vedkom-
mende, det danske Sprog. — Der skal være
mange, smukke Sprog i Verden; men intet ly-
der saa smukt i vore Øren som det danske
Sprog, vort Modersmaal. Vi er fuldt paa Rølge-
længde med Digteren, der synger:
»Vort Modersmaal er dejligt; det har saa mild
en Klang;
hvormed skal jeg det ligne og prise det i Sang?
En højbaaren Jomfru, en ædel Kongebrud,
og hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud.«
Smukkere kan det ikke siges. Og vi føler
en Udløsning, naar vi følger med Sangen til sid-
ste Vers, hvor Digteren paapeger den Fællesga-
ve, vi har i Sproget, Fællesgaven for Fortid, Nu-
tid og Fremtid.
»Og Aarene rulle og skiftes om paa Jord,
og vore Navne glemmes som Sne, der faldt i Fjor,
og Slægt efter Slægt segner hen paa Nornens Rud;
men hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud.«
•
Det danske Sprog skulde ogsaa være en Ga-
ve til Grønlænderne. De Grønlændere, der har
modtaget denne Gave, ved ogsaa at vurdere den.
Det lukker Døren op til en Verden, som før var
dunkel.
Ønsket for Fremtiden er, at det stadigt maa
gaa fremad. At ægte danske Tunger vil overgi-
ve det danske Sprog ubesmittet til vore Rørn
ved at bruge Sproget i ædel Færd.
»Modersmaal er det Kraftens Ord,
Som lever i Folkemunde;
som det elskes i Syd og Nord,
saa sjunges det sødt i Lunde.«
Kongen og Grønland.
(Tale af organist Jonathan Petersen ved kongefesten)
(Lidt forkortet oversættelse fra grønlandsk).
Selv under saa usædvanlige forhold som i
dag minder vort flag med det hvide kors om, at
danske og grønlændere har een og samme kon-
ge, til hvem vore tanker gaar paa hans 73-aari-
ge fødselsdag. Vi føler glæde over stadig at eje
dette symbol paa samhørigheden mellem Dan-
mark og Grønland og ønsker blot, at Dannebrog
maatte vaje lige saa frit i Danmark. Vi, som
har faaet lov at leve i fred, kan herudefra øn-
ske vor konge lykke, — og vi kan hede for ham.
Vi glæder os over at kunne mødes med de dan-
ske i Grønland for at fejre kongens fødselsdag,
og vi, som er indbudt hertil, ser heri el tegn
paa, hvor stærke de baand er, der knytter Dan-