Grønlandsposten - 01.10.1943, Blaðsíða 9

Nr. 19
GRØNLANDSPOSTEN
225
Hvad vi ved fra Danmark.
Kongens fodselsdag i Danmark.
Hvordan kongens fødselsdag er blevet fejret
i Danmark, ved vi meget lidt om. Men ifølge
meddelelse fra fungerende kolonibestyrer Kaj
Jensen i Angmagssalik, der søndag aften hørte
Danmarks lyskdikterede radio, har kongen fejret
sin 73-aars fødselsdag i stilhed paa Sorgenfri ved
Lyngby, hvortil der sendtes mange telegrammer
og blomsterhilsener.
Men danske har ogsaa fejret dagen paa an-
den maade, idet det fra samme kilde oplyses,
at der natten til søndag har fundet adskillige
sprængninger sted paa flere jernbanelinier i Jyl-
land, ad hvilke tyske tropper passerer paa vej
til Norge. Som følge heraf er al færdsel paa
veje og gader overalt i Jylland hlevet forbudt
mellem kl. 20 og kl 6, og forsamlings- og forly-
stelsesetablissementer maa lukke kl. 19.
Ifølge en svensk radiomeddelelse, der er ble-
vet hørt af kolonibestyrer Hans Nielsen i God-
havn, har kongen paa sin fødselsdag foruden
tusinder af hreve og brevkort modtaget 4000
telegrammer og 500 blomsterbuketter.
Børnene og Norden.
(Kronik i Nationaltiende, 6.—3.—43.)
Af Kristian \estergaard.
Kommunelærer Kristian Vestergaard skriver
i denne Kronik om en Række vellykkede Forsøg
paa at lære Folkeskolebørn Svensk.
Askov Lærerne, rned Dr. Marinus Kristensen
i Spidsen, udgav i sin Tid en lille, overmaade
nyttig Bog: »Norsk Landsmaal og Svensk«. De
fleste af de maaske 400 Elever, der aarlig, Som-
mer og Vinter, gæster Askov Højskole, fik der-
igennem en Indvielse til nordisk Fællesskabsfø-
lelse, der blev af varig Betydning i deres Liv.
De fik ved Gennemgang af Bogen saa megen
Træning i de to nordiske Dialekter, at de skræm-
mende Begyndervanskeligheder var overvundne,
og Tanken »fremmede Sprog« aldrig strejfede
dem i Forbindelse med Norsk og Svensk. Og
saadan bør det naturligvis være; og saa let kan
det gøres.
Fra min Barndom i Landsbyskolen husker
jeg ogsaa, at vor ret omfangsrige danske Læse-
bog, der skulde være Haandbog i alle Skolefag
undtagen Religion, Historie og Geografi, ogsaa
paa de bagerste Blade gav Prøver af norsk og
navnlig svensk Litteratur. Saa allerede dengang *
fik vi det første Puf ind mod nordisk Fælles-
skab i sproglig Forstaaelse. Denne glimrende
Idé er nok siden ikke ført igennem i de almin-
delige Folkeskolelærebøger. Og det er en Synd
og en Skam.
For gennemgribende nordisk Forstaaelse er
det nemlig af afgørende Vigtighed, at det brede
Folk faar den Opfattelse af Nabosprogene, at de
kun er Dialekter, og den er let og billig at bi-
bringe dem, allerede som Børn. Jeg har, saa-
vidt muligt, sørget for, at de Skolebørn, jeg har
haft Ansvaret for, inden de gik ud af Skolen fik
i hvert Fald et lille Kursus i Svensk. Det er
min Erfaring, at det behøver ikke at være me-
get omfattende, en Snes Timer eller saadan, det
vil sige en Snes Sider Svensk læst; saa er man
saa vidt, at de almindeligste af de særegne Ord
er lært, og saa Sprogets nøje Sammenhæng med
Dansk staar klart. Et saadant Svenskkursus
gaar naturligvis ikke ud at paa lære Eleverne at
læse Sproget korrekt, endsige tale det, det gaar
ud paa at lære dem at forstaa det læste Sprog
og i nogen Maade det »talte« (højtlæste) Sprog.
Dermed er disse unge Danske sat paa Sporet.
De vil ikke vige langt uden om en svensk Avis
eller Bog, og de vil have de første Vanskeligheder
overstaaet ved at forstaa den svenske Radio el-
ler kunne samtale med en svensk »Bror«. Be-
sten vil saa praktisk talt gaa af sig selv.
Det er jo med Svensk for os Danskere om-
trent som Jydsk for Oboerne. Det er ikke et
Sprog, man sætter sig hen og lærer, »man sam-
ler det op« efterhaanden, selv om Vanskelighe-
derne kan være ret store. For at overvinde
dem er netop en lille Begynderhjælp af den
storste Betydning.
Skal Odanske forstaa »E Bindstouw«, i det
hele tænke paa at læse den, maa de nok heht
have nogle Sider deraf gennemgaaet med
Hjælp.
Naar man nu taler om et Nordisk Univer-
sitet, nordiske Højskoler og Instituter af forskel-
tig Art, saa vil det være meget nyttige Foran-