Grønlandsposten - 01.11.1943, Blaðsíða 5

Nr. 21
GRØNLANDSFOSTEN
245
kildebispen Jacob Erlandssøn, den senere ærke-
bisp, i 1254 og var nærmest en aftale mellem
bisp og borger om de forskellige rettigheder, de
henholdsvis havde, ikke om egentlig ordning af
bystyret. I løbet af aarhundredet udviklede det-
te sidste sig saaledes, at en selvstændig ledelse
i form af raadmænd stod i spidsen for byen.
1294 kommer saa den næste, der bliver paa-
tvunget staden af roskildebispen Jens Krag. Den
understregede bispestolens myndighed i Køben-
havn saa stærkt, at borgerne rejste sig til formeligt
oprør, der dog blev knægtet. Under denne stram-
me stadsret levede borgerne i lang tid; i prak-
sis blev den dog lettet en del i aarenes løb. Og
imens voksede København sig større og større,
væsentligst paa grund af sin havn og hele øre-
sundsbandlen, der gav alle byerne langs det
blinkende sund gode betingelser. I 1417, da
kong Erik 7 som unionskonge stod paa sin magts
tinde, fik han bispestolen dømt til at udlevere
København til kronen, og fra da af er byen
landets hovedstad. Stadsretten af 1294 blev
oversat til dansk; den havde tidligere som ad-
skillige andre love været paa latin. Oversættel-
sen blev tillempet efter de nye forhold, men var
alligevel i længden utilfredsstillende. Dog først
14. oktober 1443 blev en helt ny, stor stadsret
paa dansk udstedt.
Det er den, København og hele Norden har
fejret. Dens betydning er stor, dels fordi det er
den mest udførlige stadsret i Danmark fra mid-
delalderen, dels fordi adskillige andre danske
byers forfatninger er kopieret efter den og efter
Viborgs, der blev udstedt i 1440. Især sikrede
den nye stadsret Københavns borgere mod den
fremmede handel, saa at indtægterne ved han-
del i byen blev hos byens handelsfolk.
Paa det grundlag blev København styret
indtil Christiern J’s by lov 1521 og Frederik l’s
privilegier 1525, der igen mistedes efter borger-
krigen 1536. Stækket var borgerne i staden ef-
ter den tid lige til det store frihedsbrev 9. au-
gust 1658 og oprettelsen af de 32 mænds raad i
marts aaret efter.
Kongens København voksede efter den tid
kolossalt, i indbyggertal Nordens største by og i
aarhundreder Nordens centrum.
Finn Gad.
Assistenternes Boligforhold.
Et vittigt Hoved blandt Assistenterne paa-
staar, at Placeringen af Assistenterne foregaar
paa den Maade, at Navnesedler bliver rystet rundt
i en Hat og tilfældigt udtrukket. Om han har
Ret eller ikke, kan jeg ikke udtale mig om, men
er det Tilfældet, og bor man i en af de meget
faa nogenlunde gode Assistentboliger, haaber man
i Sandhed at blive hængende oppe under Sve-
deremmen. Men hvormange nogenlunde Roli-
ger er der egentlig heroppe? Mange Grønlænde-
re bor bedre end mange Assistenter. Begrebet
Bolighygiejne kan ikke med Ret bruges om en
eneste af Assistentboligerne, i det mindste ikke i
Nordgrønland. De fleste Grønlændere kan paa
de fineste Vilkaar faa Laan til Forbedring af de-
res Huse, mens en Assistent kun i sjældne Til-
fælde faar Lov til at sætte en Hylde eller et of-
te paakrævet Skab op, selv om han vilde betale
det af sin egen Lomme.
Det synes ogsaa unødvendigt for Assistenten
at have Høns eller en Gris, samt at kunne hol-
de sin Proviant frostfri, at kunne tørre sit Tøj
paa et Loft, trods tredive Graders Kulde, og
at have Plads til mere end faa Spande Kul. Igen-
nem 200 Aar har den danske Husmor i Grøn-
land rystet sit Snavsetøj ud paa Køkkengulvet
hver eller hveranden Uge og lagt det i Blød ef-
ter Sorteringen i Baljer, der fylder hele Køkken-
gulvet. Hvilken Sundhedsautoritet tør med god
Samvittighed paastaa, at Hygiejnens Krav er
overholdt. At Køkkenet næste Dag omdannes til
Vandbassin, og at Dampene siver gennem hele
Huset fra Gryden, hvor højst to Lagner ad Gan-
gen kan blive kogt, er jo et velkendt Fænomen.
Hvorfor er en saa selvfølgelig Ting som et
eventuelt fælles Vaskehus uopnaaeligt? Saadan-
ne Luksusting saasom Vask med Afløb, Bad,
elektrisk Lys, Centralfyr, Børneværelse og Veran-
da hører til de Herligheder, vi ser i et Glimt,
ligesom den lille Pige med Svovlstikkerne foran
de merbegunstigedes Hus. Undertiden bor to
Familier i samme Hus med een Indgang, hvor
en skvulpende Affaldsspand, Vasketøj og Tæpper
til Bankning skal bringes igennem samme snev-
re Entre, hvor det er nødvendigt at hænge
Gangtøjet, taler sit eget Sprog om Mangel paa
Humanitet og Forstaaelse.
18. oktober 1943.