Grønlandsposten - 16.04.1945, Side 1

9. APRIL 1940-45.
(Af inspektør Ejnar Mikkelsen.)
Den 9. april 1940 vil sikkert komme til at staa som
den mest skelsættende dag i Danmarks historie,
en dag, der betød et absolut brud med fortiden
og alt, hvad den rummede af godt og ondt, og
som blev indledning til en fremtid, om hvilken der
endnu ikke kan siges meget andet, end at man i
den maa regne med et ruineret Danmark, der
først vil kunne opnaa sin tidligere styrke og vel-
stand gennem mange aars strengt arbejde og sto-
re forsagelser. Alt, hvad der kan nævnes af ondt
for et land og folk, kan henføres til denne ulyk-
salige dag, — og det meste gode, som den kan
tænkes at ville bringe vort land, er, at den fal-
ske tryghedsfølelse, vi levede under i mange aar,
er blevet afløst af en haard realitetsindstilling, og at
det danske folk er blevet enigt om midler og maal.
Siden 1940 er der gaaet 5 aar — og det vil
være godt for os danske at genopfriske de hæn-
delser, der i aarenes løb er faldet paa og omkring
disse seks gange 9. april — de giver stort set ok-
kupationens forløb fra ondt til værre.
Den første 9. april var uomtvistelig den vær-
ste, omend den mærkværdigvis nok kun bragte
faa synlige forandringer til Danas have, hvis træ-
er bøjede sig under stormens hærgen, blev for-
piskede og forslaaede— men holdt til det og ret-
tede sig igen — kernen var trods alt god.
Dagen var ond at komme igennem — fra tid-
lig morgen, da flyvemaskiner med hagekorsmær-
ker og bomber hængende parat strøg lavt hen
over byens tage og kuede Danmark til underka-
stelse — indtil aften, da total mørkelægning for
første gang sænkede sig over land og by.
Fra den tidlige morgen stod radioen paa tysk
forlangede aaben, og kongens og regeringens pro-
klamation, opfordrende befolkningen til ro og værdig
optræden, drønede hen over landet — afløst af den
tyske kommandants fagre løfter om, at intet vil-
de være fjernere fra de tyske hensigter end no-
get som helst indgreb i Danmarks indre anliggen-
der — de tyske tropper havde kun besat Dan-
mark for at værne det mod en engelsk besættel-
se, som efter kommandantens udsagn havde væ-
ret umiddelbart forestaaende.
Denne paastand var det første tyske fejlgreb
overfor Danmark, som for det første ikke troede
paa en engelsk okkupation — og som for det an-
det vilde have hyldet den med begejstring — det
var dog et beslægtet folk, hvis hele indstilling
faldt sammen med de fleste danskes. Og den
stadige indhamren i danske hjerner af denne løgn,
vakte netop ønsket om, at en saadan okkupation
vilde være sket — lad den saa have kostet, hvad
den koste vilde.