Grønlandsposten - 16.05.1945, Qupperneq 10

Grønlandsposten - 16.05.1945, Qupperneq 10
118 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 10 — 1945 gen. Herefter offentlig dans i gymnastiksal og forsamlingshus med højeste humør i de sidste 5 aar. Ogsaa fra udsteder og bopladser i Egedesmin- de distrikt meddeles om store fester, hvor der aldrig før er set saa mange flag og saa megen ægte glæde. M. G. Holsteinsborg. Den glædelige meddelelse om Danmarks be- frielse hørtes her om eftermiddagen den 4. maj. Som en løbeild spredtes nyheden over hele koloni- en. Alle forlod jublende og hurraraabende arbej- det, alle flag blev hejst, og der rejste sig flagalle- er gennem kolonien. Man samledes paa pladsen foran bestyrerboligen, hvor hurraraabene gjalde- de i det smukke foraarsvejr. Der blev omgaaen- de afgivet kanonsalut, og kirkeklokkerne kimede en time. Alle danske samledes hos bestyrer Ha- gensen. Om aftenen holdtes en kort gudstjeneste i kirken, hvorefter der blev festet i hjemmene og for de danskes vedkommende hos pastor Elmkjær i præstegaarden. Danmarks befrielse og sejrsdagen blev den 8. maj fejret med en storstilet kolonifest, hvor- under hele kolonien var flagsmykket. Festen aab- nede klokken 13,30 med saluttering og tale af ko- lonibestyrer Hagensen, der motiverede et nifoldigt leve for kongen og for Danmark, og herefter samledes hele befolkningen om festlige kaffeborde, mens børnene fik slikpinde og brød pyntet med dannebrogsflag. Mange taler og sange gav udtryk for befolkningens glæde iblandet haab om nyt frugtbringende samarbejde med Danmark. Senere blev udskænket øl, hvorefter dansen gik til den lyse morgen. En opstillet indsamlingsbøsse til Danmarks genopbygning .indsamlede et smukt beløb. Til udstederne i Holsteinsborg distriktet blev udsendt brød, kager og æbler fra kolonien, og og- saa her genlød fjeldene af festglæde og stemning. E. C. Sukkertoppen. Endnu før den danske radioavis fra London var afsuttet om eftermiddagen den 4. maj, var vejene fyldt med mennesker, og folk skyndte sig hjem fra arbejdspladsen for at fejre dagen. Klok- ken 16 rungede kanonsalutten over kolonien, og der udbragtes et leve for Danmark. Om aftenen var der sammenkomst af danske og grønlændere hos pastor Schultz-Lorentzen. Der blev holdt ta- ler for Danmark, og distriktslæge Nørgaard min- dedes de faldne danske frihedskæmpere og deres allieredes vaabenbrødre. Paa grønlændernes veg- ne henvedte telegrafist Hans Christiansen sig til de danske embedsmænd og takkede dem, fordi de var blevet paa deres post og havde holdt ud gennem alle de tunge aar. Danskerne kunde umu- ligt vide, hvor lykkelig en dag dette ogsaa var for grønlænderne. Lørdag den 5. maj fyredes der igen salut ved flagbatteriet, og der var paa ny fest i de forskellige hjem — og smil og glæ- de i alles øjne. A. S. N. Frederikshaab. Nyheden om tyskernes betingelsesløse kapitu- lation i Danmark naaede Frederikshaab den 4. maj via BBC’s danske udsendelse klokken 15,30. Ny- heden bredte sig som en løbeild til alle i kolonien og modtoges med jubel. Alt arbejde standsede straks, og et nifoldigt hurra udbragtes for konge og moderland, ligesom der saluteredes fra flag- batteriet og afbrændtes bavner paa fjeldene om kolonien. Efter 8 dages uafbrudt taage og støv- regn klarede vejret op paa denne uforglemmelige eftermiddag, og solen brød igennem. Festen fort- sattes til langt over midnat. 5. maj oprandt i Frederikshaab. Klokken 12 affyredes kanonsalut. Klokken 14 samledes man til festligt samvær i forsamlingshuset med kaffe og taler og sange, og et beløb blev indsamlet til Danmarks genrejsning. Til aftenens fest var der brygget flere fade øl. Dar dansedes i forsam- lingshuset og festedes i private hjem til langt ud paa natten. Klokken 22 afbrændtes et hjemme- lavet fyrværkeri. 7. maj i Frederikshaab. Igen fest, stemning og salutering i taknemlighed over Norges befriel- se og krigens ophør i Europa. H. B . - F. Ivigtut. Den 4. maj klokken 15,40 fløjtede Ivigtuts sirener langvarigt til arbejdsophør grundet med- delelsen om Danmarks befrielse. Om aftenen sam- ledes arbejderne i forsamlingssalen og funktionæ- rerne i messen for at fejre Danmarks frihed. Al- le flag gik til tops ved brudet og paa skibene i havnen. Lørdag var der fridag, og 21 salutskud affyredes. Overalt var der stor glæde i disse og de følgende dage. Og glæden blev ikke mindre, da der allerede den 5. maj modtoges telegram- mer fra Danmark. Ch. F.

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.