Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 6

6
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1 — 1946
være muligt at klare sig med torv og kvas. Der findes
jo en rigelig kratbevoksning i Julianehaabs-fjor-
dene.
— Har De læst nordboberetningerne, og hvorledes
man da klarede sig og endda med store gaarde —?
— Ja, jeg har læst en hel del derom, og kunde
det lade sig gøre dengang, kan det ogsaa nu, hvis
blot Styrelsen vil vise sig lidt velvillig overfor tan-
ken. Risikoen tager jeg selv, saa det bliver ikke noget
pengespørgsmaal for staten.
— Regner De med noget større udbytte straks fra
begyndelsen —?
— Nej, de første aar kan der næppe regnes med
overskud, men herefter skulde begyndelsesvanske-
lighederne være overvundet.
— Har man nogen erfaring for pelsdyravlen i
Sydgrønland —?
— Ja, fra de senere aar. I Godthaab er det jo ikke
gaaet godt, men i Julianehaab har man en lille
minkfarm. Den er gaaet helt godt i de sidste aar.
De dyr, der ynglede i aar, havde gennemsnitligt 4
unger hvert, og det er udmærket. Man har haft en
del besvær med at faa dyrene til at parre sig, men
disse vanskeligheder er ved at blive overvundet.
Pelsdyravl i Grønland maa drives af private. Naar
staten driver pelsdyravl, bliver der ansat en leder,
som saa igen har nogle assistenter under sig til at
drive farmene og passe arbejdet, og det gaar ikke.
Det bliver baade for dyrt og omstændeligt. Man maa
selv passe sine dyr, om man vil have noget ud deraf,
og selv tage risikoen. Hvis Styrelsen lod sine assi-
stenter selv overtage farmene, vilde det sikkert gaa
meget bedre.
— Har De talt med grønlænderne deroppe? Hvad
mener de om at faa danske op —?
— Jeg har talt med en del, og de viste sig meget
forstaaende. De vil gerne lære noget og se, hvorledes
vi griber Sagen an. De syntes, det var en udmærket
idé, som de gerne saa realiseret, blot ikke for mange
danske. De gode faareholdspladser er jo begrænsede,
og grønlænderne har selv godt begyndt, men de
mangler blot et lille skub endnu, som lidt konkur-
rence og privat initiativ nok kunde give dem.
— Hvor længe har De puslet med Deres idéer —?
— Marius Jensen og jeg gik jo og talte sammen
derom oppe paa Nordostkysten. Nu er patruljetjene-
sten forbi, og nu kunde vi tænke os at begynde paa
noget nyt med vor opsparede kapital. Jeg synes, et
saadant pionerarbejde vil være meget interessant. Vi
har et dansk land deroppe og maa gøre noget for
at bringe det frem. Jeg venter ikke nogen større for-
tjeneste, men selve arbejdet dermed, interesser mig.
Jeg kunde godt købe et lille landsted herhjemme,
men Grønland tiltaler mig mere — men det for-
pligter jo ogsaa at være den første til at begynde. Det
maa og skal lykkes.
— Tror De, der vil være fare for, at danskerne vil
udnytte grønlænderne, om der kom for mange
derop —?
— Det maa de ikke have lov til. Vi maa kunne
arbejde side om side og lære af hinanden til gen-
sidig gavn —, slutter Peter Nielsen og rejser igen
hjem til de jyders land for at tilrettlægge sine store
planer. Vi haaber for ham og Marius Jensen, at det
maa lykkes. Det er en god tanke, som der maa ses
paa med den største velvilje.
Grønlandsposten
gaar hermed ind i sin femte aargang. Fra sin be-
gyndelse i 1942 har bladet gennemgaaet en stadig
udvikling, flere og flere abonnenter er kommet til,
flere og flere har heri ønsket at give udtryk for deres
meninger, ikke mindst grønlændere, og mange livlige
og sunde diskussioner og meningstilkendegivelser er
kommet til orde. Forbindelsen med Danmark har
skabt større muligheder for en videre horisont og gi-
vet mange danske lejlighed til ogsaa at komme frem
i bladets spalter, ligesom der har kunnet optages et
mere aktuelt billedstof.
Bladets udvikling maa dog ikke standse hermed.
Der er endnu store muligheder for yderligere at ud-
vide horisonten, for eksempel ved ogsaa at bringe
oplysninger om forhold og levevilkaar i andre ark-
tiske lande, hvor livet leves under lignende betingel-
ser som i Grønland, saasom Island, Canada, Alasca,
Lapland og Sibirien. Ogsaa herfra kan grønlænderne
lære meget, og danskerne med. I alle forhold maa
det fortsat være bladets maal ogsaa at drage livet
ude i verden med ind under synsvinklen og derved
gøre verden større for dets grønlandske og danske
læsere. I haab om, at dette maa lykkes, ønsker vi alle
vore læsere og medarbejdere et godt og lykkeligt nyt-
aar med tak for samarbejdet i krigens ensomme aar.
Chr. Vibe.