Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 10

10
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1 — 1946
— Saa De noget til de nordøstgrønlandske kul, og
hvorledes er de —?
— »Godthaab« gik ind til Hochstetlers Forland,
hvor op til 2-meter tykke kullag gaar helt ned i
strandkanten og der kunde brydes med største lethed.
Det er fine kul. Vi lærte folkene at sortere skifrene
fra og kun tage de virkelige kul, og de var gode,
bedre end de engelske kul vi havde med fra Island
eller hjemmefra. De nærmer sig stenkul i kvalitet og
stammer fra jura-tiden, medens kullene paa Disko
og Nugssuaq er fra kridt- og tertiærtiden —.
I Scoresbysund var kulbrydningen ogsaa i fuld
gang i sommer. Kullene her er lidt ældre og ikke rin-
gere end Hochstetter-kullene; de spiller en stor rolle
for grønlændernes forsyning med brændsel.
— Har De planer om nye rejser til Grønland til
sommer —?
— Ja, planer i den retning tumler man jo altid
med. Det er vel meningen, at de geologiske undersø-
gelser skal fortsættes til sommer, men noget mere
konkret kan ikke siges herom paa nuværende tids-
punkt.
Lidt mere om Højskole, Præsteuddannelse o. s. v.
Grønlandsposten har i et Interview eksamineret
mig og i et følgende Nummer har Rektor Fuglsang
Damgaard givet mig Karakter med Spørgsmaalstegn.
Han er ikke enig med mig, naar jeg mener, at Kul-
tur faar bedre Indpas, naar den langsomt siver ind,
end ved for megen Terperi og Læsning, naturligvis
Lektielæsning.
Jeg bliver let enig med Rektor i, hvad Betydning
det har, at man lærer at arbejde, at bestille noget,
ikke blot for Tilegnelsen af Kundskaber og Kultur,
men ogsaa for Karakterdannelse. Det er en saa selv-
følgelig Sag, at den ikke behøver nogen Forklaring.
Men Rektor har den Opfattelse, at danske Højsko-
ler ikke kræver noget Arbejde af deres Elever. Han
udtrykker nok sin Respekt for de danske Højskoler,
men de har efter hans Udtalelse den Fejl, at de er
»genuint danske« og arbejder ud fra »almindelige
Synspunkter«, saa de er ude af Stand til at give »en
Præsteuddannelse« og »en Koncentration om et be-
stemt Arbejde«.
Hvis Rektor med Præsteuddannelse forstaar en Un-
dervisning i theologiske Fag, saa er det naturligvis
rigtigt, at det ligger udenfor Højskolens Opgave.
Denne Undervisning faar de unge Grønlændere hos
Præster ved Siden af og i Forbindelse med deres Høj-
skoleophold, og Undervisningen omfatter alt det,
dansk theologisk Litteratur kan give, det er ikke saa
lidt endda.
Men Højskolen kan give Eleverne noget andet. Den
kan bl. a. lære dem at arbejde. Det er min Erfaring,
at de unge grønlandske Kateketer, som kommer her-
til fra Seminariet, netop trænger til at lære at ar-
bejde. De har gaaet i Skole i en lang Række Aar, har
faaet Lektier for, er blevet hørt og har faaet Karakte-
rer. Det er gaaet dem i Blodet, og de tror og venter,
at der skal fortsættes paa samme Maade i Danmark.
Det er saa dejligt uden Ansvar og det faar dem til
at føle sig paa Kulturens Tinder. Her har Højskolen
den allerstørste Betydning. De skal lære at tænke
selv, at arbejde paa egen Haand, de skal sættes i
Gang, faa Indtryk af, hvad Liv og Aand er. Paa Høj-
skolen faar de jævnaldrende Venner, besøger dem i
deres Hjem, paavirkes af den Aand og Tro, der raa-
der i deres Omgivelser. Her lærer de ikke blot at tale
dansk, men dansk Aandsliv, dansk Folkesind, dansk
Tankesæt bliver de fortrolige med. Det er det, jeg for-
staar ved »Indsivning«, og det udelukker saavist ikke
ærligt Slid med Pen og Bog, men det giver Arbejdet
en ny og videre Horisont. Naar de kommer hjem til
Grønland, maa de nødvendigvis have lært at arbejde
videre selv. Med alle Mangler er denne Arbejdsform
ligesom Højskolen »genuint dansk«, og der knyttes
Baand mellem disse unge Grønlændere og dansk
Kultur, som vil komme og er kommet Samlivet mel-
lem de to Folk til Gode.
Det har gjort mig ondt at bemærke den Tone, hvori
Rektor omtaler de grønlandske Præster. Jeg er gan-
ske uenig med ham. Jeg har kun Grund til at glæde
mig over de Kuld af grønlandske Præster, der i de
forløbne Aar er udgaaet fra Godthaabs Seminarium
og har faaet Uddannelse i Danmark. De kom den-
gang ud af Seminariet med en brændende Trang til
at tjene deres Folk i Kirke og Skole og ved eget Ar-
bejde dygtiggøre sig dertil. De har haft og har en