Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 15

1. Februar
GRØNLANDSPOSTEN
15
spille en meget stor rolle for den kødfattige fisker-
befolkning i Godthaabs yderdistrikter og langs kysten
nordefter — og hele Grønland vil kunne forsyne sig
selv med de uundværlige renskind, der nu indføres
fra Lapland — og som under krigen maatte indføres
for store summer fra Alaska eller Kanada.
Rensdyravl i Grønland er i alle tilfælde et forsøg
værd. Man maa ikke vente paa, at kravet her først
skal komme fra grønlænderne selv, da disse ikke
selv har nogen erfaringsmæssig kendskab til tam-
rener og først maa lære dette erhverv, ligesom de
har lært faareavlen. Men der maa ikke gaa 40
aar til, før Grønlands Styrelse paa ny tager denne
tanke op. (Red.).
„Nanok“s fangstvirksomhed
i Nordøstgrønland genoptaget.
Straks med første skibs afgang til Nordøstgrønland
efter krigen, var »Nanok«-fangstselskabet rede til at
genoptage den afbrudte fangstvirksomhed. Direktør
J. G. Jennov tog selv med op for at inspicere de
gamle stationer og anbringe det nye mandskab, 7
ialt. Besejlingen skete med »Godthaab«, der som tid-
ligere meddelt var udlaant af Grønlands Styrelse til
den danske marine for igen at vise det danske split-
flag langs den nordøstgrønlandske kyst.
I en samtale med »Grønlandsposten« har direktør
Jennov fortalt lidt om sine indtryk fra denne rejse.
— Den 5. august slap »Godthaab« igennem stor-
isen og kom ind til Kap Broer Ruys paa Hold with
Hope-landet, hvor vi lagde en ny fangsthytte ind
til erstatning for en hytte, der var skyllet bort af
søen. Inde ved kysten laa der et bredt isbælte, men
en pludselig storm spredte det fuldstændigt og blæ-
ste det ud. Saa hurtigt kan isforholdene forandre sig.
løvrigt har jeg indtryk af, at ogsaa landet forandrer
sig gennem aarene. Oppe ved Hochstetters Forland
er indtil 25 meter af kysten skyllet i havet i de 15
aar, jeg har besøgt landet. En enkelt hytte heroppe
vil inden længe sandsynligvis forsvinde i havet.
— Hvor satte De Deres folk i land —?
— De første blev sat i land ved Knudshoved-sta-
tionen paa Hold with Hope-landet. Vi har nu her
hytter liggende helt ind gennem landet. Her land-
sattes 4 mand: Henry Nielsen, Carl Einer El’Vibe,
Søegaard Petersen og Ib Bacli-Hansen. Vi fortsatte
derefter nordover til Sandodden og Zackenberg i
Yong Sound, hvor næste hold blev sat i land bestaa-
ende af Mikkelsen, Axel Jensen og Axel Nielsen.
— Hvor længe bliver disse folk deroppe —?
— Jeg tænker i et par aar, en skal dog afløses til
næste aar. Men nu faar vi se. De folk, der gaar
ind i arbejdet deroppe, føler sig knyttet til landet og
længes som regel tilbage igen. Vi har haft masser af
tilbud fra folk, som gerne vilde derop, men desværre
kunde vi kun tage nogle faa stykker. —
— Tænker De paa at udvide fangsten —?
— Det ved jeg ikke rigtigt, det kommer til at af-
hænge af saa meget. Først maa vi til at genopbygge
distrikterne. Hytterne er jo blevet en del forsømte un-
der krigen, det er nu ikke saa slemt, men værre er
det med alt det materiel, der er blevet bortført eller
ødelagt, for eksempel baade og motorbaade. Stillin-
gen er dog ikke værst. Hele terrænet er godt forsynet
med fælder, vi har vel over 2000 ialt, og ikke mange
gør sig begreb om, hvad det har kostet af slid og
arbejde at bygge disse. Det er som regel om vinteren,
hvor stenene har skullet løsnes fra den frosne jord,
og det er ikke sket uden arbejde. De nye fangstfolk
vil ikke kunne fange nær saa meget som gamle, træ-
nede rnænd, men de kommer nok efter det ogsaa. Det
var allesammen flinke, energiske fyre, der ikke var
bange for at tage fat paa egen haand. Foruden fang-
.sten er der ogsaa en del fjeldørreder at fange i
elvene. Det kan rnaaske ogsaa give lidt. De nordøst-
grønlandske fjeldørreder var af langt bedre kvalitet
end for eksempel de islandske. —
— Hvad mener De var grunden til, at Deres første
minkfarm paa Mønstedhus mislykkedes —?
— Farmen blev oprettet i 1938, og vi kom ikke
siden i forbindelse med den. Dyrene ynglede godt
nok, og ungerne klarede sig godt, til de blev vænnet
fra, saa døde de. Hvad aarsagen hertil kan have væ-