Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 19
1. Februar
GRØNLANDSPOSTEN
19
overleveringerne havde fundet et kloster, som vi end-
nu ikke havde haft lejlighed til nærmere at under-
søge. Det er et nonnekloster indviet til Set. Benedikt.
Nørlund fandt klosterkirken, som jeg nu tog fat paa
at udgrave. Vi fandt her mange begravelser inde i
kirken, antageligt kvinder. Kirkebegravelser er ellers
meget sjældne i Grønland. Sædvanligvis begravedes
kun højtstaaende personer inde i selve kirken, samt
medlemmer af gejstlige ordener, her altsaa nonner.
Vi fandt ogsaa ruiner af en stor bygning, der antage-
lig er selve klosteret, men vi fik ikke denne gang tid
til at udgrave dette. —
— Gjorde De spændende fund under Deres ud-
gravninger —?
— Inde i kirken fandtes en del skeletter, men de
var daarligt bevarede. Af særlige fund kan kun næv-
nes et lille stykke klæde, samt en jernkæde, der fand-
tes sammen med et af skeletterne. Hvad den har væ-
ret brugt til er endnu ikke klart. Ude paa kirkegaar-
den var skeletterne meget bedre bevarede. Vi fort-
satte udgravningerne til 29. september og foretog
herefter forskellige ture i fjordene for at se paa andre
ruiner. I terrænet mellem Unartoq, Sermilik og Kan-
gerdluarsuk fandt vi ialt 4 nye gaarde. Der findes
endnu mange ukendte gaarde rundt omkring, men
kortene er saa daarlige fra disse omraader, at vi næ-
sten ikke kan afsætte de nye fund. Geodæterne har
da ogsaa til hensigt at udarbejde nye kort over Syd-
grønland, og det er da meningen, at vi skal lave en
hel ny topografi med afsætning af alle gaarde, saa
vi kan faa et ordentligt arbejdsgrundlag —.
— Fandtes der ikke gaarde i forbindelse med non-
neklosteret —?
— Jo, ca. 25 ialt, hvoraf kun 4 er udgravet. Resten
vil vi udgrave til sommer sammen med nonnekloste-
ret. —
— Er der ogsaa fundet et munkekloster paa Grøn-
land —.
— Ja, et saadant er fundet i Tasermiut-fjorden.
Det er et Augustiner-kloster. Vi venter ogsaa at faa
det udgravet til næste aar. —
- Hvor mange nordbokirker er der ialt fundet paa
Grønland —?
— Efter den gamle topografi skal der ialt være 16
kirker, 4 i Godthaabsdistriktet og 12 i Julianehaabs-
distriktet. I Godthaabs-fjordene er fundet 3 kirker.
Vi savner endnu at finde den fjerde. I Julianehaabs-
fjordene er fundet 11 kirker, hvoraf de to dog maa
være annekskirker, da de ikke menes at være nogle
af de tidligere beskrevne, som vi har overleveringer
om. —
— Foretog De Dem ogsaa andet end undersøgelse
af nordboruinerne —?
— Ja, vi aflagde ogsaa et lille besøg paa Unartoq-
øen, øen med de varme kilder, hvor vi fandt en del
mumificerede eskimoiske skeletter i en hulebegra-
velse. Vi medførte en del materiale herfra til nær-
mere undersøgelser —.
— Hvornaar agter De Dem af sted igen?
— Allerede til sommer. Der ligger meget arbejde,
som venter deroppe —.
Rekognoscering efter Nordboruiner og Udgravning af
gamle Eskimohuse i Godthaabsdistriktet.
Arkæologen Eigil Knuth fortæller om sit Arbejde i Godthaabs-Distriktet Sommeren 1945.
Der var af National Museet tildelt mig to Opgaver
i Godthaabsdistriktet i Sommeren 1945, dels Rekog-
noscering efter Nordboruiner dels Udgravning af
gamle Eskimohuse.
Formaalet med Nordborekognosceringen var at naa
til nogle af Kaptajn Daniel Brun angivne Gaardrui-
ner langt inde i Landet syd for Bunden af Ameralik-
fjorden. Dr. Roussell og jeg havde besøgt dette Om-
raade i 1934, hvor adskillige af Daniel Bruuns Ind-
landsruiner blev fundet, og det viste sig tilmed, at
disse Indlandsgaarde eksisterede i et langt større
Antal end hidtil kendt. Samtidig opdagede vi, at de
geografiske Forhold paa Stedet fuldstændig afveg fra,
hvad alle eksisterende Kort viste, idet et vældigt to-
etages Deltasystem fra Ameralik-Fjordens Bund
skærer sig dybt ind i Landet og langt inde mødes
med en stor Brætunge, som kommer direkte ned fra
Indlandsisen. Deltasystemet var, saavidt vi kunde
konstatere, ufarbart, og for at naa de fjerneste Ind-
landsgaarde maatte vi vandre gennem de 5—900 m