Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 23
1. Februar
GRØNLANDSPOSTEN
23
Lovændring - centralledelse - eet landsraad - transithavne -
monopol - dansk sprog og mellemskoler.
Et af de vigtigste punkter paa dagsordenen paa
landsraadsmødet i Godthaab i sommer var drøf-
telse af spørgsmaalet om nødvendigheden af en
lovrevision og landsraadenes eventuelle indflydelse
herpaa. Efter at mange medlemmers meninger var
hørt om dette spørgsmaal, blev det vedtaget at ned-
sætte et udvalg til udarbejdelse af en resolution.
Udvalget kom til at bestaa af formanden (fg. lands-
foged Simony), Jørgen Chemnitz, Peter Nielsen, Fr.
Lennert, Hans Lynge og Gerh. Egede. Af dette ud-
valg blev da forelagt følgende resolution, der blev
eenstemmigt vedtaget af landsraadet:
Det grønlandske folk har i særlig grad under kri-
gen lært betydningen af at have en centralledelse i
Grønland, der ud fra et indgaaende lokalt kendskab
kan skaffe hurtige afgørelser med hensyn til spørgs-
maal, der er af betydning for det grønlandske sam-
funds- og erhvervsliv.
Denne tanke er imidlertid ikke alene bygget paa
krigens erfaringer, men var allerede fremme inden
kommissionsforhandlingerne i 1920 og har flere
gange i de forløbne aar været udtalt.
Landsraadene mener derfor, at tiden nu er inde til
at føre disse tanker ud i livet og hilser med glæde,
at man har ønsket at drøfte disse spørgsmaal med
repræsentanter for landsraadene og det grønlandske
folk.
Det er i denne henseende af betydning, at denne
centralledelse i øjeblikket eksisterer som et faktum,
og landsraadene henstiller i første omgang, at denne
centralledelse i Grønland maa blive bibeholdt, indtil
der er truffet endelig afgørelse om dette spørgsmaal.
Som nærmere motivering for raadenes forslag kan
anføres følgende:
Raadene ønsker at udtale sin absolutte tilfredshed
med den maade, hvorpaa Grønlands administration
indtil nu er blevet gennemført.
Men med den udvikling de grønlandske erhverv
og dermed det grønlandske folk i de seneste aar har
undergaaet, er trangen til hurtigere handling og af-
gørelse opstaaet, og da man dertil mener, at et folk
naturligt administreres fra selve det land, folket be-
bor, udtaler man ønsket om, at de hidtidige to lands-
fogedembeder maa blive slaaet sammen til eet em-
bede omfattende hele Grønland, og at dette embede
forsynes med større myndighed end den, loven om
Grønlands Styrelse hjemler.
Man er opmærksom paa, at een mand ikke kan
overkomme det dermed forbundne arbejde, men da
man samtidig er opmærksom paa, at een mand ikke
kan have fuld sagkundskab paa alle samfundsgrene-
nes omraader, finder man det naturligt, at der til bi-
stand for denne embedsmand ansættes fagfolk, som
for eksempel en handelsinspektør til varetagelse af
handelens og erhvervenes interesser, og efterhaanden
som trangen hertil opstaar, flere saadanne teknikere,
arkitekter og lignende.
Endvidere ønsker man, at denne embedsmand in-
denfor en passende grænse maa blive forsynet med
en saadan bevillingsmyndighed, at han bliver i stand
til at gennemføre de foranstaltninger, der i hense-
ende til anlæg, bygninger og lignende maatte vise sig
paakrævede til fremme af de grønlandske folks er-
hvervsmæssige og økonomiske forhold.
Man er opmærksom paa, at det fremsatte forslag
om en forening af de to landsfogedembeder i eet er et
brud paa de hidtil fulgte retningslinier med hensyn
til landets inddeling, men man mener i denne hen-
seende yderligere at kunne udtale, at de fra krigsti-
den indhøstede erfaringer har vist, at der eksisterer
saa store fællesinteresser for hele Grønland, at sær-
interesserne bliver faa, og man foreslaar derfor yder-
ligere, at den hidtidige inddeling bortfalder, saa-
ledes at der oprettes eet landsraad for hele Grøn-
land.
Med hensyn til de under krigen oprettede transit-
havne, er landsraadet opmærksom paa, at spørgs-
maalet om disses opretholdelse er et spørgsmaal, der
endeligt maa afgøres af Styrelsen under hensyn til
praktiske og økonomiske betragtninger. Landsraadet
ønsker dog at udtale, at man i havnenes oprethol-
delse ser en mulig vej til større udvikling af en
selvstændig grønlandsk handelsklasse, hvorved og-
saa bemærkes, at der i havnenes opretholdelse ses