Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 24

Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 24
24 GRGNLANDSPOSTEN Nr. 1 — 1946 et muligt grundlag for oprettelsen af de længe øn- skede kystruter udover koloniernes togtning. Saa- danne kystruter menes at ville blive af uvurderlig betydning for udviklingen af det grønlandske folks følelse af samhørighed, idet de samtidig skaber mu- lighed for udviklingen af en privat handel befolk- ningen indbyrdes. Raadene er endvidere opmærksomme paa, at der til de foreslaaede ændringer af Grønlands admini- stration kræves en ændring i loven om Grønlands Styrelse, og finder en saadan lovændring stærkt paa- krævet, idet der herved vil kunne foretages en ret- telse af de urimeligheder, den nugældende lov inde- bærer, og kunne ske en imødekommelse af de stærke ønsker ogsaa i anden henseende, den grønlandske befolkning nærer. Som urimeligheder i loven kan ogsaa fremhæves de gældende regler om, hvem der hører under de grønlandske retsbestemmelser og dansk lovgivning og de deraf følgende retsvirkninger, idet der synes at kunne udfærdiges mere rationelle regler, der blandt andet ændrer de retsvirkninger, der alene er begrundet i, at den paagældende er dansk eller grøn- lænder, naar iøvrigt andre forhold er lige. Som ønsker, den grønlandske befolkning nærer, kan nævnes, at der maa tillægges et fremtidigt lands- raad bemyndigelse til endeligt at fastsætte visse rets- bestemmelser for det grønlandske folk, ligesom man for at fremme landsraadenes arbejde og ønsker og for at udvikle samarbejdet mellem landsraadet og den danske regering og rigsdag nærer ønske om en fast repræsentation i rigsdagens Grønlands-udvalg. Landsraadet bemyndiger herved den hjemrejsende delegation til paa raadenes vegne at føre de indle- dende forhandlinger om en lovændring og udtaler ønsket om, at et eventuelt lovforslag med ændringer i overensstemmelse med de anførte retningslinier til sin tid maa blive forelagt det samlede landsraad til udtalelse, forinden de ophøjes til lov.« Under de yderligere landsraadsforhandlinger frem- kom forslag om lempelser af reglerne om Grønlands afspærring. Man ønskede ikke Grønland lukket op, men forslagstilleren mente, at danske statsborgere burde have mere adgang til landet, da det ikke var tidssvarende, at folk med fælles konge og fælles flag var fuldstændig afspærret fra hinanden. Den nye ge- neration trænger til mere udsyn og bør have lejlig- hed til at lære af de folk, der staar Grønland nær- mest. Hvis danske og færøske fiskere fik adgang til at fiske ved Grønland, vilde der ikke være fare for, at de vilde tømme havene for fisk. Meningerne i dette spørgsmaal var dog noget delte, og man fandt det ikke paakrævet at fremsætte noget forslag, idet der stadig var store udviklingsmulig- heder indenfor monopolet. Et andet vigtigt punkt paa dagsordenen har været det danske sprogs indførelse i skolerne. Dette spørgs- maal blev meget indgaaende drøftet og resulterede i følgende to udtalelser af landsraadet: »Landsraadene ønsker at give udtryk for et al- mindeligt krav i befolkningen om øget danskunder- visning i det grønlandske skolevæsen og vil mene, at der saa hurtigt som muligt bør indføres: 1) Ved kolonisteder og steder med over 200 ind- byggere skal undervises paa dansk i mindst to fag foruden faget dansk. 2) Ved de højere skoler skal undervises udeluk- kende paa dansk undtagen ved undervisningen i det grønlandske sprog. Endvidere gives der udtryk for et stærkt onske om undervisning i dansk over de grønlandske radiosta- tioner til udsteder og bopladser, ligesom der ønskes udsendt letlæselige boger til almindelig udhandling i butikkerne. Saafrcmt de fornødne lærerkræfter til at opfylde kravet ikke findes i Grønland, maa de udsendes fra Danmark.« Og: »Landsraadene foreslaar, at der i Grønland opret- tes 1 eller flere dansksprogede mellemskoler for den grønlandske befolkning. Skolen eller skolerne er tænkt oprettede som kostskoler og ønskes ikke hen- lagt under efterskolerne, men ledes af en selvstændig forstander. Da man er opmærksom paa, at der vil være store udgifter forbundet med de grønlandske krav i de kommende aar, er raadene indforstaaet med, at sko- len indrettes med tilskud fra de offentlige grønland- ske kasser.«

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.