Grønlandsposten - 01.01.1946, Blaðsíða 24

24
GRGNLANDSPOSTEN
Nr. 1 — 1946
et muligt grundlag for oprettelsen af de længe øn-
skede kystruter udover koloniernes togtning. Saa-
danne kystruter menes at ville blive af uvurderlig
betydning for udviklingen af det grønlandske folks
følelse af samhørighed, idet de samtidig skaber mu-
lighed for udviklingen af en privat handel befolk-
ningen indbyrdes.
Raadene er endvidere opmærksomme paa, at der
til de foreslaaede ændringer af Grønlands admini-
stration kræves en ændring i loven om Grønlands
Styrelse, og finder en saadan lovændring stærkt paa-
krævet, idet der herved vil kunne foretages en ret-
telse af de urimeligheder, den nugældende lov inde-
bærer, og kunne ske en imødekommelse af de stærke
ønsker ogsaa i anden henseende, den grønlandske
befolkning nærer.
Som urimeligheder i loven kan ogsaa fremhæves
de gældende regler om, hvem der hører under de
grønlandske retsbestemmelser og dansk lovgivning
og de deraf følgende retsvirkninger, idet der synes
at kunne udfærdiges mere rationelle regler, der
blandt andet ændrer de retsvirkninger, der alene er
begrundet i, at den paagældende er dansk eller grøn-
lænder, naar iøvrigt andre forhold er lige.
Som ønsker, den grønlandske befolkning nærer,
kan nævnes, at der maa tillægges et fremtidigt lands-
raad bemyndigelse til endeligt at fastsætte visse rets-
bestemmelser for det grønlandske folk, ligesom man
for at fremme landsraadenes arbejde og ønsker og
for at udvikle samarbejdet mellem landsraadet og
den danske regering og rigsdag nærer ønske om en
fast repræsentation i rigsdagens Grønlands-udvalg.
Landsraadet bemyndiger herved den hjemrejsende
delegation til paa raadenes vegne at føre de indle-
dende forhandlinger om en lovændring og udtaler
ønsket om, at et eventuelt lovforslag med ændringer
i overensstemmelse med de anførte retningslinier til
sin tid maa blive forelagt det samlede landsraad til
udtalelse, forinden de ophøjes til lov.«
Under de yderligere landsraadsforhandlinger frem-
kom forslag om lempelser af reglerne om Grønlands
afspærring. Man ønskede ikke Grønland lukket op,
men forslagstilleren mente, at danske statsborgere
burde have mere adgang til landet, da det ikke var
tidssvarende, at folk med fælles konge og fælles flag
var fuldstændig afspærret fra hinanden. Den nye ge-
neration trænger til mere udsyn og bør have lejlig-
hed til at lære af de folk, der staar Grønland nær-
mest. Hvis danske og færøske fiskere fik adgang til
at fiske ved Grønland, vilde der ikke være fare for,
at de vilde tømme havene for fisk.
Meningerne i dette spørgsmaal var dog noget delte,
og man fandt det ikke paakrævet at fremsætte noget
forslag, idet der stadig var store udviklingsmulig-
heder indenfor monopolet.
Et andet vigtigt punkt paa dagsordenen har været
det danske sprogs indførelse i skolerne. Dette spørgs-
maal blev meget indgaaende drøftet og resulterede
i følgende to udtalelser af landsraadet:
»Landsraadene ønsker at give udtryk for et al-
mindeligt krav i befolkningen om øget danskunder-
visning i det grønlandske skolevæsen og vil mene,
at der saa hurtigt som muligt bør indføres:
1) Ved kolonisteder og steder med over 200 ind-
byggere skal undervises paa dansk i mindst to fag
foruden faget dansk.
2) Ved de højere skoler skal undervises udeluk-
kende paa dansk undtagen ved undervisningen i det
grønlandske sprog.
Endvidere gives der udtryk for et stærkt onske om
undervisning i dansk over de grønlandske radiosta-
tioner til udsteder og bopladser, ligesom der ønskes
udsendt letlæselige boger til almindelig udhandling
i butikkerne.
Saafrcmt de fornødne lærerkræfter til at opfylde
kravet ikke findes i Grønland, maa de udsendes fra
Danmark.«
Og:
»Landsraadene foreslaar, at der i Grønland opret-
tes 1 eller flere dansksprogede mellemskoler for den
grønlandske befolkning. Skolen eller skolerne er
tænkt oprettede som kostskoler og ønskes ikke hen-
lagt under efterskolerne, men ledes af en selvstændig
forstander.
Da man er opmærksom paa, at der vil være store
udgifter forbundet med de grønlandske krav i de
kommende aar, er raadene indforstaaet med, at sko-
len indrettes med tilskud fra de offentlige grønland-
ske kasser.«