Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 2
58 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 3 — 1946 Det store Grønlands-museum. Et levende institut, en højborg for arbejdet i Grønland. Et Grønlands-museum! En tanke, som man un- drer sig over ikke er blevet til virkelighed for længe siden. Flere har fostret den, to har indtil nu fremsat den offentligt: doktor Lauge Koch og billedhugger Eigil Knuth, der begge uafhængigt af hinanden har søgt at give ideen form, den første i »Berlingske Ti- dende« 1. januar 1932, den sidste i »Information« 20. maj 1945. Det er en vældig ide, en af de helt store — og saa snublende nærliggende, at naar museet engang lig- ger der, vil man have svært ved at fatte, at det ikke altid har ligget der, som et værdigt monument over den danske indsats i Grønland, som en levende illu- stration af dette gigantiske land, som et stykke grøn- landsk natur og folkeliv midt i København, men og- saa som en arbejdende institution, rummende et komplet grønlandsk-arktisk bibliothek, videnskabe- lige laboratorier, hvorfra alt forskningsarbejde til Grønland skal udgaa, hvor ekspeditioner planlægges og realiseres. Med andre ord, museet skulde ved si- den af at være en seværdighed for turister, der øn- sker at lære Grønland at kende, være et centrum for arktisk sagkundskab og viden. Under sin første fremlæggelse af planen skildrer doktor Lauge Koch et besøg i »Danmarks store Grøn- lands-museum i København«: Vi er straks i Grøn- land og staar foran et mægtigt panorama. Det er stort og dybt. Til højre ser man ind over en forre- ven kyst, fjeld efter fjeld helt ud i horisonten. Havet ligger blankt uden en krusning, næsten olieagtigt, saaledes som man kun ser det i polarlandene. En hel flaade af fantastisk formede isfjelde er paa langsom vandring sydover. Midt i billedet kommer en kone- baad glidende, og rundt om er der flere kajakker. Helt fremme i forgrunden sidder en mand i sin ka- jak. Han har løftet sin arm med harpunen; en sæl er i vandskorpen, lige ved at dukke under; i næste nu skal harpunen slynges mod den. Billedet giver Grønland, som det endnu er mange steder, og som det har været i tusinde aar. Det er ikke nærmere tidsbestemt. Panoramaet er stort, konebaaden og ka- jakkerne er i fuld størrelse. Umærkeligt gaar det over i maleriet i baggrunden, hvilket giver den store dybde i billedet. Og man føres videre og staar overfor et nyt pano- rama, en sommerdag i Sydgrønland, hvor man ser en arkæolog i arbejde og øjner i baggrunden nord- boernes kirkeruin og tilgroede ruiner af gamle gaarde, men et nyt folk har slaaet sig ned paa sletten med deres faareflokke og køer, grønlænderen har afløst nordboen. Man føres videre og ser en moderne grøn- landsk by, Julianehaab, med springvand paa torvet, og i tilstødende værelser vises udviklingen fra for- tid til nutid. Man gaar videre og kommer frem til en glasdæk- ket gaard og ser pludseligt ud over et gigantisk kort over Grønland. Det er plastisk og fylder hele gaar- den. Man gribes af landets vældige udstrækning, de lange, dybe fjorde og indlandsisen, der dækker det meste af landet, det tilfrosne polarhav i nord og drivisen i øst. Strømmen fører os nu videre, op langs Vestkysten, nord om Grønland. Vi ser nu det mo- derne Grønland med det opblomstrende fiskeri og den udvikling, der er sket fra sælfangertid til nutid. Der vises, hvorledes klimaet har forandret sig i de sidste aar, og at det stadigt er underkastet sving- ninger til snart det bedre, snart det værre. Vi naar op til Nordgrønland og ser, hvorledes de nydelige træhuse mere og mere afløses af de lunere jordhytter. Vi ser isfangst og slædekørsel i alle va- riationer helt op til Thule. Vi præsenteres for mør- ketiden midt i Melvillebugten. hvor indlandsisen naar helt ud til kysten. Solen naar ikke over horisonten, men alligevel flammer hele himlen ude i sydvest. De mange isfjelde kaster lange, blaa skygger. I for- grunden af billedet er der rejst en snehytle. To polar- eskimoer klædt i ræve- og bjørneskind har lige til- endebragt flaaningen af en bjørn, mens endnu en bjørn pludseligt viser sig paa valpladsen, skjult af en isskruning. I løbet af nogle minutler forvandles billedet til et maanelandskab, og indlandsisens skære farver forsvinder. Snehytten lyser svagt i fugerne mellem sneblokkene. Et spækbaal, som man først næppe lægger mærke til, kaster nu et stærkt lys over eskimoerne, hundene og bjørnen, der nærmer sig. I maaneskinnet bliver dette panorama til noget helt nyt. Man gaar videre og kommer op paa Nordkysten, en foraarsdag i juni, hvor sneen er begyndt at smelte.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.