Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 5
1. April GRØNLANDSPOSTEN 61 ud over overskueligheden. Jeg tror, der vil komme større klarhed over vore nuværende museer ved at l'aa hovedparlen af Grønlands-stoffet skilt ud. Men museumsfolkene ser ikke saadan paa sagen. De elsker alle Grønland saa højt, at de ikke vil af med de sjældne Grønlands-ting. Skal Grønlands- museet have nogen mulighed for at vinde tilslutning, maa man nok affinde sig med denne kendsgerning og søge basis lagt paa anden maade. Men det lader sig ogsaa meget vel gøre. Der findes i de forskellige museer saa righoldigt dubletmateriale, at det sup- pleret med afstøbninger og kopier efter de »klassiske« ting vil gøre udmærket fyldest. Vægten i Grønlands- museet maa derudover lægges paa det instruktive, rig anvendelse af modeller, farvetavler, panoramaer, fotografier, statistik. Nyt materiale vil efterhaanden kunne hjembringes til udfyldning af huller, opstaa- ede der, hvor dubletter ikke i forvejen kunde stilles til raadighed. Lad os se lidt paa, hvordan helheden vilde kunne komme til at tage sig ud. Bygningen skal være mo- derne, ligge frit og monumentalt, med en plads foran, hvor det uundværlige og alt for længe diskuterede monument for Knud Rasmussen kunde faa sin plads. Ad brede trapper kommer man ind i en forhal, pry- det med dekorative malerier af grønlandske scener og med buster af landets stormænd fra Hans Egede til Rink og Gustav Holm. Omkring denne mindehal grupperer museumssalene sig, hvori man ikke blot ser landets struktur, natur, folkeliv, dets flora, fauna og mineralogi belyst, men hvor man desuden faar et indtryk af det kolonisatoriske arbejde, der er øvet af Danmark gennem 200 aar, saaledes som ogsaa Lauge Koch havde tænkt sig det. Malerier og inven- tar fra Hans Egede-tiden bør ikke savnes i sammen- hængen, saalidt som interiører og opmaalinger af de gamle barokhuse, som endnu findes rundt om i kolonierne. Men institutionen skal være noget andet og mere end et museum, som før sagt, og deri ligger maaske det nye fremfor Lauge Kochs plan. Et sted i huset skulde bibliotheket ligge, et levende studiested for Grønlands-forskningen, forbundet med arkiver, hen- tet fra Grønlands Styrelses gemmer eller private, — diapositiver, films, grammofonplader, brevsamlinger og dokumenter. Et andet sted i huset maatte findes en foredragssal, hvor filmene kunde vises, og blandt andet Det Grønlandsk Selskab kunde holde sine mø- der. I et værelse burde den ærværdige og omfangs- rige publikationsserie »Meddelelser om Grønland« have sit redaktionskonlor, og i et andet og ikke min- dre vigtigt skulde »Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland« træffe de bestemmelser, der er af afgørende betydning for den fortsatte ud- forskning af landet. Med andre ord, museet skulde ikke blot være opsummeringssled for Grønlands- arbejdets resultater, men tillige arnested for foretag- somheden i lighed med Svalbardkontoret i Oslo og The Scott Polar Research Institute i Cambridge. Som saadant vilde det for alvor blive et haandgribeligt vidnesbyrd om Danmarks besiddelse af Grønland, et manende symbol paa foretagsomhed, eventyrlyst, dygtighed, taalmod og vilje midt iblandt os, en se- værdighed, som danske og udlændinge før alt andet vilde se, naar de kom til København, et sted de gamle som de meget unge holdt af at komme. Og skulde det ikke netop nu være muligt at lægge grunden til dette naturlige værk, nu, da vi føler trang til at markere vor genfødelse som en enig, maalbe- vidst nation, og da vi har faaet sikkerhed for, at Grønland er vort i fremtiden? Opgaven er for stor til at kunne løses med et slag, men en begyndelse i det smaa kan gøres, og det vilde være rigtigt at gøre den i disse dage. Grønlandsmuseet frembydes hermed til debat i det haab, at ideen maa fænge et sted, hvor man raader over midler til at give den en første forstaaende haandsrækning —. Saa vidt er tankerne om Grønlands-museet frem- me i øjeblikket. At ogsaa andre har været inde paa samme tanke fremgaar af et projekt for en selvstæn- dig administrationsbygning til Grønlands Styrelse, hvori en lille mindehal, en foredragssal og 2 mu- seumssale indgik. Delte projekt udførtes i 1941 af arkitekt N. A. Knudsen paa eget initiativ, inspireret af et besøg paa Bygdø i Oslo, hvor som bekendt Nan- sens polarskib »Fram« er inddraget i en mindebyg- ning for Nansen. Man maa give Eigil Knulh ret, naar han siger, at tanken om et selvstændigt Grønlands-museum er saa snublende nærliggende, at man maa undre sig over, at den ikke er blevet til virkelighed- for længe siden. Danmark vil være en enestaaende seværdighed ri- gere den dag, museet staar der, og ikke blot Grøn- land har fortjent det, men ogsaa alle de danske mænd, der deroppe har ydet en livsindsats for at gøre Danmark større.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.