Grønlandsposten - 01.04.1946, Síða 5

1. April
GRØNLANDSPOSTEN
61
ud over overskueligheden. Jeg tror, der vil komme
større klarhed over vore nuværende museer ved at
laa hovedparten af Gronlands-stoffet skilt ud.
Men museumsfolkene ser ikke saadan paa sagen.
De elsker alle Grønland saa højt, at de ikke vil af
med de sjældne Grønlands-ting. Skal Grønlands-
museet have nogen mulighed for at vinde tilslutning,
maa man nok affinde sig med denne kendsgerning
og søge basis lagt paa anden maade. Men det lader
sig ogsaa meget vel gøre. Der findes i de forskellige
museer saa righoldigt dubletmateriale, at det sup-
pleret med afstøbninger og kopier efter de »klassiske«
ting vil gøre udmærket fyldest. Vægten i Grønlands-
museet maa derudover lægges paa det instruktive,
rig anvendelse af modeller, farvetavler, panoramaer,
fotografier, statistik. Nyt materiale vil efterhaanden
kunne hjembringes til udfyldning af huller, opstaa-
ede der, hvor dubletter ikke i forvejen kunde stilles
til raadighed.
Lad os se lidt paa, hvordan helheden vilde kunne
komme til at tage sig ud. Bygningen skal være mo-
derne, ligge frit og monumentalt, med en plads foran,
hvor det uundværlige og alt for længe diskuterede
monument for Knud Rasmussen kunde faa sin plads.
Ad brede trapper kommer man ind i en forhal, pry-
det med dekorative malerier af grønlandske scener
og med buster af landets stormænd fra Hans Egede
til Rink og Gustav Holm. Omkring denne mindehal
grupperer museumssalene sig, hvori man ikke blot
ser landets struktur, natur, folkeliv, dets flora, fauna
og mineralogi belyst, men hvor man desuden faar
et indtryk af det kolonisatoriske arbejde, der er øvet
af Danmark gennem 200 aar, saaledes som ogsaa
Lauge Koch havde tænkt sig det. Malerier og inven-
tar fra Hans Egede-tiden bør ikke savnes i sammen-
hængen, saalidt som interiører og opmaalinger af
de gamle barokhuse, som endnu findes rundt om i
kolonierne.
Men institutionen skal være noget andet og mere
end et museum, som før sagt, og deri ligger maaske
det nye fremfor Lauge Kochs plan. Et sted i huset
skulde bibliotheket ligge, et levende studiested for
Grønlands-forskningen, forbundet med arkiver, hen-
tet fra Grønlands Styrelses gemmer eller private, —
diapositiver, films, grammofonplader, brevsamlinger
og dokumenter. Et andet sted i huset maatte findes
en foredragssal, hvor filmene kunde vises, og blandt
andet Det Grønlandsk Selskab kunde holde sine mø-
der. I et værelse burde den ærværdige og omfangs-
rige publikationsserie »Meddelelser om Grønland«
have sit redaktionskontor, og i et andet og ikke min-
dre vigtigt skulde »Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser i Grønland« træffe de bestemmelser,
der er af afgørende betydning for den fortsatte ud-
forskning af landet. Med andre ord, museet skulde
ikke blot være opsummeringssled for Grønlands-
arbejdets resultater, men tillige arnested for foretag-
somheden i lighed med Svalbardkontoret i Oslo og
The Scott Polar Research Institute i Cambridge. Som
saadant vilde det for alvor blive et haandgribcligt
vidnesbyrd om Danmarks besiddelse af Grønland,
el manende symbol paa foretagsomhed, eventyrlyst,
dygtighed, taalmod og vilje midt iblandt os, en se-
værdighed, som danske og udlændinge før alt andet
vilde se, naar de kom til Kobenhavn, et sted de gamle
som de meget unge holdt af at komme.
Og skulde det ikke netop nu være muligt at lægge
grunden til dette naturlige værk, nu, da vi føler trang
til at markere vor genfødelse som en enig, maalbe-
vidst nation, og da vi har faaet sikkerhed for, at
Grønland er vort i fremtiden? Opgaven er for stor
til at kunne løses med et slag, men en begyndelse
i det smaa kan gøres, og det vilde være rigtigt at
gøre den i disse dage. Grønlandsmuseet frembydes
hermed til debat i det haab, at ideen maa fænge et
sted, hvor man raader over midler til at give den en
første forstaaende haandsrækning —.
Saa vidt er tankerne om Grønlands-museet frem-
me i øjeblikket. At ogsaa andre har været inde paa
samme tanke fremgaar af et projekt for en selvstæn-
dig administrationsbygning til Grønlands Styrelse,
hvori en lille mindehal, en foredragssal og 2 mu-
seumssale indgik. Dette projekt udførtes i 1941 af
arkitekt N. A. Knudsen paa eget initiativ, inspireret
af et besøg paa Bygdø i Oslo, hvor som bekendt Nan-
sens polarskib »Fram« er inddraget i en mindebyg-
ning for Nansen.
Man maa give Eigil Knuth ret, naar han siger, at
tanken om et selvstændigt Grønlands-museum er saa
snublende nærliggende, at man maa undre sig over,
at den ikke er blevet til virkelighed- for længe siden.
Danmark vil være en enestaaende seværdighed ri-
gere den dag, museet staar der, og ikke blot Grøn-
land har fortjent det, men ogsaa alle de danske
mænd, der deroppe har ydet en livsindsats for at
gøre Danmark større.