Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 7
1. April
GRØNLANDSPOSTEN
63
Kolonibestyrer Johs. Nielsen med en garnfanget hvidfisk ved Prøven
sommeren 1918
hjemme, indeholdende en kort oversigt over, hvad
der var sket i vinterens løb. Naar vi havde læst det,
vidste vi i hovedtræk alt, hvad der var sket. Det
var jo før radioens tid. Vi levede i fredelig uviden-
hed hele vinteren igennem — og savnede heller ikke
efterretningerne, før skibet begyndte at kunne ventes.
Desuden fik vi jo ogsaa aviserne op med første skib.
Nogle lagde sig ned samme dag, skibet rejste, og
læste aviserne fra ende til anden, mens andre lagde
alle aviser op paa loftet og nøjedes med hver dag
at hente en avis ned, saaledes at man fik mandags-
avisen om mandagen uden hensyn til datoen. Om
søndagen blev ugebladet saa lagt frem. Det var en
meget fornuftig maade, og man fik faktisk saaledes
sin morgenavis hver dag vinteren igennem.
— Hvordan var det saa at komme hjem efter kri-
gen dengang?
— Det var jo midt i den allerdyreste tid. Det ko-
stede mange penge, og vi fra Grønland tog os til
hovedet med vore smaa lønninger. Folk herhjemme
tjente ganskevist store penge, men det kunde jo ikke
nytte os noget.
I 1920 kom jeg op igen, nu som konstitueret be-
styrer ved Umanak. 1921 fik jeg samme post i God-
havn og efteraaret 1922 ved Christianshaab, hvor jeg
i 1924 blev udnævnt til kolonibestyrer, altsaa efter
at have været i Grønland i 12 aar. Det gik jo den-
gang lidt hurtigere end nu. Efter min anden per-
Umanak 1921. Fra venstre ses daværende fungerende assistent Rose, kon-
stitueret bestyrer Johs. Nielsen og assistent O.Thorsen
mission i 1926—27 kom jeg op til Ritenbenk og 1930
til Umanak, hvor jeg da har siddet siden som koloni-
bestyrer.
— Hvad syntes De om den megen flytten om-
kring?
— Det morede mig absolut ikke, og hverken En
selv eller kolonien har godt af det. Det kan være godt
nok for de unge at komme lidt rundt og se forskel-
lige forhold, men det er uheldigt for ældre at blive
forflyttet fra sted til sted efter lige at have naael
at lære befolkningen at kende og sat sig ind i en
besleml kolonis anliggender. Jeg bad derfor om ikke
at blive forflyttet mere, da jeg først var blevet an-
bragt ved Umanak, og det blev mig lovet.
Tænk Dem blot hvad tid, der gaar spildt med de
evindelige flytninger, og hvad skibsrum der gaar
med til møbeltransporterne. For mig er det det ide-
elle, om kolonibestyrerboligen blev holdt nogen-
lunde møbleret af faststaaende møbler og for eks-
empel kun en enkelt stue kunde møbleres privat af
de skiftende bestyrere. Det vilde forenkle flytnin-
gerne meget.
— Hvorledes er forholdene i Umanak i dag?
— Umanak er et stort men udmærket distrikt.
Tidligere var her en god produktion, men denne er
nu i stærk tilbagegang. Den var tidligere baseret paa
sæler, hvidfisk og senere hajer. Men her er det gaaet
som andre steder i Grønland, sælerne og hvidfiskene