Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 7

Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 7
1. April GRØNLANDSPOSTEN 63 — ****^^^**S6t*'~~ Kolonibestyrer Johs. Nielsen med en garnfanget hvidfisk ved Prøvt sommeren 1918 Umanak 1921. Fra venstre ses daværende fungerende assistent Rose, kon- stitueret bestyrer Johs. Nielsen og assistent O. Thorsen hjemme, indeholdende en kort oversigt over, hvad der var sket i vinterens løh. Naar vi havde læst det, vidste vi i hovedtræk alt, hvad der var sket. Det var jo før radioens tid. Vi levede i fredelig uviden- hed hele vinteren igennem — og savnede heller ikke efterretningerne, før skibet begyndte al kunne ventes. Desuden fik vi jo ogsaa aviserne op med første skib. Nogle lagde sig ned samme dag, skibet rejste, og læste aviserne fra ende til anden, mens andre lagde alle aviser op paa loftet og nøjedes med hver dag at hente en avis ned, saaledes at man fik mandags- avisen om mandagen uden hensyn lil datoen. Om søndagen blev ugebladet saa lagt frem. Det var en meget fornuftig maade, og man fik faktisk saaledes sin morgenavis hver dag vinteren igennem. — Hvordan var det saa at komme hjem efter kri- gen dengang? — Det var jo midt i den allerdyreste tid. Det ko- stede mange penge, og vi fra Grønland tog os til hovedet med vore smaa lønninger. Folk herhjemme tjente ganskevist store penge, men det kunde jo ikke nytte os noget. I 1920 kom jeg op igen, nu som konstitueret be- styrer ved Umanak. 1921 fik jeg samme post i God- havn og efteraaret 1922 ved Christianshaab, hvor jeg i 1924 blev udnævnt til kolonibestyrer, altsaa efter at have været i Grønland i 12 aar. Det gik jo den- gang lidt hurtigere end nu. Efter min anden per- mission i 1926—27 kom jeg op til Ritenbenk og 1930 til Umanak, hvor jeg da har siddet siden som koloni- bestyrer. — Hvad syntes De om den megen flytten om- kring? — Det morede mig absolut ikke, og hverken En selv eller kolonien har godt af det. Det kan være godt nok for de unge at komme lidt rundt og se forskel- lige forhold, men det er uheldigt for ældre at blive forflyttet fra sted til sted efter lige at have naael at lære befolkningen at kende og sat sig ind i en bestemt kolonis anliggender. Jeg bad derfor om ikke at blive forflyttet mere, da jeg først var blevel an- bragt ved Umanak, og det blev mig lovet. Tænk Dem blot hvad tid, der gaar spildt med de evindelige flytninger, og hvad skibsrum der gaar med til møbeltransporterne. For mig er det det ide- elle, om kolonibestyrerboligen blev holdt nogen- lunde møbleret af faststaaende møbler og for eks- empel kun en enkelt stue kunde møbleres privat af de skiftende bestyrere. Det vilde forenkle flytnin- gerne meget. — Hvorledes er forholdene i Umanak i dag? — Umanak er et stort men udmærket distrikt. Tidligere var her en god produktion, men denne er nu i stærk tilbagegang. Den var tidligere baseret paa sæler, hvidfisk og senere hajer. Men her er det gaaet som andre steder i Grønland, sælerne og hvidfiskene

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.