Grønlandsposten - 01.04.1946, Page 11

1. April
GRØNLANDSPOSTEN
67
ere i Danmark, og at det er herfra vor videre ud-
vikling skal komme. I 1940 fik jeg fra statsministe-
riet tilsagn om en udenlandsrejse, og jeg vilde da
have været til England, men krigen gjorde jo dette
umuligt. Men maaske bliver der en mulighed nu.
— Hvad har De arbejdet med under krigen?
— Min interesse har i de senere aar især gældet
faareavlsforholdene i Grønland. To somre har jeg
saaledes tilbragt inde ved Kagssiarsuk for der at
sætte mig ind i nybyggernes kaar, og jeg har her
faaet det indtryk, at det gælder om at sætte alt ind
paa dette erhverv, der absolut har store muligheder
for grønlænderne.
— Og med hensyn til Deres kunst?
— Her har jeg slaaet ind paa en ny form og har
især i den senere tid beskæftiget mig med udskæ-
ringer i træ, buster og typer, og det venter jeg at
faa en del ud af.
— De har tidligere beskæftiget Dem meget med
aquareller, pastel- og oliemalerier. Har De noget
materiale med til Danmark, saa De kan lave udstil-
ling?
— Desværre nej. Mine økonomiske kaar har altid
været saa elendige, at jeg har været nødt til at sælge
mine arbejder, selv om det har gjort mig ondt, hver
gang jeg har maattet skilles ved et billede.
— Hvorledes ser De paa grønlændernes fremtid?
— Efter mine personlige erfaringer at dømme tror
jeg bestemt, at grønlænderne har muligheder. Men
de maa først lære de fremmede sprog, især dansk.
Det er en forkert opfattelse, at grønlænderne ved al
lære dansk vil glemme deres eget sprog og kultur.
Det vil de afgjort ikke. Men ved tilegnelse af dansk
sprog vil de faa deres horisont udvidet, og interes-
sen for deres egen kultur og udvikling vil komme til
at gro frem indefra paa en sund og gavnlig maade.
Jeg tror paa selvstudiets betydning, og jeg haaber,
at en forbedret danskundervisning og en friere ad-
gang til at komme til Danmark vil føre til, at endnu
flere grønlændere paa eget initiativ vil gøre mere ud
af deres udvikling.
— Hvad mener De om at lukke Grønland op?
— For tiden kan der ikke være tale om en fuld-
stændig aabning af Grønland. Men man maa ikke
være blind for, at vi arbejder os hen derimod. Som
en delvis aabning af Grønland bør der gives udvidet
adgang for turister og adgang for danske til at bo-
sætte sig i Grønland, for eksempel mennesker, som
er født deroppe og som har vist særlig interesse og
forstaaelse af grønlandske forhold. Som det er nu,
udelukkes vi for alt for mange gode danske mænd,
som kunde komme til at faa betydning for os.
Botanikere til Søndre Strømfjord i sommer.
Under ledelse af dr. pliil. Tyge W. Backer vil et
hold botanikere bestaaende af cand. mag. Morten
Lange (svampespecialist), cand. mag. Skytte Chri-
stensen (lavspecialist) og stud. mag. Kjeld Holmen
(mosspecialist) oprejse til egnen omkring Søndre
Strømfjord for at foretage botaniske undersøgelser
i denne meget interessante egn.
I en samtale med dr. Bøcker erfarer Grønlands-
posten, at den danske marine har stillet oprejse med
»Hejmdal« i udsigt for holdet, der ogsaa vil gaa i
land paa flere steder paa yderkysten og paa vejen
ind gennem Søndre Strømfjord. Et fast hovedkvarter
vil blive oprettet i bunden af fjorden ved den der-
værende amerikanske base. Man regner med at
kunne finde de forskellige vegetationstyper langs den
af amerikanerne anlagte vej, hvorfor man ogsaa
medbringer cykler til befordringen. Der er aldrig
tidligere lavet ordentlige indsamlinger i denne egn,
og især trænger man til al faa alle sporeplantegrup-
per ordentligt indsamlet og systematiseret. Forelig-
gende fund tyder paa, at man kan vente at træffe
en overordentlig interessant flora her, for eksempel
mange sjældne arter. Ogsaa en økologisk undersø-
gelse vil blive foretaget, det vil sige en undersøgelse
af jordbund og klima i forhold til floraen. Ligeledes
venter man at finde nyt materiale til belysning af
floraens indvandring efter istiden eller eventuelle
bestaaen under denne. Hele kystomraadet er af alpin
karakter med høje spidse tinder, som isen ikke er
gaaet hen over under sidste istid, mens det indre ty-
deligt har været nediset. Rejsen er finansieret af
Carlsberg Fondet med forskellig bistand fra private
institutioner, blandt andet Grønlands Styrelse.