Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 14
70
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3 — 1946
tiden maa komme til at lære af Grønland og grøn-
lænderne, men at de maa kunne faa helst lige saa
megen lærdom og nytte af os til højnelse af aan-
den og levekraften i vort fælles store fædreland.
Længe leve Grønland og grønlænderne.
Efter Eigil Knuth talte orlogskaptajn Riis Carsten-
sen og rettede Det grønlandske Selskabs tak til
Grønlands Styrelse for Styrelsens støtte i de forløbne
aar og ønskede Grønlands Styrelse held og styrke til
at udføre det store arbejde, der nu hvilede paa den
efter genforeningen med Grønland. Riis Carstensen
sluttede med at udbringe et leve for Grønlands Sty-
relse.
Paa Grønlands Styrelses vegne takkede direktør
Knud Oldendow for de venlige ord, der var blevet
rettet til Styrelsen. Somme tider, udtalte direktøren,
løber regnen ned, sommetider er der solskin. Han
mindedes et gammelt indisk visdomsord, der sagde:
Hold det onde ord bag tændernes gærde, del dør ikke
i fyrretyve aar, mens det gode ord skaber velsignelse
og liv. Vi paa Grønlands Styrelse har faaet en op-
gave at løse, som er stor. Krigen er gaaet hen over
jorden og har beordret ændringer indført paa Grøn-
land. Nu er det vor opgave at skille det gode fra
det daarlige og kun lade det bedste bestaa. Vi har
troen paa, at kun det bedste vil sejre. Styrelsen gen-
gælder i rigt maal de gode ønsker overfor Det grøn-
landske Selskab. Samværet mellem danske og grøn-
lændere maa til stadighed være levende, deroppe
som herhjemme.
Til slut talte statsminister Knud Kristensen og
gav i hjertelige ord udtryk for sin glæde over at
være Det grønlandske Selskabs gæst. Før han blev
minister, havde han ikke tænkt sig at skulle komme
til at beskæftige sig med Grønland, da han altid
havde holdt paa, at man skulde holde sig til det,
man havde forstand paa, men nu havde forholdene
medført, at han var blevet minister for Grønland,
og han vilde da ogsaa gøre sit bedste paa dette om-
raade, og han ønskede det dansk-grønlandske sam-
arbejde held og lykke i fremtiden.
Hermed sluttede den festlige aften. Klokken var nu
blevet 11, og restriktionerne tillod ikke at fortsætte
længere. Ikke alle fik lejlighed til at træde dansen,
men man havde alligevel haft en stor aften.
Et nyt Fremstød paa Ringmærkningens Omraade.
For en Snes Aar siden paabegyndte Dr. Alf. Ber-
telsen en Ringmærkning af de grønlandske Fugle.
Denne Mærkning er for mange Aar siden afsluttet,
men har givet saa udmærkede Resultater, at Zoo-
logisk Museum i Samraad med Grønlands Styrelse
besluttede at videreføre Dr. Bertelsens Undersøgelser.
Hvad er nu Ringmærkning for noget? og hvortil
tjener det at ringmærke Fugle? Ringmærkningen
tjener til at identificere det enkelte Fugleindivid,
saaledes at man kan følge dette og derved faa Klar-
hed over forskellige af vedkommende Arts Livsfor-
hold. Selve Ringmærkningen er meget enkel at ud-
føre og bestaar blot i, at en let Metalring (helst
Aluminium) fæstnes omkring et af Fuglens Ben.
Ringen er forsynet med en Adresse, i dette Tilfælde
Zoologisk Museum, København, samt et Løbenum-
mer. Naar Fuglen senere skydes, fanges eller findes
død, kan man ved Hjælp af Løbenummeret opspore,
hvor den er blevet mærket, og derigennem f. Eks.
faa Oplysninger om hvilke Veje, den har vandret,
dens Levealder, samt flere andre Ting. Har man et
stort Materiale af saadanne Fund, kan man anvende
dette til en statistisk Behandling og saaledes faa en
Oversigt over Trækkets nærmere Forløb, Dødspro-
centen, de forskellige Maader, Arten omkommer paa
(f. Eks. gennem Jagt), og ud fra dette kan der igen
drages Slutninger angaaende Beskydningsforhold,
Jagttider for de forskellige Bestande, m. m. Paa den-
ne Maade har Ringmærkningen foruden sin viden-
skabelige Betydning ogsaa Interesse i økonomisk-
erhvervsmæssig Henseende.
Den Ringmærkning, som Dr. Bertelsen i sin Tid
foretog, var et Pionerarbejde, og derfor af ret be-
skedne Dimensioner. Alligevel blev, som nævnt, Re-
sultaterne udmærkede. Af videnskabelig Interesse
er det saaledes af Vigtighed at faa fastslaaet de Veje,
som Tateratten vandrer efter Yngletiden. Denne Fugl
blev nemlig i stort Tal ringmærket af Dr. Bertelsen,