Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 15

1. April
GRØNLANDSPOSTEN
71
og han fik foruden mange grønlandske Genfangster
Fund helt nede fra New Foundland, samt fra for-
skellige europæiske Lande. Herigennem viste det sig
altsaa, at Taterattens Vinterkvarter er strækker sig
over store Dele af Atlanten, og at den for at naa disse
maa krydse Verdenshavet. Hermed falder det godt
i Traad, at Tateratter, ringmærkede i det nordlige
Rusland, flere Gange er genfangede langs Grønlands
Kyster. Større økonomisk Interesse var der for Grøn-
lands Vedkommende knyttet til Ringmærkningen af
Ederfuglen, som i 1928 mærkedes i Thuleomraadet
af Kolonibestyrer Hans Nielsen. Ud fra et forholds-
vis lille Materiale lykkedes det at drage vigtige Slut-
ninger angaaende denne Nyttefugls Beskydningsfor-
hold og Vandringer.
Disse og mange andre Eksempler kunde nævnes
paa Resultater, som Dr. Bertelsen har opnaaet, Re-
sultater, som frister til fortsat Arbejde med saa-
danne Undersøgelser. Dette er saa meget des mere
paakrævet, som der er tydelige Tegn paa, at man
fra Udlandet paatænkte at starte en lignende Under-
søgelse i Grønland. Der er nemlig i Vestgrønland
særlige Chancer for at faa gode Resultater af Ring-
mærkning, og dette af flere Grunde. For det første
forløber Kystlinien som en ca. 2000 km lang Stræk-
ning fra Syd til Nord, d. v. s. i Fuglenes Trækret-
ning, og det er derfor meget overskuelige Forhold,
der foreligger her, naar man vil følge de nordlige
Bestandes gradvise Forskydning mod Syd om Efter-
aaret og tilbage igen om Foraaret. Dernæst gør der
sig i Vestgrønland særlige befolkningsmæssige For-
hold gældende af Betydning for en saadan Under-
søgelse. Som Følge af et ringe Antal Indbyggere og
disses nære Tilknytning til de danske Embedsmænd
vil det ikke frembyde store Vanskeligheder at faa
Oplysninger frem om Genfangster af ringmærkede
Fugle via Embedsmændene.
Dr. Bertelsen ringmærkede i sin Tid ca. 800 Fugle,
og den nuværende Undersøgelse starter med benved
20.000. Anvendelsen af et saa stort Antal Ringe kræ-
ver naturligvis nogen Organisation. Undersøgelsen
maa ganske nødvendigt henvende sig til selve Be-
folkningen om Medhjælp, og man har haft den Op-
fattelse, at den grønlandske Befolkning, saavel som
de paa Grønland boende Danske, vilde have Interesse
af at faa Kendskabet til den grønlandske Fuglever-
den udvidet og selv hjælpe med dertil. Det er da fra
Styrelsens Side ordnet saaledes, at Udstedsbesty-
rerne i de forskellige Kommuner udvælger een eller
ZOOLOG AlUSEUFi vrgent
COPENHAGEN re t our
DENMARK 2.70396
Øverst nogle Fugleringe, nederst Fødder af ringmærkede Fugle, fra venstre
Kype, Snespurv og And.
flere særlige interesserede og fuglekyndige Personer,
som da skal forestaa Ringmærkningen. Disse inter-
esserede forsynes med de nødvendige Ringe og di-
verse Brugsanvisninger.
Ringmærkningen foretages bedst paa Redeunger,
der endnu ikke kan flyve. Dette er den almindelige
Fremgangsmaade, men der er dog paa Grønland
ogsaa Mulighed for at foretage Ringmærkning paa
Vinterfugle, der fanges i Net, Fælder eller lignende.
Det vigtigste for en Ringmærker er foruden det
Kendskab til Fuglelivet og den Interesse for Sagen,
som driver Værket, Besiddelsen af en udpræget Or-
denssans. Saa snart man nemlig har mærket en
Fugl, maa man i det lille Opskrivningshefte, som
er udleveret af Udstedsbestyreren, opskrive Ringens
Nummer, Fuglens Art, Stedet, hvor Mærkningen er
sket, samt Dato; endvidere om Fuglen er mærket
som Unge i Reden, eller som gammel Fugl paa Yngle-
pladsen, fanget i Net om Vinteren o. s. v. Uden disse
Oplysninger er Ringmærkningen for saa vidt om-
sonst. Det er derfor af yderste Vigtighed, at Ring-
mærkeren umiddelbart efter, at han har ringmærket
en Fugl, nedskriver disse Oplysninger i det med-
bragte Hefte.
Naar man nedlægger eller fanger en ringmærket
Fugl eller finder en saadan død, bedes man give
Oplysninger derom til Styrelsen, idet Foden med
den paasiddende Ring indleveres til Udstedsbesty-
reren tilligemed Oplysninger om, hvor Fuglen er
fundet og paa hvilken Dato, tilligemed en Med-
delelse om den er skudt, fanget, fundet død o. s. v.