Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 16

Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 16
72 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 3 — 1946 Hvis Foden af en eller anden Grund ikke bliver ind- sendt, kan man nøjes med Ringen alene eller blol dennes Indskrift. Udstedsbestvreren udbetaler da 1 Kr. for hver indleveret Fod med paasiddende Ring (eller blot Ringen) bilagt de nødvendige Oplysnin- ger. Udstedsbestvreren sender da Oplysningerne vi- dere til Styrelsen tilligemed Meddelelser om Finde- rens Navn. Ligesom der udbetales 1 Kr. for hver funden ring- mærket Fugl, bliver der ogsaa udbetalt et mindre Honorar til de Personer, der foretager Ringmærknin- gen. Betalingen er afpasset efter Fuglenes Størrelse, deres Sjældenhed og de Vanskeligheder, der af den ene eller anden Grund er knyttet til Fangsten af dem. Prisen varierer fra 4 Kr. pr. Slk. for de største Fugle ned til 10 Øre for Smaafugle som Graasisken og Laplandsværling. For Sjældenheder saasom Sne- ugler betales helt op til 10 Kr. pr. Individ. Nærmere Oplysninger angaaende Ringmærkningen til Brug for Tjenestemænd i Grønland er publiceret i »Beret- ninger og Kundgørelser«, hvortil der henvises. Det er saaledes et ret stort Apparat, der er sat i Gang i Anledning af Genoptagelsen af Ringmærk- ningen, og Zoologisk Museum har mødt den aller- største Velvilje og Interesse fra Styrelsens Side. Her- til har utvivlsomt medvirket, at man gennem Ring- mærkningen vil kunne klarlægge de erhvervsmæssigt vigtige Søfugles Livsforhold, først og fremmest na- turligvis Bestandenes Forskydninger efter Aarstider- ne. Dernæst har man i Styrelsen ogsaa haft Blik- ket aabent for, at Grønlænderne utvivlsomt kunde have Lyst til selv at være medvirkende ved en Un- dersøgelse af Fuglelivet i deres Land. Af disse Aar- sager er Undersøgelsen blevet organiseret paa den Maade, som ovenfor er skildret. Zoologisk Museum og andre interesserede Parter haaber nu, at den Ringmærkning, som saa smukt er paabegyndt af Dr. Bertelsen, ogsaa i Fremtiden vil give gode Resultater. For at dette skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt, at Undersøgelsen mødes med Velvilje af saavel Danske som Grøn- lændere. Man maa maaske derfor have Lov til at udtrykke det Ønske, at saa mange som muligt i Grønland vil være behjælpelige med at ringmærke Fugle i de kommende Aar, og at alle, der paa en eller anden Maade kommer i Besiddelsen af en ring- mærket Fugl, afleverer Ringen (med Foden) med de nødvendige Oplysninger til Udstedsbestyreren. Paa denne Maade kan man yde sin Medhjælp til Løsning af nogle af de interessanteste videnskabe- lige Opgaver vedrørende Grønlands Fugleverden og derigennem ved fælles Arbejde gøre sit til, at de grønlandske Fugles Livsforhold kan blive bedre kendt end i noget andet arktisk Land. Finn Salomonsen. En kunstner ser paa Grønland. Der er ting, der hører med til billedet af Grønland, som der er personer, der uvægerligt forbindes med Grønland. En af disse er maleren Gitz-Johansen. I Grønland vil navnet Gitz altid lede tanken hen paa en aarligt tilbagevendende sommergæst, hvis ankomst er lige saa sikker som hans røde anorak, lange kunst- nerhaar og tætte fuldskæg. Man ser ham gaa op igennem kolonien, hilsende paa alle, standsende nu og da for at slaa en sludder af med grønlænderne, alt imens han gør sine iagttagelser og maaske i ny og næ nedridser en skitse i sin lommebog. Besøger man den samme mand i Danmark, træffer man den arbejdende Gitz-Johansen, der i sit kunst- nerhjem i Trørød er travlt beskæftiget med at gen- kalde sommerens indtryk paa sine malerier, tegnin- ger og træsnit. Hans hjem i sig selv er et stort ori- ginalt kunstværk med en mangfoldighed af detailler, som man ikke kan blive træt af at studere. Man kunde føres verden rundt med bind for øjnene for at faa bindet laget af her, og straks vilde man være klar over, at dette hjem ikke kunde tilhøre andre end netop Gitz-Johansen: det er ham selv til fuld- kommenhed lige fra moskusoksehovedet over døren til briksen i arbejdsværelset. — Hvorfra stammer Deres interesser for Grøn- land —? spørger vi Gitz-Johansen, mens vi betragter hans talrige samlinger af Grønlands-billeder og ud- skæringer. — Jeg var i 1933 i Lapland for al studere rener og livet deroppe, og fik saa efter hjemkomsten en

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.