Grønlandsposten - 01.04.1946, Page 16

72
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3 — 1946
Hvis Foden af en eller anden Grund ikke bliver ind-
sendt, kan man nøjes med Ringen alene eller blot
dennes Indskrift. Udstedsbestyreren udbetaler da 1
Kr. for hver indleveret Fod med paasiddende Ring
(eller blot Ringen) bilagt de nødvendige Oplysnin-
ger. Udstedsbestyreren sender da Oplysningerne vi-
dere til Styrelsen tilligemed Meddelelser om Finde-
rens Navn.
Ligesom der udbetales 1 Kr. for hver funden ring-
mærket Fugl, bliver der ogsaa udbetalt et mindre
Honorar til de Personer, der foretager Ringmærknin-
gen. Betalingen er afpasset efter Fuglenes Størrelse,
deres Sjældenhed og de Vanskeligheder, der af den
ene eller anden Grund er knyttet til Fangsten af
dem. Prisen varierer fra 4 Kr. pr. Stk. for de største
Fugle ned til 10 Øre for Smaafugle som Graasisken
og Laplandsværling. For Sjældenheder saasom Sne-
ugler betales helt op til 10 Kr. pr. Individ. Nærmere
Oplysninger angaaende Ringmærkningen til Brug
for Tjenestemænd i Grønland er publiceret i »Beret-
ninger og Kundgørelser«, hvortil der henvises.
Det er saaledes et ret stort Apparat, der er sat
i Gang i Anledning af Genoptagelsen af Ringmærk-
ningen, og Zoologisk Museum har mødt den aller-
største Velvilje og Interesse fra Styrelsens Side. Her-
til har utvivlsomt medvirket, at man gennem Ring-
mærkningen vil kunne klarlægge de erhvervsmæssigt
vigtige Søfugles Livsforhold, først og fremmest na-
turligvis Bestandenes Forskydninger efter Aarstider-
ne. Dernæst har man i Styrelsen ogsaa haft Blik-
ket aabent for, at Grønlænderne utvivlsomt kunde
have Lyst til selv at være medvirkende ved en Un-
dersøgelse af Fuglelivet i deres Land. Af disse Aar-
sager er Undersøgelsen blevet organiseret paa den
Maade, som ovenfor er skildret.
Zoologisk Museum og andre interesserede Parter
haaber nu, at den Ringmærkning, som saa smukt
er paabegyndt af Dr. Bertelsen, ogsaa i Fremtiden
vil give gode Resultater. For at dette skal kunne
lade sig gøre, er det nødvendigt, at Undersøgelsen
mødes med Velvilje af saavel Danske som Grøn-
lændere. Man maa maaske derfor have Lov til at
udtrykke det Ønske, at saa mange som muligt i
Grønland vil være behjælpelige med at ringmærke
Fugle i de kommende Aar, og at alle, der paa en
eller anden Maade kommer i Besiddelsen af en ring-
mærket Fugl, afleverer Ringen (med Foden) med
de nødvendige Oplysninger til Udstedsbestyreren.
Paa denne Maade kan man yde sin Medhjælp til
Løsning af nogle af de interessanteste videnskabe-
lige Opgaver vedrørende Grønlands Fugleverden og
derigennem ved fælles Arbejde gøre sit til, at de
grønlandske Fugles Livsforhold kan blive bedre
kendt end i noget andet arktisk Land.
Finn Salomonsen.
En kunstner ser paa Grønland.
Der er ting, der hører med til billedet af Grønland,
som der er personer, der uvægerligt forbindes med
Grønland. En af disse er maleren Gitz-Johansen. I
Grønland vil navnet Gitz altid lede tanken hen paa en
aarligt tilbagevendende sommergæst, hvis ankomst
er lige saa sikker som hans røde anorak, lange kunst-
nerhaar og tætte fuldskæg. Man ser ham gaa op
igennem kolonien, hilsende paa alle, standsende nu
og da for at slaa en sludder af med grønlænderne,
alt imens han gør sine iagttagelser og maaske i ny
og næ nedridser en skitse i sin lommebog.
Besøger man den samme mand i Danmark, træffer
man den arbejdende Gitz-Johansen, der i sit kunst-
nerhjem i Trørød er travlt beskæftiget med at gen-
kalde sommerens indtryk paa sine malerier, tegnin-
ger og træsnit. Hans hjem i sig selv er et stort ori-
ginalt kunstværk med en mangfoldighed af detailler,
som man ikke kan blive træt af at studere. Man
kunde føres verden rundt med bind for øjnene for
at faa bindet taget af her, og straks vilde man være
klar over, at dette hjem ikke kunde tilhøre andre
end netop Gitz-Johansen: det er ham selv til fuld-
kommenhed lige fra moskusoksehovedet over døren
til briksen i arbejdsværelset.
— Hvorfra stammer Deres interesser for Grøn-
land —? spørger vi Gitz-Johansen, mens vi betragter
hans talrige samlinger af Grønlands-billeder og ud-
skæringer.
— Jeg var i 1933 i Lapland for al studere rener
og livet deroppe, og fik saa efter hjemkomsten en