Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 18

74
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3 — 1946
jættevælde over hvalrossen og majestætisk ensomhed
over isbjørnen. Og se rypen og snespurven, er de ikke
dejlige?
I dette foraar er en ny hog udkommet, denne gang
med tegninger af Gitz-Johansen og en indledende
tekst af Ole Sarvig. Dens titel er: »Gitz-Johansen —
Tegninger«, og heri præsenteres vi for et udvalg af
tegninger fra kunstnerens unge dage til de senere aar.
Vi føres paa strejftog igennem Frankrig, Belgien,
Berlin, Rusland, Grønland og Danmark, altsammen
mennesker, dyr og fugle og et enkelt hillede med
græshopper, som maaske en forudanelse har faaet
kunstneren til at tegne allerede i 1931. Igen møder
vi her moskusoksen, der synes uadskillelig fra Gitz,
ligesom hunden, bjørnen og grønlænderinderne, men
endnu savner vi at se den unge grønlænder af 1945,
sportsmanden, der længst har afløst trommedanse-
ren. Det er ham, der i dag er ved at erobre Grønland,
og en skønne dag vil han ogsaa erobre Gitz-Johan-
sen.
Den arktisk biologiske station paa Disko
faar nye opgaver.
Til sommer agter lederen af den arktiske station,
paa Disko, magister Morten P. Porsild, at trække sig
tilbage efter 40 aars virksomhed som stationens le-
der. Stationen vil da blive overtaget af dr. phil. Paul
Gelting, der af Grønlands Styrelse er blevet ansat som
biolog og har faaet tildelt en række nye opgaver. I
en samtale med Grønlandsposten fortæller dr. Gel-
ting lidt om sit kommende arbejde:
— Ideen til at knytte en biolog til Grønlands Sty-
relse til at varetage opgaver vedrørende fugle og
pattedyr stammer fra Grønlands-kommissionen af
1921, og det har længe været direktør Oldendows ide
at knytte denne biolog til Disko-stationen. Efter Sty-
relsens instruks skal jeg rejse op til Disko i. maj el-
ler juni for at faa stationen overdraget af magister
Porsild, bese dens indretning og instrumentel og
danne mig et skøn over, hvad der bør anskaffes for
at de opgaver, der er stillet mig, instrumentelt skal
kunne løses. Dernæst maa jeg orientere mig i landet
og ved motorbaadsrejser mod nord og syd bese skær-
gaarden og tale med de lokale grønlandske myndig-
heder og stedkyndige folk.
Den første opgave, jeg skal kaste mig over, bliver
en undersøgelse af muligheden for oprettelse af eder-
l'uglevarp og finde de øer og øgrupper, der kan egne
sig hertil. Metoden bliver den gammelkendte island-
ske, saaledes som denne tidligere har været skildre t
af Daniel Bruun, der i begyndelsen af dette aarhun-
drede udsendtes til Island specielt for at studere disse
forhold.
Nu er der jo et spørgsmaal, hvis besvarelse ikke
ligger i min haand, nemlig om befolkningen vil gaa
med til oprettelse af saadanne varp, men det maa
vi vel nok kunne forhandle os tilrette med. Er vi
saa saa heldige, at fuglene søger disse varp, og at
resultatet ved den paafølgende dunindsamling sva-
rer til forventningerne, da er det sandsynligt, at det
er vejen, man bør gaa for denne fugls vedkommende.
Der skydes aarligt i Vestgrønland efter eksperters
udsagn mellem 150.000 og 200.000 ederfugle. Dette
tyder paa, at bestanden trods alt ikke er helt ringe.
Der skulde derfor være god basis for en virkelig
dunproduktion.
Ved siden af oprettelse af ederfuglevarp skal jeg
undersøge fuglenes maveindhold for derved at faa
et indblik i fuglenes ernæringsbiologi. Ligeledes vil
saavel de vandrende som de stationære sælers biologi
blive gjort til genstand for undersøgelse, blandt an-
det ved mærkninger, indledet af den norske biolog
Scholander. Der maa laves statistik over, hvad der
fanges af forskellige sæler og over de vandrende sæ-
lers masseforekomster og forsvinden for derved at
danne sig et billede over disse sælers træk og yngle-
pladser. Ligeledes vil jeg komme til at beskæftige
mig med hvalros- og hvalfangsterne.
— Vil De ogsaa tage Dem af botanikken?
— Ja i tilknytning til de planteædende dyr og
fugle, for eksempel renen, haren og rypen. At der
ved siden af disse undersøgelser bliver anledning til
naturhistoriske studier paa forskellige omraader, er
jeg ganske paa det rene med og vil søge at drage
nytte af i størst mulig udstrækning. Hertil kommer
det samarbejde, som jeg haaber kan komme i stand
mellem de besøgende forskere, der vil komme til at