Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 18

Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 18
74 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 3 — 1946 jættevælde over hvalrossen og majestætisk ensomhed over isbjørnen. Og se rypen og snespurven, er de ikke dejlige? I dette l'oraar er en ny bog udkommet, denne gang med tegninger al' Gitz-Johansen og en indledende tekst at' Ole Sarvig. Dens titel er: »Gitz-Johansen — Tegninger«, og heri præsenteres vi for et udvalg af tegninger Ira kunstnerens unge dage til de senere aar. Vi føres paa strejftog igennem Frankrig, Belgien, Berlin, Rusland, Gronland og Danmark, altsammen mennesker, dyr og fugle og et enkelt billede med græshopper, som maaske en forudanelse har faaet kunstneren til at tegne allerede i 1931. Igen moder vi her moskusoksen, der synes uadskillelig fra Gitz, ligesom hunden, bjørnen og grønla'nderinderne, men endnu savner vi at se den unge grønlænder af 1945, sportsmanden, der længst har afløst trommedanse- ren. Det er ham, der i dag er ved at erobre Gronland, og en skønne dag vil han ogsaa erobre Gitz-Johan- sen. Den arktisk biologiske station paa Disko faar nye opgaver. Til sommer agter lederen af den arktiske station. paa Disko, magister Morten P. Porsild, at trække sig tilbage efter 40 aars virksomhed som stationens le- der. Stationen vil da blive overtaget af dr. phil. Paul Gelting, der af Grønlands Styrelse er blevet ansat som biolog og har faaet tildelt en række nye opgaver. I en samtale med Grønlandsposten fortæller dr. Gel- ting lidt om sit kommende arbejde: — Ideen til at knytte en biolog til Grønlands Sty- relse til at varelage opgaver vedrørende fugle og pattedyr stammer fra Grønlands-kommissionen af 1921, og det har længe været direktør Oldendows ide at knytte denne biolog til Disko-slationen. Efter Sty- relsens instruks skal jeg rejse op til Disko i, maj el- ler juni for at faa stationen overdraget af magister Porsild, bese dens indretning og instrumentel og danne mig et skøn over, hvad der bør anskaffes for at de opgaver, der er stillet mig, instrumentelt skal kunne løses. Dernæst maa jeg orientere mig i landet og ved motorbaadsrejser mod nord og syd bese skær- gaarden og tale med de lokale grønlandske myndig- heder og stedkyndige folk. Den første opgave, jeg skal kaste mig over, bliver en undersøgelse af muligheden for oprettelse af eder- fuglevarp og finde de øer og øgrupper, der kan egne sig hertil. Meloden bliver den gammelkendte island- ske, saaledes som denne tidligere har været skildret af Daniel Bruun, der i begyndelsen af dette aarhun- drede udsendtes til Island specielt for at studere disse forhold. Nu er der jo et spørgsmaal, hvis besvarelse ikke ligger i min haand, nemlig om befolkningen vil gaa med til oprettelse af saadanne varp, men det maa vi vel nok kunne forhandle os tilrette med. Er vi saa saa heldige, at fuglene søger disse varp, og at resultatet ved den paafølgende dunindsamling sva- rer til forventningerne, da er det sandsynligt, at det er vejen, man bør gaa for denne fugls vedkommende. Der skydes aarligt i Vestgrønland efter eksperters udsagn mellem 150.000 og 200.000 ederfugle. Dette tyder paa, at bestanden trods alt ikke er helt ringe. Der skulde derfor være god basis for en virkelig dunproduktion. Ved siden af oprettelse af ederfuglevarp skal jeg undersøge fuglenes maveindhold for derved at faa et indblik i fuglenes ernauingsbiologi. Ligeledes vil saavel de vandrende som de stationære sælers biologi blive gjort til genstand for undersøgelse, blandt an- det ved mærkninger, indledet af den norske biolog Scholander. Der maa laves statistik over, hvad der fanges af forskellige sæler og over de vandrende sæ- lers masseforekomster og forsvinden for derved at danne sig et billede over disse sælers træk og yngle- pladser. Ligeledes vil jeg komme til at beskæftige mig med hvalros- og hvalfangsterne. — Vil De ogsaa tage Dem af botanikken? — Ja i tilknytning til de planteædende dyr og fugle, for eksempel renen, haren og rypen. At der ved siden af disse undersøgelser bliver anledning til naturhistoriske studier paa forskellige omraader, er jeg ganske paa det rene med og vil søge at drage nytte af i størst mulig udstrækning. Hertil kommer det samarbejde, som jeg haaber kan komme i stand mellem de besøgende forskere, der vil komme til at

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.